Professor: Sager mod embedsværket vidner om systemfejl

To embedsmænd i Udenrigsministeriet har fået en advarsel for håndteringen af GGGI-sagen, der kostede Christian Friis Bach (R) posten som udviklingsminister. Overordnet er der eksisterende systemfejl i centraladministrationen, vurderer professor.

Der er noget fundamentalt galt med den embedsmandskultur, der hersker bag facaden på flere af de monumentale bygninger på Slotsholmen i København, vurderer professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med uddelingen af to advarsler til tjenestemænd i Udenrigsministeriet - efter gennemførslen af tjenstlige forhør i sagen om håndteringen af rejsereglerne i organisationen GGGI - er der nu blevet sat punktum i den tredje sag på kort tid, hvor det danske embedsværk er blevet sat under lup.

De tre sager vidner om, at der eksisterer reelle systemfejl i den danske centraladministration, lyder vurderingen.

Først var der den såkaldte Christiania-sag om den såkaldte »nødløgn« til Folketingets retsudvalg, der kostede Morten Bødskov (S) justitsministerposten. I januar blev der indledt tjenstlige forhør mod ministeriets departementschef og en anden ledende medarbejder, der begge blev fritaget fra tjeneste. I maj mundede forhørene ud i, at begge kunne genoptage deres arbejde uden disciplinære tiltag eller udtalelse af kritik.

Derefter sagen fra Socialministeriet om tildelingen af en million kroner til Huset Zornig, der udløste en næse til forhenværende socialminister Annette Vilhelmsen (SF). En advokatundersøgelse førte tidligere på måneden til, at departementschefen fik en advarsel, og to andre ledende embedsmænd modtog en såkaldt tjenstlig tilrettevisning.

Tre medarbejdere begik fejl

Og torsdag offentliggjorde Udenrigsministeriet så konklusionen på den redegørelse og de tjenstlige forhør, der blev iværksat efter Christian Friis Bachs (R) exit som udviklingsminister, hvor det kom frem, at der var givet forkerte oplysninger til Folketinget i sagen om godkendelse af rejsereglerne i klimaorganisationen GGGI.

Tre embedsmænd har været i forhør, og forhørsleder Henrik Bitsch konkluderer, at alle tre har begået tjenstlige forseelser. To af embedsmændene er nu blevet tildelt en advarsel, mens der ikke vil blive truffet sanktioner mod den tredje, da vedkommende allerede som konsekvens af sagen er blevet degraderet. Alle tre kan fortsætte i deres nuværende stillinger.

Ifølge professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der bl.a. forsker i dansk forvaltningshistorie, er sagerne et bevis på, at det danske embedsapparat lider under systemfejl.

»Vi har nogen systemproblemer. Udover disse tre sager er det min opfattelse, at der er mange andre sager, der ikke bliver undersøgt, og der er måske også mange sager, der aldrig bliver opdaget,« siger professoren, der mener, at de tre aktuelle sager peger på to forskellige problematikker.

Ministerservice på bekostning af faglighed

Hvad angår sagen i Justitsministeriet om nødløgnen og sagen fra Socialministeriet om Zornig-millionen kan man tale om et embedsværk, der går for langt for at servicere deres ministre, lyder vurderingen.

»I de to sager bliver der rejst spørgsmål om, hvorvidt embedsfolkene er gået for langt og har været for ivrige efter at hjælpe deres minister politisk på bekostning af faglighed og korrekthed. Embedsfolkene har svært ved at sige til deres minister: Nej, så langt kan vi ikke gå,« siger Tim Knudsen.

I sagen om GGGI i Udenrigsministeriet er det imidlertid det stik modsatte, der gør sig gældende - her har servicen over for ministeren været for lille. Men også her ser Tim Knudsen et større problem, nemlig konstruktionen på Asiatisk Plads, hvor der sidder ministre uden personaleansvar.

»Vi har at gøre med ministre, der ikke er personalechefer for udenrigsministeriets embedsfolk, så de betjener sig af folk, som de ikke har personaleansvar for. De er jo reelt juniorministre, og det er ikke første gang, at vi har vrøvl i Udenrigsministeriet med de her bistandsministre eller andre ministre, der ikke altid får den fulde opmærksomhed,« påpeger Tim Knudsen, der mener, at der kan findes eksempler på problemer helt tilbage fra 1970erne, når der har siddet flere ministre i Udenrigsministeriet på samme tid.

DJØF har nedsat udvalg

Hos juristerne og økonomernes fagforbund, DJØF, har man for nylig taget skridt til at nedsætte et udvalg, der skal granske de nye vilkår, der omgærder arbejdet i centraladministrationen - netop i lyset af at der har været adskillige alvorlige sager om fejl, forklarer Henning Thiesen, der er formand for de offentlige chefer i DJØF.

»Vi har taget situationen meget alvorlig, og udover disse tre sager er der jo desværre flere sager. Vi har eksempelvis en skattesagskommission og en statsløsekommission, og samlet set mener vi, at der er grund til at se nærmere på, hvad der har ændret sig i samfundet og i de vilkår, som politikere, embedsmænd og også medier arbejder under,« forklarer han.

Udvalget, der har den tidligere mangeårige departementschef i beskæftigelsesministeriet Bo Smith ved roret, er en gentagelse af det såkaldte Nordskov Nielsen-udvalg, der i begyndelsen af 90erne og i kølvandet på bl.a. Tamilsagen blev nedsat af DJØF for at granske de »faglige og etiske principper for embedsmænd«.

Der er et klart behov for at få gentaget sådan et systematisk og dybdeborende arbejde, lyder det fra Henning Thiesen, der dog afviser, at de tre nylige sager i hans optik peger på et entydigt og konkret problem i embedsværket.

»Jeg kan ikke se en rød tråd i de sager. De ligner efter min opfattelse ikke hinanden, så der er god grund til systematisk og bredt at få set på området. Tingene går væsentligt hurtigere i dag, end de gjorde for ti år siden, og det er en faktor, at medierne har sat hastigheden op for alt, hvad vi foretager os. Jeg siger ikke, at det er en uheldig udvikling, men vi er nødt til at se på, hvad det betyder,« forklarer han.

Tilbage til den netop afsluttede sag i Udenrigsministeriet: Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) kalder det »dybt beklageligt«, at det nu er blevet slået fast, at der blev givet forkerte oplysninger til både ministeren og Folketinget, men han hæfter sig ved, at der allerede er iværksat tiltag for at rette op.

»For mig er det afgørende, at vi lærer af denne sag, og derfor er jeg tilfreds med, at Udenrigsministeriet har taget grundigt hånd om sagen og gennemført en række initiativer for at sikre, at fejl som disse ikke sker igen,« udtaler ministeren i en pressemeddelelse.