3.900 statsjob rykkes ud - det handler om at skabe aktivitet

De cirka 3.900 statsjob skal fordeles i 38 byer i 25 forskellige kommuner. »Staten er vores alle sammens stat, der tjener hele landet - og derfor skal de også være til stede i hele landet. Det handler om at skabe aktivitet, der hvor der er brug for det, « siger Løkke på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal flankeret af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V).