Her er 11 vigtige (og 3 skæve) citater fra dansk politik 2018

Regeringen droppede sin storstilede plan om skattelettelser, Anders Samuelsen gik til Facebook-tasterne med en uforbeholden undskyldning, og en ordfører mistede sit ordførerskab på at sige, hvad hun mente. Berlingske har samlet en række vigtige citater fra året i dansk politik.

Der er blevet skrevet undskyld med store bogstaver. En opsigtsvækkende politisk skilsmisse er blevet en realitet. Og en minister har skabt uro om arvefølgen i sit parti.

Det har ikke skortet på markante begivenheder og tilsvarende udmeldinger i dansk politik i det snart forgangne år. Berlingske har været i gemmerne og giver dig her 14 centrale citater fra dansk politik anno 2018.

9. januar: Nul skattelettelser

Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V)

»Vi må sande, at vi ikke kan indfri ambitionen om at give familierne lidt mere luft i husholdningerne.«


Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indledte året med at fortælle på et pressemøde i Statsministeriet, at regeringens storstilede plan om større skattelettelser blev skrinlagt.

Dansk Folkeparti havde stillet krav om et paradigmeskifte i udlændingepolitikken, hvis partiet skulle diskutere skattelettelser. Nu blev det hverken eller.

Da Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, kort før jul 2017 aflyste sin trussel om ikke at stemme for regeringens egen finanslov, fortalte han ellers, at det skete under den forudsætning, at der blev indgået en »ambitiøs« skatteaftale i begyndelsen af 2018. Sådan blev det ikke.

10. januar: 100%

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) taler med pressen på Christiansborg efter statsminister Lars Løkke Rasmussens pressemøde om aflyste skattelettelser, 9. januar 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Anders Samuelsen, udenrigsminister og leder af Liberal Alliance

»UNDSKYLD! Det er 100% og ene og alene mit ansvar. Jeg tager tævene, og de er fortjente. Kritikken er 100% i orden. Det har ganske enkelt ikke været værdigt – og jeg beklager dybt overfor jer alle. Uden forbehold. Jeg bøjer nakken. Jeg har fejlet.«


Dagen efter regeringens erkendelse af, at der ikke kunne findes et flertal for en skattereform, gik Anders Samuelsen til Facebook-tasterne. I en ordrig opdatering undskyldte han over for Liberal Alliances vælgere for det stormvejr, han havde bragt partiet i med sine stålsatte krav om skattelettelser.

»Det ærgrer mig, men sådan er politik også. Det er i sidste ende Dansk Folkepartis valg at blokere,« tilføjede han.

1. marts: En ghettoplan

Ingen ghettoer i 2030. Ved pressemødet i Mjølnerparken 1. marts deltog bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmusssen, indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl-Bille (th) og undervisningsminister Merete Riisager (midt). Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Lars Løkke Rasmussen, statsminister (V)

»Det bekymrer mig dybt, hvis vi ikke kan holde sammen på Danmark. Vi skal kunne genkende vores land. Der er steder, hvor jeg ikke kan genkende det, jeg ser.«


et pressemøde i  boligområdet Mjølnerparken på det ydre Nørrebro i København præsenterede statsministeren flankeret af syv af sine ministre regeringens ghettoudspil med overskriften »Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030«.
Med udspillet vil regeringen blandt andet straffe kriminalitet begået i ghettoområder dobbelt så hårdt som normalt, ligesom det skal være lettere at smide kriminelle lejere ud af deres boliger.

24. april: Burkaforbud

Socialdemokraterne fyrede Mette Gjerskov som udviklingsordfører, fordi hun afveg fra partilinjen i sagen om maskeringsforbuddet. Tegning: Bob Katzenelson Fold sammen
Læs mere
Foto: Bob Katzenelson.

