Organisationer tilslutter sig FN-kritik: Regeringen ignorerer love og konventioner

Regeringens integrationsydelse får Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder til at anklage regeringen for at ignorere dansk lov og internationale konventioner. FN har også udtrykt skarp kritik af asylstramningen.

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, finder det bekymrende, at den danske regering har valgt at ignorere de internationale menneskerettighedskonventioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er dybt bekymrende, at den danske regering i sit forsøg på at finde en løsning på flygtningeproblemerne har valgt at ignorere de internationale menneskerettighedskonventioner.

Sådan lyder den klare besked fra Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, efter at regeringens lovforslag om at indføre en ny integrationsydelse til flygtninge har været i høring.

»Lovforslaget bliver gennemført, ligegyldigt om det overskrider konventionerne. Respekten for de internationale konventioner er dalende, og det bekymrer mig, at Danmark på den måde går solo på flygtningespørgsmålet. Det bekymrer mig, vi ikke respekterer konventionerne og ikke er en del af EUs fælles flygtningepolitik,« siger Andreas Kamm.

Han bakker dermed op om FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, der i sit høringssvar anklager regeringen for at diskriminere flygtninge med den nye integrationsydelse på SU-niveau, som FN-organet også kalder »fattigdomsskabende«.

Andreas Kamm har set i øjnene, at ydelsen vil blive gennemført, da regeringen har samlet flertal bag den ved hjælp af resten af partierne i blå blok. Efter planen træder den i kraft fra 1. september.

Men i sit høringssvar opfordrer Dansk Flygtningehjælp regeringen til at sidestille flygtninge med studerende på SU, der eksempelvis har ret til en række andre ydelser og til at arbejde ved siden af, når det nu er SUen, den nye integrationsydelse tager udgangspunkt i.

»Vi kan nok ikke ændre ved, at man nu tager SU-ydelser som udgangspunkt. Men studerende kan arbejde, og det er ganske betydelige beløb, de kan tjene hver måned. Den ret burde man også give flygtninge. Derfor opfordrer vi regeringen til at gå linen ud og være konsekvente i ligebehandlingen mellem flygtninge og studerende,« siger Andreas Kamm.

Hos Institut for Menneskerettigheder kritiserer direktør Jonas Christoffersen også, at regeringens stramning er på kant med internationale konventioner.

»Man skaber en helt ny gruppe, nemlig flygtninge, andre indvandrere og danskere, der indvandrer tilbage til Danmark, og beslutter så, at den gruppe skal have rigtigt dårlige ydelser. Man skaber altså kunstigt en slags ligestilling. Det er diskrimination, og det er det væsentligste,« siger han.

Men asylstramningen kan også være på kant med den danske lovgivning, vurderer Jonas Christoffersen. Det har integrationsminister Inger Støjberg (V) dog afvist med henvisning til en højesteretsdom fra 2012, der blåstemplede den såkaldte starthjælp.

Inger Støjbergs argument har været, at den nye ydelse ligger meget tæt op ad starthjælpen, men den køber Jonas Christoffersen ikke.

»Der gælder nogle andre regler nu, end der gjaldt dengang. Nu gælder der jo en begrænsning omkring optjening af ret til børneydelser, og det gør jo en væsentlig forskel. Vi har taget bestik af højesteretsdommen, men vi er nødt til at finde ud af, hvordan situationen er forskellig nu i forhold til det, der lå til grund for Højesterets dom,« siger han.

Institut for Menneskerettigheder mødes tirsdag med Folketingets Integrationsudvalg og integrationsminister Inger Støjberg.