Støjbergs ministerium syltede vigtig dom i månedsvis

Interne mails viser nu, at Udlændinge - og Integrationsministeriet i flere måneder ignorerede en central afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen.

Interne mails viser nu, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i flere måneder ignorerede en central afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

En vigtig dom fra 2016, som ifølge førende eksperter tvinger Danmark til at give flere alvorligt syge udlændinge humanitært ophold, er blevet ignoreret i flere måneder i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Det viser Radio24syvs aktindsigt i en række mails, der er sendt mellem Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet i sagen, som nu har fået fire partier til at kalde minister Inger Støjberg (V) i samråd efter et forløb, der ifølge flere politikere er “beskæmmende” og »dybt kritisabelt«.

Konkret lægger den såkaldte Paposhvili-dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol - som blev afsagt 13. december 2016 - op til, at lande som Danmark skal lempe reglerne for, hvornår man giver humanitært ophold til alvorligt syge udlændinge.

En række førende eksperter udtalte torsdag til Radio24syv, at dommen slår fast, at det ikke længere er nok til at sende folk ud af Danmark, at de danske myndigheder har undersøgt, om den medicin, som de alvorligt syge udlændinge får, generelt kan fås i deres hjemland.

Det kræves nu, ifølge dommen, at Danmark konkret skal vurdere, om den enkelte person reelt har adgang til den medicinske behandling. Det vil sige, om de har råd til at købe den og bor i nærheden af den.

Men et år efter dommen blev afsagt, har Danmark stadig ikke ændret praksis eller taget stilling til dommen.

Som Radio24syv kunne fortælle torsdag tyder meget på, at Danmark fortsætter med at anvende den praksis, som altså ifølge eksperterne er i strid med dommen og dermed ulovlig.

Nu kan Radio24syv så afdække, at Inger Støjbergs (V) Udlændinge- og Integrationsminsiterium flere gange er blevet gjort opmærksom på dommen internt uden at foretage sig noget.

Centralt i sagen står en række mails, som Radio24syvs har aktindsigt ind i. De viser, at Udlændinge- og Integrationsministeriet første gang blev gjort opmærksom på dommen den 3. marts i år - knap tre måneder efter dommen blev afsagt.

Da skrev en specialkonsulent i Justitsministeriet - med speciale i netop domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol - til en souschef, som er ansat i det kontor, som behandler sagerne om humanitære opholdstilladelser i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I mailen gør specialkonsulenten det klart, at netop denne dom - den såkaldte Paposhvilli-dom - bør undersøges grundigt.

»Jeg ved, at der er vildt mange domme at gå igennem og meget lidt tid, så hvis I endnu ikke har set den, vil jeg lige gøre opmærksom på denne vedrørende udsendelse af en georgisk mand med leukæmi til Georgien, som jeg er faldet over,« skriver hun med henvisning til dommen, som blev afsagt af 17 enige dommere i domstolens storkammer den 13. december 2016.

»EMD (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, red.) går ind og specificerer deres praksis på området (og måske strammer lidt op). Den er fra 13. December 2016,« skriver hun om dommen og peger i mailen specifikt på §§ 175 til 206.

Specialkonsulenten i Justitsmininisteriet skriver altså, at domstolen ‘måske strammer lidt op’. De paragraffer, hun henviser til, slår fast, at Belgien, som er det land, der blev dømt i sagen, burde have undersøgt, om ansøgeren reelt havde mulighed for at modtage sin medicinske behandling i hjemlandet Georgien, før de gav ham afslag.

Souschefen i Udlændinge- og Integrationsministeriet svarer aldrig på mailen. I hvert fald er dette eventuelle svar ikke udleveret til Radio24syv.

Halvanden måned senere forsøger Justitsministeriets specialkonsulent igen at gøre opmærksom på den vigtige dom.

Den 25. april 2017 skriver hun igen til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Denne gang med henvisning til en artikel fra Dagbladet Information, hvor to eksperter udtaler sig om Paposhvili-dommen. Begge eksperter har også skrevet indlæg om netop dommens konsekvenser for Danmark. I Information gentager eksperterne, at dommen efter deres klare opfattelse bør føre til en lempelse af den danske praksis.

Senere samme dag får hun for første gang svar fra souschefen i Støjbergs ministerium. Medarbejderen skriver, at der nu også er kommet fire spørgsmål i Folketinget i sagen - stillet af Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen - men at udkastene til svarene ikke er klar endnu.

Herefter skriver specialkonsulenten i Justitsminsiteriet tilbage:

»Lige et sidste spørgsmål. Jeg er godt klar over, at spm. er nye, men dommen er fra december 2016, så ligger der allerede en vurdering fra jer af sagen - er det også jeres vurdering, at der er behov for en praksisændring - eller er den proces stadig i gang?«

Lige efter får hun svar:

!Vi er lagt fuldstændig fladt ned, så vi har ikke haft tid til at kigge nærmere på det endnu,« skriver souschefen, der seks måneder senere er underskriver på et afslag om humanitært ophold til en armener.

Et afslag, som ifølge en række eksperter strider imod reglerne, fordi afslaget er behandlet efter den gamle praksis.

Souschefen kendte derfor den nye praksis på området, da hun underskrev afslaget.

SF’s udlændingeordfører, Holger K. Nielsen, kalder det ‘helt uholdbart’, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har taget stilling til dommen endnu.

»Det er helt uholdbart, at ministeriet ikke kan behandle sådan en sag. Når man så får advarsler fra Justitsministeriet, som er det ministerium, som virkelig er inde i de her sager, så er det jo helt uansvarligt, at man tilsyneladende bare lader sagen ligge. Man kan ikke bruge undskyldningen med, at man ikke har ressourcer til det - det er en sag, man skal have ressourcer til,« siger den tidligere SF-formand og minister.

Det samme mener Alternativets udlændingeordfører, Josephine Fock, som frygter, at der er blevet givet afslag i løbet af 2017, som er i direkte strid med dommen og dermed menneskerettighedskonventionens artikel 3.

»Sagerne er jo ikke sat i bero, og derfor ved vi ikke, om der er mennesker, der er sendt hjem på fejlagtigt grundlag. Derfor er det yderst kritisabelt, at vi ikke har fået et svar endnu fra ministeriet,« siger hun.

De spørgsmål, som Johanne Schmidt-Nielsen stillede Inger Støjberg den 25. april, er heller ikke blevet besvaret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skriver i en mail til Radio24syv, at man fortsat er ved at “vurdere konsekvenserne af dommen”, og at man ikke har yderligere at tilføje.