Mette Gjerskov, tidl. udviklingsordfører, Socialdemokratiet

»Jeg er ikke længere udviklingsordfører. Det er den pris, jeg har betalt for at sige min mening.«


En af de mest betændte politiske debatter i år var spørgsmålet om det såkaldte tildækningsforbud, der i praksis forbyder burka og niqab i det offentlige rum. Hos Socialdemokratiet mistede Mette Gjerskov sin ordførerpost, da hun gik mod partilinjen og nægtede at stemme for forbuddet, til trods for at S-formand Mette Frederiksen havde advaret sine partimedlemmer mod netop det.

Tildækningsforbuddet trådte i kraft 1. august. Seks medlemmer af regeringspartiet Liberal Alliance trodsede i lighed med Gjerskov lovforslaget.

1. maj: En strøm af farveller

God vind, Søren Pind. I maj stoppede daværende uddannelses- og forskningsminister sin politiske karriere, og sagde derfor farvel til Folketinget - og til Dronningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Søren Pind, V, nu ekspolitiker

»Jeg føler mig tømt. Jeg har kæmpet med hver en fiber i min krop for dét, jeg troede på i alle år. Jeg har brugt enorme kræfter på det, og jeg mangler den sidste sultne energi.«


Det kom som en overraskelse for de fleste, da en af dansk politiks mest markante skikkelser ikke ville mere. En overraskelse var det også for Lars Løkke Rasmussen, som fik beskeden overbragt personligt en lørdag aften på Marienborg midt i frikadellestegningen.

»Solrún, Søren vil stoppe!,« sagde statsministeren straks til sin hustru, inden han først lyttede til sin minister og siden sendte ham hjem med beskeden om, at han skulle tænke over det én gang til. Pind stod dog fast. 1. maj tog han afsked med regeringsholdet. Og han var ikke alene. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vinkede også farvel.

4. juni: En skilsmisse

Socialdemokraterne fandt mod slutningen af 2018 Mette-bussen frem. Folketingsvalget kommer senest i juni 2019. Her har bussen - inklusive partiets formand Mette Frederiksen i levende udgave - fundet vej til Sønderborg Statsskole. Fold sammen
Læs mere
Foto: Timo Battefeld.

Mette Frederiksen, formand, Socialdemokraterne

»Hvis vælgerne betror os ansvaret efter næste valg ønsker vi at danne en socialdemokratisk et-parti-regering. Det er den eneste måde, hvorpå vi både kan fortsætte den stramme udlændingepolitik og samtidig trække Danmark i en retning, der er både grønnere og mere retfærdig.«


Året bød også på en politisk skilsmisse, som måske havde været længe undervejs. I en kronik i Jyllands-Posten gjorde S-formand Mette Frederiksen det klart, at Socialdemokratiet for første gang siden 1993 vil gå til valg på at danne regering uden de Radikale.

Årsagen til det socialdemokratiske soloridt lå først og fremmest i udlændingepolitikken, forklarede hun. Morten Østergaard var skuffet, som han forklarede til DR: »Det er ærgerligt at se, at Socialdemokratiet tilsyneladende – helt ligesom Venstre – har kastet sig i armene på Dansk Folkeparti.«

26. juni: Statsministerdrømme

Alternativets leder, Uffe Elbæk, vil hverken pege på Mette Frederiksen eller Lars Løkke som statsminister ved næste valg. Den post er han, hvis nødvendigt, klar til selv at tage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

Uffe Elbæk, politisk leder, Alternativet

»Jeg peger på mig selv. Alternativet peger på os selv.«


Oppositionspartierne knopskød statsministerkandidater i sommervarmen. Først meldte Alternativet ud, at politisk leder Uffe Elbæk nu var partiets foretrukne kandidat, og at hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen fremover skulle tælle partiets mandater med i deres ligning.

Små to måneder senere kom turen til Enhedslistens Pernille Skipper, som også erklærede sig klar til at række ud efter landets tungeste politiske post. Hvis Enhedslisten, SF og Alternativet tilsammen blev større end Socialdemokratiet, ville de gå efter at danne regering, lød det fra Skipper.

