Vækst og bæredygtighed – omstilling og nye muligheder

»Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi dér, hvor vi er på vej hen,« lyder et gammelt kinesisk ordsprog.

»Uden bæredygtighed, ingen vækst,« mener professor Steen Hildebrandt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi hører hele tiden om vækst. Sidst i forbindelse med statsministerens nytårstale. »Vi skal tilbage på vækstsporet; have den gamle økonomiske vækst tilbage. Konstant forøgelse af realindkomst og forbrug.«

Det er forståeligt, at politikerne taler sådan, men for at sige det, som det er: Det er uklog tale. Økonomisk materiel vækst for alle lande eller for alle industrialiserede lande i de kommende mange år er en umulighed. Det er derimod ikke umuligt gennem mere snilde og dygtighed at bruge vore ressourcer mere intelligent og bæredygtigt og derigennem producere mere. Men hvis det på den måde lykkes de industrialiserede lande at øge både produktivitet og produktion, så skal denne øgede produktion omfordeles til de steder i verden, hvor mennesker mangler stort set alt.

Det er uforstandigt og uforsvarligt at forestille sig, at de rige lande kan blive ved med ikke bare at opretholde, men at forøge den materielle levestandard samtidig med, at milliarder af andre mennesker lider og mangler en lang række fornødenheder, herunder rent vand, ren luft, sundhed, uddannelse mm. Det lader sig ikke gøre – og det bør ikke kunne lade sig gøre – at opretholde disse gigantiske og voksende uligheder i verden.

Der er mange former for vækst, og der er mange former for bæredygtighed. Uden vækst, ingen bæredygtighed. Og uden bæredygtighed, ingen vækst. De to ting hænger sammen. Vi skal holde op med at fremstille de to ting, som om de gensidigt udelukker hinanden. Måske er de hinandens forudsætninger, når det kommer til praktisk politik og lederskab. Temaet udfoldes i min nye bog, der netop har titlen: Vækst og bæredygtighed.

Vækst handler om meget mere og andet end kortsigtet økonomisk og materiel vækst. Vækst handler også om dannelse, uddannelse, miljø, klima, livskvalitet, bevidsthed, menneskeligt nærvær og samvær, samarbejde og empati. Og vækst handler også om økonomi og produktion af fysiske og andre slags produkter og ydelser.

Bæredygtighed handler om at respektere livet på kloden, om at respektere mennesker og natur; om at tage hensyn til de næste generationer og hele kloden, når vi træffer beslutninger. Bæredygtighed er dette århundredes vigtigste dagsorden. Det betyder ikke, at økonomi og fysisk produktion er uden betydning. Selvfølgelig ikke, men vi har behov for at gøre op med det gamle økonomiske vækstbegreb, og vi har behov for at nuancere og konkretisere bæredygtighedsbegrebet.

Bæredygtig udvikling er i høj grad et spørgsmål om bevidsthed hos mennesker. En del af denne bevidsthed konkretiseres til lovgivning, der sætter rammer og grænser for, hvad vi skal og må, og en anden del bestemmer, hvorledes jeg som et selvstændigt menneske agerer i dagligdagen, f.eks. som forbruger eller virksomhed. Det er i den forbindelse helt sikkert, at der sker store ændringer i den måde, som virksomheder tænker forretning på. Virksomhedernes forretningsmodeller ændres; virksomhedernes måde at træffe beslutninger på ændres; virksomhedernes måde at betragte leverandører og forbrugere på ændres. Og det samme kan man sige om forbrugerne. Også forbrugernes holdninger og bevidsthed ændres, og det vil ligeledes få stor betydning for virksomhedernes og samfundenes udvikling.

En bæredygtig samfundsudvikling er et resultat af millioner af menneskers beslutninger. Forbrugere, virksomhedsledere, medarbejdere, investorer, politikere, fagforeninger m.fl. Beslutninger træffes ud fra vurderinger, motiver og ønsker. Beslutninger træffes også på basis af indsigt, oplysninger og information. Beslutninger træffes ud fra en bevidsthed om, hvordan beslutningstageren hænger sammen med den helhed, som beslutningstageren er en del af, og som beslutningen vedrører.

I vort århundrede vil det blive mere og mere tydeligt for mennesker verden over, at den relevante helhed at betragte er kloden. Sognet, kommunen, regionen, landet rækker ikke. Det er kloden, der er den relevante enhed.

Kloden er en lille sårbar størrelse, som jeg, mine børn og børnebørn er voldsomt afhængige af. Mennesker og dyr kan ikke leve på kloden under alle betingelser. Alle virksomheder er kritisk afhængige af kloden og klodens tilstand. Vi kan ikke – som i min barndom – behandle kloden, som det passede os. Tænk på, hvorledes man behandlede kloden for nogle få årtier siden, f.eks. med hensyn til affaldshåndtering. Videnniveauet var meget ringere, bevidstheden rakte ofte ikke ud over sognet, og der var en udbredt forestilling om, at kloden kunne tåle hvad som helst. Alt dette er på vore breddegrader totalt forandret i dag, og det er umuligt at forestille sig, at dette viden- og bevidsthedsniveau ikke vil være ændret betydeligt i de industrialiserede lande, hvis vi bare tænker 50 år frem. Og det er ligeledes umuligt at forestille sig, at det ikke ændres, blot i forskellig takt og fra forskellige udgangspunkter overalt i verden. Vi véd simpelthen bedre. Vi véd, flere og flere véd, at kloden påvirkes af alt, hvad vi gør – som forbrugere, bilister, investorer, virksomhedsejere mm. Den lille smukke blå klode påvirkes af, hvad vi mennesker gør.