Påstanden om en parallelaftales årelange fødsel er tvivlsom

Foto: Pressefoto. Rina Ronja Kari (Folkebev.)
Læs mere
Fold sammen

Vi behøver ikke afskaffe retsforbeholdet for at fortsætte vores samarbejde med Europol om at begrænse grænseoverskridende kriminalitet.

Så kort kan det siges. Selvom EU-partiernes skræmmekampagne i starten var effektiv, tror jeg, at det er gået op for de fleste, at argumenterne om, at Danmark med retsforbeholdet bliver en ø for kriminelle, er deciderede usande.

Vi kan samarbejde med Europol og alle andre europæiske lande, hvis vi får en såkaldt parallelaftale. Det har den fordel, at vi ikke behøver afgive magten over resten af retspolitikken til EU, som EU-partierne lægger op til med deres såkaldte tilvalgsordning.

Den danske regering har for lang tid siden valgt at stoppe arbejdet for at få om en Europol-parallelaftale.

Ved at undlade at gøre sin pligt - som burde være at forberede alle tænkelige muligheder for at skabe grundlag for en fair og nuanceret debat om Danmarks forhold til EU på retsområdet - gav EU-partierne sig selv et godt kort på hånden, som de allerede nu har brugt et utal af gange, nemlig at en parallelaftale ikke er et reelt alternativ til tilvalgsordningen, fordi det vil tage tid at forberede en sådan aftale.

Tænketanken Europa var hurtige med en opbakning til EU-partierne om, at en parallelaftale ikke er en god løsning for Danmark. De udgav et såkaldt notat om hvor lang tid det vil tage at lave en parallelaftale for Danmark. Desværre er notatet mere præget af politiske holdninger end af egentlige grundige undersøgelser.

De kommer frem til, at det skulle tage 6 år for Danmark at få en parallelaftale på plads.

Denne tvivlsomme konklusion er man kommet frem til ved at undersøge, hvor lang tid det har taget at færdigbehandle tidligere parallelaftaler mellem Danmark og EU. Vel at mærke aftaler, der intet har med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet eller Europol at gøre.

Problemet er bare, at det ikke giver mening at sammenligne de forskellige aftaler. Alle der har indsigt i den politiske verden ved, at politiske aftaler kan indgås utrolig hurtigt, hvis der er vilje til det ved forhandlingsbordet.

Nu kan man naturligvis antage, at der ikke vil være vilje til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet – men det virker bare ganske usandsynligt. Derimod tegner alt jo til, at alle i både EU og i Danmark er interesseret i - og har en stor politiske vilje til - at gøre alt, hvad der er muligt for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Hvis man med afsæt i tidligere aftaler skal spekulere i, hvor lang tid det vil tage at få lavet en Europol-aftale, skal man som minimum sammenligne med aftaler, der minder derom.

Norge forhandlede kun et år

Hele 18 lande samarbejder med Europol gennem parallelaftaler. Norge er et af dem. Den norske regering og EU påbegyndte forhandlingerne om en Europol-parallelaftale i marts 2000. Et år efter var Norge fuldt med i Europol på lige fod med alle andre.

Denne aftale var desuden en af de første parallelaftaler, som EU indgik vedrørende Europol. Det skete nemlig bare to år efter, at Europol blev operativt.

Siden da har EU altså vist en enorm politiske vilje til at inddrage så mange lande som muligt i Europol gennem parallelaftaler - og har fået stor erfaring i at færdigbehandle dem hurtigt og effektivt.

Det er intet belæg for at konkludere, at en Europol-aftale mellem Danmark og EU vil tage seks år, som Tænketanken Europa med tilfredshed konkluderer.

Det kan gøres meget hurtigere. Lad os derfor vende diskussion om afskaffelse af retsforbeholdet til hvad det faktisk handler om: Ønsker vi at give EU magt over vores retspolitik?