Kan Thornings store kampagne klare et faktatjek?

Med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som frontfigur har Socialdemokraterne lanceret stor kampagne om regeringens resultater. Politiko.dk trykprøver tre påstande fra partiet om job, ventelister og indbrud.

Foto: Keld Navntoft

Som mange måske har bemærket, har Socialdemokraterne søsat en stor kampagne, der skal fremhæve regeringens resultater de seneste fire år. Resultater, som ifølge den socialdemokratiske ledelse er nøglen til genvinde magten.

En del af kampagnen er en video, der fremhæver tre eksempler på, hvordan det går fremad i Danmark.

Budskaberne illustreres med grafikker, der viser, at der forsvandt 100.000 private job under Lars Løkke Rasmussen (V), mens Helle Thorning-Schmidt (S) har skabt 40.000 nye. På samme måde er ventetider og antallet af indbrud ifølge videoen raslet ned siden 2011.

Men kan det virkelig passe? Og kan regeringen tage æren for udviklingen?

Bedøm selv efter at have læst gennemgangen af de tre påstande herunder.

Første påstand: Løkke tabte 100.000 private job, mens Thorning har skabt 40.000 nye

Screendump fra Socialdemokraternes nye kampagnevideo. Fold sammen
Læs mere

Det er et faktum, at den private beskæftigelse er steget, siden regeringen trådte til. Det bekræftes af de seneste tal fra Danmarks Statistik.

Men som DR2-programmet Detektor har påpeget, kan det diskuteres, hvor stor en del af udviklingen der kan tilskrives Løkke eller Thorning.

Skal man nå frem til de 100.000 jobtab under Løkke, kræver det, at man tæller fra marts 2009 til september 2011. Men Lars Løkke overtog først Statsministeriet efter Anders Fogh 5. april 2009. Regner man i stedet fra april, ligger jobtabet på omkring 87.000. Og regner man fra Løkkes første hele måned på statsministerposten i maj 2009, ender jobtabet på ca. 72.000.

Dertil kommer, at Socialdemokraterne i kampagnevideoen viser et bestemt udsnit. På den lodrette akse svarer toppen og bunden omtrent til den højeste og laveste niveau under Løkke. Det får faldet og den efterfølgende stigning i beskæftigelsen til at se mere markant ud, end hvis man zoomer ud.

På samme måde har Socialdemokraterne skåret den vandrette akse, så den starter, da Løkke tog over efter Fogh. Kigger man længere tilbage i tiden, kan man se, at beskæftigelsen i 2008 var på et ekstraordinært højt niveau på grund af opsvinget, der gik forud for finanskrisen.

Socialdemokraterne bruger de månedlige jobtal fra Danmarks Statistik, der kun går tilbage til januar 2008. Søjlerne herunder baserer sig på de kvartalsvise opgørelser fra Nationalregnskabet, der strækker sig længere tilbage i tiden.

Kigger man på de månedlige jobtal under Thornings regeringstid, er det rigtigt nok, at cirka 40.000 personer er kommet i beskæftigelse - uanset om man regner fra oktober eller november 2011.

Spørgsmålet er, om det resultat skyldes regeringens politik? Det er tvivlsomt, påpeger Torben M. Andersen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

»De kortsigtede udsving er drevet af konjunkturforhold, som politikerne har meget lidt kontrol over. Det betyder, at både når det går ned og op, så det svært at tilskrive til en bestemt politik. Godt nok afhænger konjunkturerne også af den førte politik, og når man havde en politik før finanskrisen, der overophedede økonomien, så var det med til at give et større fald, da krisen kom. Men der er mange faktorer bag finanskrisen, som ligger uden for, hvad man umiddelbart kan påvirke politisk,« siger Torben M. Andersen til Politiko.dk.

Han nævner de faldende oliepriser og den rekordlave rente, som politisk ukontrollable faktorer, der for tiden påvirker dansk økonomi positivt

Anden påstand: Ventetiderne er historisk lave

Screendump fra Socialdemokraternes kampagnevideo. Fold sammen
Læs mere

Socialdemokraterne har også finjusteret akserne i grafikken over ventetiderne.

