Den danske børnelov halter, påpeger Statsforvaltningen over for Kristeligt Dagblad.

Når et barn kommer til verden, skal der altid opgives en far, der forpligter sig som forsørger, indtil barnet fylder 18 år, og han skal desuden betale børnepenge i tilfælde af skilsmisse. Men hvis det senere sig, at far alligevel ikke er far, er det næsten umuligt at få ændret faderskabet.

»Hvis der er gået mere end et halvt år, siden barnet blev født, er det meget svært for ikke at sige umuligt,« siger Søren Aakjær Gam, fuldmægtig i Statsforvaltningen, til avisen.

»Selv hvis manden kan forelægge DNA-bevis for, at han ikke er far, er det ikke i sig selv nok til, at vi kan tage sagen op. Selv om vi godt ved, at det ikke er den rigtige far, der er registreret,« fortsætter han.

Og det vender begge veje. For selv hvis en mand kan fremlægge DNA-beviser for, at han er biologisk far, er det ifølge Søren Aakjær Gam ikke nok til at få anerkendt faderskabet. Og så er det op til moderen, om han får lov til at se barnet.

Foreningen Far oplever ofte om frustrerede mænd, der afvises i Statsforvaltningen, fordi tidsfristen på de seks måneder er passeret. Foreningen henviser til undersøgelser, der viser, at op mod syv procent af de danske børn har en anden far, end deres mor fortæller.

Indholdet af børneloven stammer tilbage til 1905 og er udformet i en tid, hvor DNA-test ikke var opfundet. Derfor mener børnepsykolog i Red Barnet Kuno Sørensen, at tiden er inde til at opdatere lovgivningen.

»Barnets rettigheder bliver tilsidesat, når man efter kun et halvt år ikke kan ændre på en fejlagtig beslutning,« siger han til Kristeligt Dagblad.