Danmark sender verdens fattige på slankekur

En rekordstor andel af Danmarks udviklingsbistand, 2,67 mia. kr., blev i 2015 brugt på asyludgifter herhjemme, viser ny opgørelse. 2016 tegner til at blive et år, hvor rekord få danske kroner vil komme udviklingslandene til gode.

Foto: Liselotte Sabroe. 2,67 milliarder kroner. Så mange penge måtte Udenrigsministeriet sidste år bidrage med for at dække asyludgifterne herhjemme.
Læs mere
Fold sammen

2,67 milliarder kroner. Så mange penge måtte Udenrigsministeriet sidste år bidrage med for at dække asyludgifterne herhjemme.

Det viser en opgørelse over de samlede udgifter for asylmodtagelsen, som Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet netop har lagt sidste hånd på. Beløbet, der er det højeste nogensinde, tages af de midler, der ellers skulle bruges på at afhjælpe fattigdom i U-landene, og holder beregningerne i regeringens aktuelle finanslov, skal udviklingsmidlerne i 2016 betale en endnu større del af de hjemlige udgifter til modtagelse af asylansøgere – omkring 4,4 milliarder kroner.

»Det vil betyde, at op mod 30 procent af Danmarks samlede udviklingsbistand vil gå til at modtage asylansøgere herhjemme, og det vil gøre Danmark til det land, der modtager den største del af den danske U-landsbistand,« siger Helle Munk Ravnborg, forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke.

Transaktionen er helt efter bogen i henhold til de regler, der er vedtaget i industri­landenes klub, OECD, for opgørelse af udviklingsbistand. Her er der ikke noget loft over, hvor mange U-landsmidler Danmark og de andre donorlande må bruge på at dække udgifter til indkvartering og forplejning af asylmodtagere. Det eneste krav er, at udviklingskronerne kun må finansiere udgifterne i det første år af asylantens ophold, og det er altså denne post, der sidste år udhulede Danmarks bistand til verdens fattigste med et rekordhøjt beløb på knap tre milliarder kroner.

Danmark er langt fra det eneste donorland, der udnytter denne mulighed. Med det seneste års ekstra voldsomme flygtningepres på Europa er traditionelt standhaftige donorlande som Sverige og Norge også i højere grad begyndt at bruge udviklings­bistand til modtagelse af asylansøgere.

I Sverige har regeringen besluttet, at den højest må bruge 30 procent af bistands­pengene på asyludgifter, mens Norge i 2016 regner med at skulle bruge omkring en femte­del af landets udviklingsbistand. Men til forskel fra Danmark har Sverige og Norge ikke samtidigt gennemført milliardbesparelser på den samlede udviklings­bistand.

I Danmark er tallene som følger: Den samlede bistandspulje er faldet fra 17,7 milliarder kroner sidste år til 14,8 milliarder kroner i år – eller fra 0,87 procent til 0,71 procent af BNI. Og studerer man, hvilke projekter pengene så bruges på, er der, som seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Engberg-Pedersen, konkluderer, »reelt sket en halvering af Danmarks langsigtede udviklingsarbejde« – i perioden fra august 2014 til november 2015 – fra den tidligere regerings fremlæggelse af dens udviklingspolitiske prioriteter til den nye regerings finanslovsaftale.

»Bilateral bistand, NGO-bistand, klimaprojekter og udvikling gennem FN-systemet nedprioriteres dramatisk,« fastslår DIIS-forskeren.

Nye regler splitter

Derfor vækker det også kritik, at Danmark oven i besparelserne faktisk bruger så stor en del af U-landsmilliarderne herhjemme – og har gjort det i årevis. Det er nemlig ikke kun borgerlige regeringer, der gør det. De socialdemokratisk-ledede regeringer har også gjort det og vil efter alt at dømme gøre det igen, når regeringsmagten skifter.

Socialdemokraterne har således ikke givet mange lyde fra sig i forbindelse med de seneste måneders debat om det rimelige – og fornuftige – i at lade verdens fattige betale for udgifter i den danske velfærdsstat. Debatten har været udløst af et såkaldt højniveaumøde i OECDs udviklingskomité (DAC), der forsøger at holde øje med, om de rige donorlande bruger midlerne til U-landene efter spillereglerne.

På mødet, der blev afviklet i Paris – hvor OECD har hovedsæde – den 18.-19. februar, var der lagt op til en forhandling om ændrede regler for brug af udviklingsbistand til asylmodtagelse. Skal de 12 måneder, hvor udgifterne kan tages fra bistanden, udvides til to eller endog tre år? Eller skal reglerne derimod skærpes, så verdens fattige ikke længere skal holde for, når donorlandene skal finansiere tilstrømningen af asylansøgere?

OECDs 34 medlemslande er splittede, og striden blev derfor skudt til hjørnespark og afventer nu en række analyser. Men dele af oppositionen herhjemme samt de private bistandsorganisationer har opfordret udenrigs­minister Kristian Jensen (V) til at melde ud, hvor regeringen står.

»Det er en meget lukket proces, og vi savner stadig at få regeringen i tale og høre, om den støtter, at udviklingsbistanden i endnu højere grad skal være et tag-selv-bord for donorlandene,« siger Helle Munk Ravnborg fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Afventer analyser

SFs udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen har også forsøgt at få udenrigsminister Kristian Jensen til at melde klart ud. Men i en skriftlig besvarelse i Folketinget meddeler udenrigsministeren blot, at »Danmark har støttet, at der blev igangsat analyser af rapporteringerne af udgifter til flygtningemodtagelse som udviklingsbistand til OECD/DAC«.

Kristian Jensen understreger over for Berlingske, at der endnu ikke i OECD-regi foreligger et konkret forslag, som Danmark skal tage stilling til.

»Og i den situation, vi nu står i, med et stort antal flygtninge fortsætter regeringen den praksis, der har været gældende i mange år og på tværs af skiftende regeringer. Det er klart, at når indrejsetallene stiger så dramatisk, så vokser udgifterne også,« siger udenrigsministeren.

Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl, vil nu forsøge at udæske ministeren i et samråd, som også er indkaldt, fordi OECD-landene på mødet i sidste måned traf beslutninger om, hvornår donorlandene kan bruge udviklingsbistanden til at finansiere militærudgifter og støtteprogrammer for den private sektor.

»Den ny aftale kan betyde endnu flere indhug i de allerede svindende bistandsmidler til verdens fattigste. Og derfor er det vigtigt at få klarlagt regeringens holdning i striden om brugen af bistandsmidler til flygtningemodtagelse, inden regeringen fastlægger den ny strategi for Danmarks udenrigspolitik,« siger Christian Juhl med henvisning til den udredning, som Lars Løkke Rasmussen har bedt den danske topdiplomat, ambassadør Peter Taksøe-Jensen, om at fremlægge inden udgangen af april.