 

15. september: Plan B i spil

Dansk Folkepartis partiformand Kristian Thulesen Dahl meldte sig i 2018 klar til at gå i regering med Socialdemokraterne - hvis hans borgerlige plan A ikke holder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Kristian Thulesen Dahl, formand, Dansk Folkeparti

»Hvis danskerne sammensætter Folketinget, så vores plan A ikke kan lade sig gøre, vil vi holde alle kort åbne for at sikre Dansk Folkeparti størst mulig indflydelse. Så hvis den situation opstår, så kender du – Mette – mit telefonnummer.«


»Hvis danskerne sammensætter Folketinget, så vores plan A ikke kan lade sig gøre, vil vi holde alle kort åbne for at sikre Dansk Folkeparti størst mulig indflydelse. Så hvis den situation opstår, så kender du – Mette – mit telefonnummer.«

En regering med Venstre og muligvis de Konservative er Dansk Folkepartis plan A efter valget. Men hvis ikke den holder, og valgresultatet ender med et rødt flertal, er DF parat til at tale med Socialdemokratiet om et samarbejde. Det slog Thulesen Dahl fast på sit partis årsmøde i Herning Kongrescenter.

 

17. oktober: Et dyrt kontor

Alternativets spidskandidat i København, Niko Grünfeld, blev ved kommunalvalget i 2017 partiets første borgmester, da han indtog posten som kultur- og fritidsborgmester. Det holdt dog kun til oktober 2018, da han trak sig efter kritik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

»Jeg gik ind i politik, fordi jeg troede på, at vi kunne lave politik på en ny måde og fremskynde en seriøs bæredygtig omstilling. Det tror jeg stadig på. Men det er sværere, end jeg havde regnet med.«


»Jeg gik ind i politik, fordi jeg troede på, at vi kunne lave politik på en ny måde og fremskynde en seriøs bæredygtig omstilling. Det tror jeg stadig på. Men det er sværere, end jeg havde regnet med.«

En sen onsdag aften gik Alternativets Niko Grünfeld, den nu forhenværende kultur- og fritidsborgmester i København, til Facebook-tasterne og meddelte, at han trak sig fra sin post. Beslutningen blev truffet efter en længere periode, hvor den ene kritiske historie afløste den anden. En pebret ommøblering af borgmesterkontoret og rod i CVet blev enden for den alternative borgmester.

 

16. november: Formandsdrømme?

Inger Støjberg lytter Lars Løkke Rasmussens tale på Venstres landsmøde i Herning 17. november 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen.

Inger Støjberg, V, udlændinge- og integrationsminister

»Hvis man vil være formand for Venstre, skal man have evnen, lysten og viljen. Og der er ingen som helst tvivl om, at jeg ved med mig selv, at jeg ikke er sådan en, der blæser omkuld, hvis det blæser. Så jeg har viljen. Men evnen og lysten har jeg ikke gjort op med mig selv, om jeg har.«


Spørgsmålet om, hvem der skal følge efter Lars Løkke Rasmussen som formand for Venstre, blev pludselig aktuelt på Venstres landsmøde, da udlændinge- og integrationsminister først hos Altinget og siden hos Jyllands-Posten op til landsmødet genåbnede en diskussion, som mange ellers troede var begravet. Med ét handlede stort set hele landsmødet om den potentielle arvestrid hos statsministerpartiet.

 

11. november: Nye, gamle ansigter

Omgivet af rødklædte damer vandt David Trads i november retten til at kalde sig folketingskandidat for Socialdemokraterne i Egedal. Den tidligere journalist, korrespondent, chefredaktør og politiske kommentator vandt med stemmerne 16-2 over sin modkandidat, Mathilde Powers. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares.

David Trads, journalist og nu folketingskandidat, Socialdemokratiet

»Det er rigtigt, at jeg har skrevet det, jeg har skrevet. Jeg har levet af at være politisk kommentator. Men det er åbenlyst, at Mette Frederiksen efter at være blevet valgt til formand har leveret det samlede narrativ, som gør, at hun er en fabelagtig formand. Så tog jeg fejl dengang, ja.«


Det politiske år 2018 var kendetegnet af, at en række etablerede politiske navne meddelte deres farvel - eller intention om at forlade politik ved det kommende valg.

