Dette nummer af Berlingske Business Magasin handler om talent. Men hvad er talent, og hvad er det værd? Det kan mange eksperter kloge sig på. Men det er ikke sikkert, de kan give et konkret svar.

Det er ellers ikke særlig svært. For nok opfattes talent i dag som en særlig begavelse på et bestemt område. Men ordet er afledt af møntenheden talent, som romerne brugte på Jesu tid.

Værdien af en talent var dengang det samme som 6.000 drakmer. En drakme var en guldmønt på 4,3 gram svarende til en dagløn. Hvis vi antager, at en dagløn i dag svarer til omkring 2.000 kr. for en dansk mellemleder, så ganger vi 6.000 med 2.000. Altså er talent i dagens Danmark lig med 12 mio. kr. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at virksomhederne bruger mange kræfter på at udvikle talenter, for de er bestemt penge værd.

Men fortsætter vi i Jesu fodspor, kan vi lære endnu mere om talent. For som efterhånden ganske få danskere ved, så var det faktisk Jesus, der introducerede os for talent-begrebet.

Han fortæller i en af sine lignelser i det nye testamente om en velhaver, der tager ud på en lang rejse. Han betror sine tre tjenere at forvalte en del af sin formue, mens hans er væk. Han fordeler pengene efter evne. En tjener får fem talenter, en anden to og en tredje en talent.

Da rigmanden kommer hjem fra rejsen, beder han tjenerne gøre regnskab. De to første tjenere har fordoblet formuen til henholdsvis ti og fire talenter ved at investere og arbejde med pengene. De får begge ros.

Den tredje tjener, derimod, overbringer den ene talent, han er blevet betroet. Han frygtede nemlig for sin herres vrede, hvis han havde bortødet den. Derfor havde han gravet sin talent ned. Den tredje tjener får skæld ud og bliver bortvist. Han kunne da i det mindste have givet sin talent til pantelåneren mod en rente. Men end ikke det vovede han.

Lignelsen handler altså om, at vi alle har talenter – om end i forskelligt mål. Derfor skal vi også betros forskellige opgaver. Men vores talenter bliver kun opdaget, omsat og udviklet, hvis de bliver taget i brug. Vi har altså en forpligtelse til at gøre os umage og bruge de særlige evner, som vi nu en gang har fået fra barnsben.

Hvis vi frygter for, hvad der sker, hvis vi bruger vores evner, har vi ikke taget livets opgave på os. Og derved forbryder vi os mod Gud, som har givet os livets nådegave, siger Jesus.

Nu er det ikke sådan, at vi skal tro på Jesus for at læse Berlingske Business Magasin. Men derfor kan vi jo godt lære af historien om »de betroede talenter«. Det handler ikke så meget om at have dem som om at bringe dem i spil.

Når man læser artiklerne i dette særnummer om talent, kan man se, at virksomhederne har taget dette budskab til sig. For i dag går deres talentudvikling ikke bare på ledertalenter, men i høj grad også på specialisttalenter.

Talentbegrebet opfattes langt bredere og dyrkes på alle niveauer. Alle talenter skal udnyttes.

Men som vi lærer i lignelsen, er udnyttelse af talenter også tæt forbundet med at tage risici. Det betyder i forretningsmæssig sammenhæng, at vi tør betro talentfulde medarbejdere store opgaver og er indstillet på at bære omkostningerne, hvis de fejler.

Samtidig er der dog en risiko ved, at de unge medarbejdere, der får talent-prædikatet – som de får i dette magasin – bliver offer for en selvopfyldende profeti.

Når de først er udnævnt, kan det være svært for topledere, HR-afdelinger og andre, der har en aktie på spil i processen, at erkende, at der er begået en fejl, eller at den indledende vurdering ikke holdt. Og dem, der står tilbage uden talentprædikatet, kan blive skuffede og grave deres talent ned ligesom den frygtsomme tjener i Jesu lignelse.

Sådan er der også en balance, der skal holdes, når virksomheder kaster sig over talent-arbejdet. Hvis det overdrives, giver det ikke altid klingende mønt.