Halvering af dagpengeperiode får ikke flere i arbejde

Stik imod hensigten har dagpengereformen, der halverede dagpengeperioden fra fire til to år, ikke haft nogen nævneværdig effekt på beskæftigelsen, viser ny rapport fra SFI.

Læs mere
Fold sammen

Da VK-regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti og de Radikale i 2010 halverede dagpengeperioden fra fire til to år, var argumentet blandt andet at få flere i arbejde.

Antagelsen var, at en halvering af dagpengeperioden ville tvinge de ledige til at give jobsøgningen en ekstra skalle ved udsigten til, at dagpengene hurtigere ville slippe op.

Men effekten på beskæftigelsen er meget begrænset, viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Undersøgelsen viser, at én procent af de 50.600 undersøgte dagpengeforløb - det svarer til mellem 460 og 685 personer - kommer i arbejde tidligere, end de ville have gjort med en længere dagpengeperiode.

»Man har nok overvurderet beskæftigelseseffekten forbundet med dagpengeperiodens udløb. Der er selvfølgelig en besparelse forbundet med at halvere dagpengeperioden, men det ser ikke ud til, at det i væsentlig grad hjælper folk hurtigere i beskæftigelse,« siger Anders Bruun Jonassen, forsker og ph.d. i økonomi ved SFI.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen (S), er ikke overrasket over konklusionen.

»Jeg var med i 2010, da den borgerlige regering fik dagpengereformen trumfet igennem. Vi stillede spørgsmål om jobeffekten, fordi vi netop var bekymrede for, at det ikke havde effekt. Jeg må desværre sige, at det ser ud til, at vores bekymringer var velbegrundede,« siger Leif Lahn Jensen.

Han mener, at den daværende VK-regering udelukkende gennemførte reformen »for at få en besparelse igennem«.

»Vi havde den holdning, at det ville være forkert at lave reformen midt i en krise, hvor folk ikke kunne komme i arbejde. Det var forkert at slække på trygheden og skære ned på dagpengeperioden midt i en krise,« siger Leif Lahn Jensen.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen (V), mener, der er to årsager til, at dagpengereformen ikke har ført til øget beskæftigelse:

»Jeg er ærgerlig over, at flere ledige ikke er kommet i arbejde, men det skyldes primært to ting: At regeringen hele tiden er kommet med nye akutpakker, der reelt har forlænget dagpengeperioden og udvandet reformen, i stedet for at bruge pengene på at sætte skatter og afgifter ned og dermed skabe flere job. Det andet er, at krisen har varet længere, end vi forventede i 2010. Det har betydet, at jobvæksten har manglet,« siger Hans Andersen.

Så bør dagpengereformen i bagklogskabens lys laves om?

»Jeg mener sådan set, at vi ikke har set den fulde effekt af dagpengereformen, men vi vil selvfølgelig lytte til Dagpengekommissionen og se på, om vi kan forbedre dagpengesystemet. Men det må være inden for de økonomiske rammer, vi har sat,« siger Hans Andersen med henvisning til regeringens dagpengekommission, der skal komme med et bud på fremtidens dagpengesystem senest ved årsskiftet 2015/2016.

Dagpengespørgsmålet ventes at blive et vigtigt punkt under de kommende finanslovforhandlinger, og både SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti presser på for en løsning. Regeringen har flere gange afvist og vil i stedet afvente kommissionens anbefalinger.