Topøkonomer: Tiden er kommet til at se på strammere sanktioner over for de ledige – men det må ikke bare være »tomme trusler«

Ledigheden skrumper overraskende hurtigt, men det er stadig næsten hver fjerde ledige, som siger, at de ikke vil have et job. Tidligere forskning viser, at strammere sanktioner over for ledige virker til at få flere i beskæftigelse. Det fremhæver tidligere overvismand og professor i økonomi.

Efter genåbningen i maj er beskæftigelsen buldret derudad, og ledigheden er dykket kraftigt. Nu skal vi have de sidste ledige i job, så ikke mindst restauranterne kan få nok personale, og flere af dem ikke behøver at holde lukket på udvalgte dage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nu er tiden inde til at se på, om sanktionerne over for de ledige skal strammes, hvis de siger nej til et job.

Ledigheden er kommet ned på 108.600 personer i juli og dermed næsten samme niveau som før corona. Samtidig siger hver fjerde ledige selv, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

De to ingredienser bliver mikset sammen til en giftig cocktail, der gør det endnu sværere for virksomhederne at få den nødvendige arbejdskraft.

Meldingen om at se på sanktionerne over for de ledige kommer fra tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer og Torben M. Andersen, ligeledes tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

De har begge været med til at rådgive regeringen her i coronakrisen.

Tallet med hver fjerde ledige, der ikke vil have job, stammer fra en undersøgelse udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som Berlingske har beskrevet.

Michael Svarer har tidligere forsket i, hvordan det virker over for de ledige, hvis de bliver sanktioneret, hvis de ikke tager et anvist job. En sanktion handler først og fremmest om, at de kan blive trukket i dagpenge.

»Jeg har set på, hvordan det påvirker de ledige, når de bliver ramt af sanktioner. Den første sanktion var mindre, mens den næste blev hårdere. Det, min forskning viste, var, at det har en effekt, hvis man bliver sanktioneret. Der er en større sandsynlighed for, at man finder et job eller på anden vis forlader ledigheden,« siger den tidligere overvismand.

»Sanktionerne kunne være kortere eller længere tid, og jo hårdere sanktioner, desto større er sandsynligheden for, at de ledige kommer i beskæftigelse,« fastslår Michael Svarer.

Buldrer afsted

De konkrete regler for sanktioner mod dagpengemodtagere er ændret flere gange.

Helt overordnet går de ud på, at a-kasserne kan sanktionere ledige, hvis de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Sanktionerne varer i princippet, indtil vedkommende står til rådighed. Der kan være flere ting, som udløser, at en a-kasse kan vurdere, at et medlem ikke står til rådighed.

Michael Svarer understreger, at hans forskning ligger nogle år tilbage, og han ikke er helt opdateret på de nuværende regler, men han mener alligevel, at regeringen kunne gribe fat i en ny model for sanktionerne.

»Det vil godt kunne betale sig at stramme reglerne. Man kan lave noget, som er mere konjunkturafhængigt. Det giver god mening, at jo nemmere det er at få et job, desto større skal sanktionerne være. Men det er klart, at det kan give problemer rent administrativt,« siger han.

Tidligere forskning viser, at det virker, når man laver sanktioner over for de ledige, hvis de ikke tager anviste job. Professor i økonomi på Aarhus Universitet Michael Svarer mener, at det giver god mening at lave et systemet, hvor sanktionerne bliver strammere, når konjunkturerne er gode og det er lettere at komme i beskæftigelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager.

»Samtidig skal sanktioner stå mål med ugerningen, og de skal give mening. Det er nemt nok for sagsbehandlerne at se, om den enkelte har cv i jobbanken, som vedkommende skal have. Det er mere vanskeligt at se, om de jobansøgninger, som den enkelte sender afsted, også er seriøse,« siger Michael Svarer.

Hans økonomiprofessorkollega fra Aarhus Universitet Torben M. Andersen mener ligeledes, at tiden er inde til, at man ser på reglerne for sanktioner over for de ledige her efter coronakrisen. Men der er en vigtig betingelse, der skal være opfyldt.

»Det er spørgsmålet, i hvilket omfang bliver de sanktionsmuligheder, der er i dagpengesystemet, håndhævet, og hvor effektive er de. Der kan godt være grundlag for at finde ud af, om der er noget, som vi kan gøre bedre,« siger Torben M. Andersen.

»Det handler både om, hvordan man sanktioner, og hvor hårdt man gør det. Og så skal man finde af  i hvilket omfang der bliver fulgt op på sanktionerne, så det ikke bare er tomme trusler,« siger den tidligere overvismand.

Skal løfte bevisbyrden

Hele spørgsmålet om, hvorvidt vi er gode nok til at få de sidste ledige i job, er for alvor blevet aktuelt herefter sommerferien. Efter genåbningen af dansk økonomi i maj har der været overraskende meget fart på arbejdsmarkedet. I juli var ledigheden kommet så langt ned, at den kun lå 6.000 personer over tiden før coronakrisen.

Samtidig er beskæftigelsen braget i vejret.

Derfor er det nu, vi for alvor kunne få alle ledige i job. Men som beskrevet i Berlingske gennem den seneste tid er der knas i systemet på flere områder.

Udover undersøgelsen fra DA har virksomheden De 5 Stjerner ikke kunnet få flere hundrede nye medarbejdere fra jobcentret i København, selvom der er mange tusinde ledige tilbage. Og ingen har overblik over, i hvilket omfang a-kasserne sanktioner de ledige, hvis de siger nej til et job.

Direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk mener, at det først og fremmest handler om at få et effektivt system, hvor de ledige, som ikke vil have et job, bliver ramt af sanktionerne. Nogle mener, at det er usikkert, om det sker i dag.

»Det ene er, at arbejdsgiverne bør blive bedre til at anvende konkret formidling. Vi kan kun give en sanktion til en ledig, hvis der er tale om en formidling, og vedkommende siger nej til et tilbudt job. Vi kan ikke sanktionere, hvis en arbejdsgiver har haft en ansøger til samtale til et opslået job, som vedkommende ikke ønsker,« siger Verner Sand Kirk.

»Hvis vi skal sanktione, skal vi kunne bevise, at vedkommende ikke vil tage et givent job. Det kræver, at arbejdsgiverne melder tilbage. Det handler om at finde nogle måder, hvor jobcentre, kommuner og arbejdsgiverne kan hjælpe hinanden, så vi kan afsløre dem, som ikke vil have et job. Vi skal som a-kasser kunne løfte bevisbyrden over for de ledige,« siger Verner Sand Kirk.

På lønmodtagersiden i form af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremhæver cheføkonom Erik Bjørsted, at Danmark i EU-sammenhæng helt overordnet er et af de lande, som er bedst til at få de ledige i arbejde. Langtidsledigheden herhjemme er meget lav.

Erik Bjørsted er ikke nødvendigvis tilhænger af strammere sanktioner over for ledige, som kryber uden om at komme i beskæftigelse.

»Når det gælder sanktioner, er det meget vigtigt med en god kommunikation mellem jobcentre og a-kasser. Ellers virker systemet ikke. Jeg tror, at det er spørgsmål om at få det til at virke. Sanktionerne er ret hårde. Men hvis der ikke er nogen, som melder tilbage til a-kassen, får man ikke fundet dem, som snyder,« siger Erik Bjørsted – og påpeger, at a-kasserne er en forsikringsordning, så a-kasserne derfor kun er interesseret i at få de ledige i job.