Søren Pind (V), René Gade (Alternativet), Brian Mikkelsen (K), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og Christine Antorini (S) var blandt de profiler, der i 2018 meddelte deres øjeblikkelige eller planlagte farvel til Christiansborg.

Men andre har meldt sig klar til at tage deres plads. Blandt dem Berlingskes tidligere udlandsredaktør, Anna Libak, som stiller op for Venstre. Og politisk kommentator David Trads, der som ny folketingskandidat måtte forklare flere af fortidens mere friske udtalelser om sin - måske - kommende chef.

Vi slutter af med tre lidt mere skæve citater fra året, der gik

17. juni: Helt i kage

Det faldt Kenneth Kristensen Berth for brystet, at et supermarked i juni havde udstyret en hvid glaseret kage med ordene »Eid Mubarak«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Kenneth Kristensen Berth, EU-ordfører, Dansk Folkeparti

»Nu holder det simpelthen op! Se hvad jeg fandt i Bilka! En glædelig ramadan-afslutningskage.....! Det tager da helt overhånd efterhånden!!!«


Dansk Folkepartis EU-ordfører skabte stor debat på Facebook, efter at han lagde et billede op af en kage fra Bilka, der ønskede muslimer »Eid Mubarak«.

»Kagen symboliserer en stigende islamisering af vores fædreland,« uddybede han senere. Da DR undersøgte sagen nærmere, viste det sig, at kagen var speciallavet  og ikke en del af Bilkas brede sortiment. En kunde havde bestilt kagen, men ikke afhentet den, og den blev derfor lagt ud på butikkens hylder, hvor Berth fandt den og fik sit sommerhumør ødelagt.

 

23. oktober: Højt at flyve

Carolina Magdalene Maier (ALT) holder af at dykke - og den hobby tager hende ofte på flyrejser til fjerne destinationer. En vane, der ikke just er i tråd med Alternativets officielle holdning til hyppige, klimabelastende flyrejser. Her fotograferet under et samråd i Folketinget i anden anledning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali.

Carolina Magdalene Maier, politisk ordfører, Alternativet

»Det er en luksus, jeg kunne afskrive, men det er en del af mit liv, som betyder enormt meget for mig. Jeg er ingen hellig ko.«


Alternativets politiske ordfører erkendte, at hun sætter et dårligt eksempel, hvad angår forurenende flyrejser. Partiet opfordrer officielt til, at man flyver mindre, og har stillet forslag til, at togbilletter kan trækkes fra i skat. Alternativets politiske ordfører flyver dog selv mere end de fleste for at dyrke sin dykker-hobby i fjerne lande.

 

28. august: Et hår i suppen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og den franske præsident Emmanuel Macron startede dagen med en cykeltur - uden hjelm - i København, inden det officielle program for statsbesøget fortsatte onsdag den 29. august 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Statsministeriet.

Lars Løkke Rasmussen, statsminister, Venstre

»Det vil jeg mene. Og så tror jeg ikke, at den metafor kan trækkes længere ud. Det er jo ikke et madmagasin.«


»Der er hår i suppen. Og der har været perioder, hvor vi har diskuteret meget af det hår, der lå i suppen. Det skal vi stadig gøre. Jeg siger bare: Lad os nu også kigge på hele koppen.«

Suppen er grundlæggende god?

»Ja.«

Og bliver grundlæggende bedre?

»Det vil jeg mene. Og så tror jeg ikke, at den metafor kan trækkes længere ud. Det er jo ikke et madmagasin.«

Forud for den franske præsident, Emmanuel Macrons, besøg i Danmark talte Jyllands-Posten med statsministeren om EU. Det udviklede sig til en længere snak om det danske syn på EU, hvor suppe spillede en central rolle som metafor. Indtil Løkke satte foden ned.