Lønmodtagernes pensioner drænes for kæmpebeløb

Synspunkt. Kommercielle pensionsselskaber bibringer ikke nødvendigvis større værdi til deres opsparere – men nok til aktionærerne.

28BUSSIMON-T-GERN-124826.jpg
Simon Tøgern HK/Privat Fold sammen
Læs mere

191 milliarder kroner mister almindelige lønmodtagere over et arbejdsliv til kommercielle pensionsordninger og pensionsmæglere.

Det er nærved fem milliarder kroner hvert år, som lønmodtagerne har ­mindre at gøre godt med i pensionisttilværelsen.

Nye tal, som HK/Privat har fået udarbejdet, viser dette højest beskæmmende resultat, som ud over at ramme minimum 645.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked også belaster samfunds­økonomien på sigt.

Hvordan kan det dog finde sted?

Sagen er, at lønmodtagerne i en række tilfælde er tvunget til at gøre brug af et kommercielt pensionsselskab og måske også en såkaldt pensionsmægler.

Et kommercielt pensionsselskab skal i modsætning til de organisations- og medlemsejede arbejdsmarkedspensionssel­skaber tjene penge. Typisk til aktionærer, som derved får del i, hvad en lønmod­tager selv burde have krav på.

Forståelsen mellem lønmodtagere og politikere er ellers, at man selv skal være med til at spare op til sin pension. Derved sikres man som lønmodtager en levefod og uafhængighed som pensionist.

Omvendt sparer den offentlige sektor ressourcer, der i stedet kan gå til dem med størst behov. Det har vi i de faglige organisationer i mange år støttet.

Skræddersyet er dyrt

Imidlertid er denne forståelse grundigt blevet vingeskudt.

Lønmodtagere, som i forvejen ikke har de allerhøjeste procentindbetalinger, drænes for kæmpebeløb – og det af finansielle aktører, som ikke nødvendigvis bibringer pensionsopsparingen større værdi.

De arbejdsmarkedspensionsordninger, som HK gør brug af, er både billige og giver et højt afkast. Denne model støtter vi på lige fod med en række samfundsøkonomer. Men de af vores medlemmer, som har obligato­riske firmapensionsordninger og tvungen mæglerbetjening, er ilde stedt. Og ja, det er sikkert rart med dyr, smart, skræddersyet og personlig service og døgnrådgivning, men det er bare kunderne, som betaler for dette uanset deres faktiske behov.

Både kommercielle pensionsselskaber og pensionsmæglere står bag denne hundedyre model, som især kommer dem selv til gode.

Med pensionsordninger etableret i kommercielle pensionsselskaber går et kæmpeprovenu tabt for den enkelte lønmodtager.

Men lige så slemt er det, at samfundet om en række år, når de pågældende lønmodtagere pensioneres, også belastes. Færre langsigtede investeringer, mindre skatteprovenu og højere offentlige udgifter er konsekvensen.

Skal der fortsat være tillid til de finansielle institutioner, og til at det kan betale sig at spare op, må det ske en anstændig og rimelig opstramning af, hvad de finansielle aktører kan få lov til på bekostning af helt alminde­lige lønmodtagere.