Morten Østergaard afslører taktik bag udenomssnak

Hvorfor og hvordan taler politikere udenom? Det giver Morten Østergaard et interessant indblik i her.

Den radikale formand, Morten Østergaard (th.). Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som man spørger, får man svar, lyder et gammelt ordsprog.

Meeen...

Du kender måske følelsen, når man læser eller hører et interview med en politiker og tænker:

»Hvorfor svarer han ikke på spørgsmålet?«

De undvigende svar er mange danskere gevaldigt trætte af, og tilliden til politikere er efterhånden helt i bund. Før nytår fik Gallup danskerne til at nævne det første, der faldt dem ind, når de tænkte på politikere.

Et af de ord, der ofte blev nævnt, var variationer af snak: Fniddersnak, snak-snak, tom snak, udenomssnak.

Her kommer en politikers forklaring på udenssnakken.

Som valgkampen anno 2015 er skudt i gang, bringer analysevirksomheden Kaas & Mulvad et læsværdigt interviewudpluk med den nuværende radikale leder, Morten Østergaard, der er foretaget forud for sidste valg.

I interviewet med Morten Østergaard spørger tidligere DR-vært Kurt Stand, hvorfor Østergaard taler udenom.

»Jeg har lært, at hvis jeg skal lave et tv-interview, så beslutter jeg mig på forhånd for, hvad det er, jeg vil sige – og journalisterne vil opleve, at når de spørger, så kommer vi som regel tilbage til det samme budskab; det er jo mig der bestemmer, hvad budskabet er. Og selvfølgelig skal man svare på det spørgsmål, der bliver stillet, men det er jo mig, der bestemmer, hvilken holdning jeg giver udtryk for,« svarer Morten Østergaard.

På den måde - forklarer Morten Østergaard - ender han med at få sit eget budskab frem.

Artiklen har til formål at minde om, hvordan journalister får bedre og klarere svar i valgkampens hede.

Interviewudplukket på Kaas & Mulvads hjemmeside kan læses her.

Se også et nyligt eksempel på, hvordan Morten Østergaard snakker udenom, hvor han af retoriker Heidi Jønch-Clausen ikke mange points for sin klarhed.

Hjælp os med at stoppe udenomssnak

Politiko.dk noterer i den kommende tid navn og partibogstav, når en politiker foregiver at svare på et spørgsmål, men ikke gør det.

Tip os, hvis du har har spottet en udenomssnakker.