Narkoselægers formand: »Man skærer ikke i børn, der skriger«

Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin har netop haft foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg. Anæstesilægerne mener nemlig ikke, at det er nok at lokalbedøve børn, der skal omskæres.

Debatten om rituel omskæring af drengebørn har raset i flere år. Der skal være en læge til stede under rituelle omskæringer, der oftest foregår i lokalbedøvelse. Men ifølge danske narkoselæger er lokalbedøvelse ikke nok. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jörg Horstmann/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Man skærer ikke i børn, der skriger.«

Det siger anæstesilæge Joachim Hoffmann-Petersen, som er formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM), efter at han netop har haft foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg.

Anledningen for mødet var, at der skal udarbejdes en ny vejledning for rituel omskæring af drengebørn, og at DASAIM er trådt ud af arbejdsgruppen, der skal udfærdige vejledningen.

Men, som Berlingske tidligere i dag har beskrevet, er den ved at smuldre, efter at både anæstesilægernes, sundhedsplejerskernes og jordemødrenes faglige selskaber har forladt arbejdsgruppen.

Anæstesilægernes primære anke er, at de ikke mener, at man kan fjerne smerterne ved omskæring tilstrækkeligt ved lokalbedøvelse, og at ikkemedicinske omskæringer derfor skal ske i fuld narkose.

»Vi anbefaler, at man laver en aldersgrænse på 18 år. Men hvis det absolut skal udføres på børn under 18, så skal det være i fuld bedøvelse, fordi det er kun sådan, man kan være sikker på, at barnet er smertefrit,« siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Det er en faglig beslutning

Som grundlag for vejledningen ligger et notat fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), som formanden for børneanæstesi- og intensivudvalget i DASAIM, Mona Tarpgaard, allerede i juli sagde, at DASAIM ikke kunne stå inde for.

Det skyldes, at der i notatet står, at lokalbedøvelse er nok til rituel drengeomskæring.

»Vores bekymring går på, at man kun kan smertedække spædbørn, hvis man giver fuld bedøvelse. Vi mener ikke, at man i 2020 kan lave behandlinger, der giver smerte på spædbørn,« sagde Mona Tarpgaard dengang til Berlingske.

Arbejdsgruppen, som skal udarbejde vejledningen, er nedsat af STPS.

Og beslutningen om at forlade den er ikke taget i DASAIMs etiske udvalg, men er derimod udelukkende fagligt begrundet.

»Da vi fik henvendelsen fra STPS, var det vigtigt for os at håndtere den på samme måde som alle andre faglige henvendelser om anæstesi. Derfor er det vores børneanæstesi- og intensivudvalg, der har håndteret henvendelsen. De er eksperterne i børneanæstesi. Og fagligt kan vi altså ikke stå inde for det,« siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Når anæstesilægerne ikke vil være med, er der derfor kun STPS' egen anæstesilæges kompetencer, der udgør det faglige grundlag for vurderingen af, hvordan drengene skal bedøves, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

Joachim Hoffmann-Petersens afsluttende bemærkning til Folketingets Sundhedsudvalg var »befriende« siger han.

»Næste gang, der opstår komplikationer ved en rituel drengeomskæring, er det ikke længere anæstesilægerne, der står med det faglige, etiske eller juridiske ansvar. Det er de politikere, der fortsat tillader rituel drengeomskæring,« sagde Joachim Hoffmann-Petersen ved mødet.

Ifølge Joachim Hoffmann-Petersen er reglerne nu sådan, at der skal være en læge til stede ved omskæringer. Men der er ingen krav til denne læges viden.

»Der er ingen krav om kompetencer, der er ingen krav til viden om genoplivning af børn, de skal ikke vide om noget om bedøvelse eller have nogen form for kirurgisk erfaring,« siger han.

Læger, jordemødre og sundhedsplejersker i fælles front?

Dansk Jordemoderfagligt Selskab har også forladt arbejdsgruppen, fordi det ikke mener, at det er inden for selskabets kompetenceområde, mens Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker forlod arbejdsgruppen med beskeden om, at omskæring strider mod barnets tarv og dermed FNs Børnekonvention.

»Vi har efter det første møde i arbejdsgruppen besluttet, at vi trækker os fra dette arbejde. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker støtter Børnekonventionen, der er grundlaget for Resolution vedrørende Rituel omskæring af børn fra 2014. Arbejdet i denne gruppe strider imod denne og dermed barnets tarv,« skriver formand Susanne Rank Lücke en i meddelelse.

Resolutionen, som Susanne Ranck Lücke omtaler, er Fagligt Selskab for Sundhedsplejerskers egen resolution om, at rituel omskæring er »ligestillet med et overgreb på barnet«.

Blandt lægerne er det ikke kun anæstesilægernes faglige selskab, der er imod. Det er Lægeforeningens officielle holdning, at rituel drengeomskæring er etisk uacceptabelt og bør vente, til drengen er myndig.

I 2018 nåede et borgerforslag om at forbyde rituel drengeomskæring de 50.000 underskrifter, der skal til, før et borgerforslag skal diskuteres i Folketinget. Dengang førte det ikke til et forbud, men siden blev STPS' notat om blandt andet bedøvelse under omskæring opdateret.

Nogle frygter måske, at hvis drengeomskæring bliver ulovligt, at så bliver det bare udført uden medicinsk supervision. Men sådan er det allerede, siger Joachim Hoffmann-Petersen.

»Som det er nu, foregår det allerede i mørket. Der er tre klinikker i hovedstadsområdet, som udfører omskæringer. De indberetter cirka 500 omskæringer om året. Men derudover vurderer STPS, at der foregår cirka 1.500 omskæringer om året, som ikke bliver indberettet. Så det kan næsten ikke blive værre,« siger han.

Ifølge DASAIMs talepapir til foretrædet for Folketingets Sundhedsudvalg er STPS' konklusion om, at kun lokalbedøvelse er nødvendigt til drengeomskæring, nået på baggrund af et indisk studie.

I det indiske studie var de børn, der kun fik lokalbedøvelse, dog samtidig behandlet med to forskellige slags beroligende midler, herunder ketamin, der også bruges til bedøvelse af dyr.