Det er ikke forkert, når finansminister Nicolai Wammen (S) siger, at Danmark har en »bundsolid økonomi«. Eller når tidligere overvismand Michael Svarre siger, at vi har en »superstærk økonomi«.

Faktisk er det helt rigtigt, siger Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og formand for regeringens Reformkomission, i Berlingskes podcast »Østergaards salon«.

Men der er et men.

»Sandheden er, at der ikke er råd til det hele. Hvis vi skal have plads til at tage os af de svageste i vores samfund, der har valgt forkerte forældre og er uheldige i livet, kræver det en masse af os, der godt kan – af middelklassen. Det er er dét, der er mine røde lamper,« siger hun.

For selvom Danmark ifølge professoren har en af de stærkeste økonomier i Europa, og selvom det lige nu ser ud til, at velfærdssamfundet kan finansieres i fremtiden, selv når vi tager højde for flere ældre, kan udtalelser komme til at skabe »et alt for lyserødt billede«:

»Det kan godt være svært for folk at forstå, hvorfor de skal arbejde på store bededag, arbejde mere eller spare andre steder, når topøkonomer siger, at vi har finanspolitisk holdbarhed og så videre,« siger hun.

Hun mener, at der brug for en forventningsafstemning med borgerne, så man forstår, hvorfor der er brug for reformer og andre store ændringer.

»Jeg kender mange, der har det billede i forhold til det offentlige og til skattesystemet, at man netto skal kunne trække noget ud, sådan at regnestykket over, hvor meget man betaler, og hvor meget man får tilbage, skal gå op. Men den går ikke,« siger hun.

»Der er jeg nødt til at minde om: Hvis man har et velfærdssamfund, hvor vi gerne vil tage os af de svage, så bliver alle os, der er friske og raske nødt til at bidrage med vores hænder, arbejdskraft og skattebetaling for, at vi faktisk har råd til at tage os alle dem.«

Over for Tænketanken Mandag Morgen har hun peget på fire udviklingstrends, der udfordrer velfærden. Blandt andet – kort fortalt – at lønningerne i det offentlige udfordrer velfærden, fordi der ikke er samme produktivitetsstigning i det offentlige, som der er i den private sektor, selvom lønreguleringen følges ad. Derfor bliver det dyrere og dyrere at levere samme service.

Derudover er et af problemerne i forhold til velfærden, at vi gerne vil arbejde mindre, at vi bliver skuffede over den offentlige service, fordi privatpersoner får flere penge mellem hænderne, selvom det offentlige ikke gør, og at udgifterne til unge og udsatte løber løbsk.

Men ser man på forudsætningerne for, at der er finanspolitisk holdbarhed i dag, vil det nemlig kræve »temmelig meget af danskernes mådehold«, og at de vil arbejde en »hel masse«, hvis regnemodellerne for fremtiden også skal holde 10, 20 eller 30 år, siger Nina Smith.

Samtidig kan forventningerne til velfærden gøre, at forskellen mellem dem, der har, og dem, der ikke har, bliver »notorisk større«, siger filosof Vincent Hendricks, der også gæstede »Østergaards salon«. Han er professor i formel filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier.

For at finde balancen mellem økonomi og velfærd vil der være et »konstant behov« for reformer, påpeger Nina Smith. Men er der så penge at finde?

Det mener hun bestemt:

»Det er jeg da fuldstændig sikker på, at der er. Jeg er så gammel, at jeg har prøvet alle mulige grønthøstermestoder, hvor man siger 'nu skal det offentlige effektiveres med to eller fem procent om året', eller hvad man nu har gjort – og det har jeg ingen fidus til. Det bliver tit besparelser, der ender yderst i leddene – hos de gamle, hos børnene, eller hos de studerende, men hvor vi ikke får gjort noget ved bureaukrati og så videre, siger hun.

I sin egen kommission vil der blive kigget grundigt på, hvad der sker på jobcentrene:

»Hvad bruger de deres tid på, når de prøver at få mennesker på kanten af arbejdsmarkedet ud i beskæftigelse? Der tror jeg, der er et stort potentiale, fordi man bruger tiden på en helt masse ting, hvor jeg tænker, at det kunne man godt overveje, om man skulle gøre sådan.«

Reformkommissionen kommer efter planen med to rapporter sidst på foråret; en med fokus på uddannelsessystemet og en om alle de mennesker, som er på kanten eller ryger helt ud. Der er tale om 45.000 unge og 200.000 voksne, som »cirkulerer rundt i ordninger«, og som både er dyre borgere for samfundet, og som selv oplever en stor, menneskelig omkostning.

Du kan lytte til hele episoden af »Østergaards salon« her, hvor Mette Østergaard taler med de to gæster om store bededag, reformer, ligestiling, og hvordan vi kan få et bedre liv, hvis vi stopper med at tro, at handler om »mig, mig, mig«.

Følg Østergaards salon på mobil

24syv

Apple

Spotify

Android