En række af Folketingets politiske partier vil undersøge, om man skal ændre lovgivningen, så DNA-beviser kan omstøde afgørelser i faderskabssager. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I dag er det næsten umuligt at få Statsforvaltningen til at genoptage en faderskabssag, hvis der er gået over seks måneder fra barnets fødsel. Har man først fået tilkendt et faderskab, risikerer man altså at skulle betale børnepenge til barnets 18. leveår, også selvom man kan aflevere en DNA-test, der viser, at man ikke er far til barnet.

Det udelukker samtidig den biologiske far fra at få samvær med barnet.

SFs politiske ordfører, Pernille Vigsø Bagge (SF), vil nu tage sagen op i Folketingets socialudvalg og bede socialminister Manu Sareen (R) og justitsminister Karen Hækkerup (S) om en redegørelse

»DNA-bevis burde ligge til grund for, hvornår en mand er far til et barn. Det er jo helt forældet, at man i den nuværende praksis ikke tager højde for den nyeste teknologi, som man ellers bruger i mange andre sammenhænge,« siger hun til Kristeligt Dagblad.

Samme melding lyder fra familie- og socialordfører for Liberal Alliance Thyra Frank (LA), og også familieordfører for Venstre Louise Schack Elholm (V) er positivt indstillet over for at undersøge, om man bør ændre i børneloven. Familieordfører for Dansk Folkeparti Karin Nødgaard (DF) er enig men understreger, at det skal sikres, at retssikkerheden er i orden, inden lovgivningen bliver ændret.

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), er imidlertid skeptisk. Hun frygter blandt andet, at »forholdsvis gamle børn på ti år kan risikere, at der pludselig kommer en mand, der vil se barnet hver anden uge«.

»Jeg er bekymret for, at man laver børneloven om. For det kan godt have en positiv effekt, men der er også en risiko for, at børnene bliver fanget i en svingdør mellem forældrene og deres diskussioner om utroskab. Det vigtigste i den her sag er, at man skaber mindst mulig turbulens for barnet,« siger hun til Kristeligt Dagblad.