Det er ifølge Landspatientregistret korrekt, at den gennemsnitlige ventetid fra 2011 til 2014 er faldet fra 54 til 49 dage. Men faldet ser igen stort ud, fordi den vandrette og den lodrette akse viser et specifikt udsnit.

Zoomer man ud, ser udviklingen i ventetider mindre markant ud.

Her kan man aflæse, at ventetiden i Anders Foghs sidste år ved magten steg fra 58 til 67 dage. Den faldt igen markant, efter Løkke overtog i 2009. Da han afleverede Statsministeriet til Thorning i 2011, var ventetiden for opererede patienter i gennemsnit faldet med 13 dage. Allerede før Thorning overtog, var tendensen altså nedadgående.

Og hvem har så æren for det? Professor Jakob Kjellberg fra KORA har efter eget udsagn »brugt rigtig meget tid på at forske i ventelister og skrevet både bøger og artikler om det«.

»Men jeg er sgu aldrig blevet meget klogere. Simpelthen fordi de sammenhænge er helt enormt komplekse,« siger han.

Han mener, at udviklingen formentlig skyldes nye, kliniske retningslinjer og den generelle krisestemning, som også kan smitte af på efterspørgslen på sundhedsydelser.

Adspurgt om at SR-regeringens politik er årsag til, at ventelisterne er forkortet med fem dage fra 2011 til 2014, lyder svaret:

»Har de haft regeringsmagten, og er det faldet? Ja, det er fakta. Har de kliniske retningslinjer noget med det at gøre? Ja. Har det noget at gøre med signalet om, at man skal tænke sig lidt om, før man henvises til operation? Ja, formodentlig. Har krisestemningen i økonomien noget med det at gøre? Formodentlig også. Men kan man sætte fingeren et sted og sige, det er derfor? Nej, det kan man ikke.«

Tredje påstand: Færre indbrud i danske hjem

Screendump fra Socialdemokraternes kampagnevideo. Fold sammen
Læs mere

Den sidste påstand fra Socialdemokraterne går på, at der i dag bliver begået færre indbrud i danske hjem. Ifølge Danmarks Statistik faldt antallet af anmeldte indbrud ganske rigtigt fra 2011 til 2014. Fra omkring 45.000 til 37.000 indbrud. Men igen viser Socialdemokraternes søjler kun en del af billedet.

Dels ser faldet meget stort ud på grund af x- og y-akserne. Dels blev der i 2014 stadig anmeldt flere indbrud end i alle år fra 2001 og til og med 2007.

Ifølge Anna Vibe Onsberg Hansen, analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd, er det er svært at komme med en entydig forklaring på, hvorfor antallet af indbrud er faldet i Danmark.

»Der er formentlig tale om et samspil mellem en række af faktorer. Èn årsag kan dog være, at vi er blevet bedre til at passe på vores egen og hinandens bolig, bl.a. ved at øge tyvens sandsynlighed for at blive opdaget. F.eks. kan vi se, at antallet af tilmeldinger til projekt Nabohjælp er fordoblet inden for bare ét år. En anden årsag kan være, at politiet har haft øget fokus på indbrud og prioriteret indbrudsbekæmpelse højt, og endelig skal en del af forklaringen sikkert også findes i det fald, vi ser inden for kriminalitet generelt. Særligt blandt de unge er kriminaliteten faldet drastisk, og da vi ved, at en betydelig andel af de pågrebne indbrudstyve er unge under 26 år, kan det store fald i ungdomskriminaliteten også være en del af forklaringen,« siger hun.

David Sorensen, ekstern lektor ved Københavns Universitet, understreger, at han heller ikke kender til undersøgelser, der kan udpege en entydig forklaring bag udviklingen. Men han har et par bud:

»Faldet efter 2009 kan afspejle, at politiet er blevet bedre til deres arbejde efter forvirringen oven på politireformen fra 2007. Det kan også skyldes, at politiet har lavet en målrettet indsats for at nedbringe de meget høje indbrudstal,« siger han og påpeger, at kriminaliteten generelt har været faldende de seneste år, og at denne tendens også slår igennem i indbrudsstatistikken.