Nye tal får økonomerne til at råbe vagt i gevær – nu skriger alle virksomheder på nye medarbejdere

Genåbningen af den danske økonomi kører for fuld kraft, og virksomhedernes humør er kommet op på det højeste niveau i ti år. Men snart kan vi blive ramt af alvorlige tømmermænd. Materialer og medarbejdere er en mangelvare for virksomhederne.

Efter coronakrisen er humøret for alvor ved at indfinde sig igen blandt de danske virksomheder. Bagsiden af medaljen er, at virksomhederne er ved at være hæmmede af mangel på både materialer og medarbejdere. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For halvandet år siden lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) landet ned med en historisk beslutning, og den danske økonomi stod over for noget, der kunne være endt med en katastrofe. Nu er vi med raketfart på vej ud på den anden side, men bagsiden af medaljen er, at den næste alvorlige udfordring er under opsejling.

I foråret begyndte manglen på arbejdskraft allerede at vise sig, men det problem strammer nu endnu mere til, og det er ikke kun genåbnede restauranter og byggevirksomheder, som kæmper for at få nye medarbejdere. Virksomheder over en bred kam skriger på arbejdskraft, og manglen på materialer er også pænt stigende.

Dermed kan genopretningen af den danske økonomi efter coronakrisen allerede være hæmmet. Vi får ikke den fremgang i vores vækst og beskæftigelse, vi ellers kunne have fået.

Danmarks Statistik har netop udsendt et konjunkturbarometer for virksomhederne i juli. Den positive nyhed er, at genåbningen virker, og at humøret hos virksomhederne inden for industrien er det højeste i ti år.

På minussiden tæller, at halvdelen af virksomhederne inden for både serviceerhvervene, bygge- og anlæg og industrien melder om, at de er hæmmet i deres produktion. Største problem er mangel på arbejdskraft, som er stigende inden for alle tre brancher.

Selvom det er glædeligt, at den danske økonomi er hastigt på vej op til overfladen efter coronakrisen, lægger økonomerne ikke skjul på alvoren i de nye tal fra Danmarks Statistik.

Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen fremhæver, at vi befinder os i et stærkt økonomisk opsving, men advarselslamperne er begyndt at blinke i forhold til »en mulighed overophedning«.

»Det er således ikke kun den brandvarme byggesektor, der oplever problemer. Også servicesektoren byder ind med stigende meldinger om mangel på arbejdskraft, og i industrien viste dagens friske tal, at problemerne aldrig har været større, end de er aktuelt. For tredje kvartal er det således 35 procent af industrivirksomhederne, der siger, at de har svært ved at finde arbejdskraft, hvilket er et rekordhøjt niveau. Forud for finanskrisen var tallet således kun 16 procent, da det gik allerstærkest,« Jes Asmussen.

Den liberale tænketank CEPOS sender på baggrund af tallene en opfordring til Christiansborg.

»Danmarks Statistik dokumenterer i dag, at der er udbredt mangel på arbejdskraft, og at det begrænser produktionen. Derfor bør Folketinget, når det kommer tilbage fra sommerferie, vedtage reformer, der giver flere hænder på arbejdsmarkedet. Hvis det ikke sker, går Danmark glip af velstand, fordi virksomheder må takke nej til ordrer, fordi de ikke kan besætte ledige stillinger,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

Som den eneste branche er manglen på materialer større end manglen på arbejdskraft inden for industrien. Det får Dansk Industri (DI) til at fremhæve, at krisen er slut og opsvinget i gang. Derfor er det ifølge DI »enormt vigtigt, at virksomhedernes fremtidige salg og omsætning ikke begrænses af nye udfordringer«.

Det bedste værn

De nye tal fra Danmarks Statistik skal ses i lyset af de største udsving for den danske økonomi, vi har set i nyere tid. I begyndelsen af coronakrisen dykkede beskæftigelsen med 77.000 personer, men siden er det gået frem i ti ud af 12 måneder, og samlet set har vi fået en fremgang i beskæftigelsen på 99.000. Det betyder, at beskæftigelsen nu er 22.000 personer højere, end da krisen begyndte.

Spørgsmålet er så, hvad regeringen skal gøre for, at vi undgår, at vi ender med at ryge ind i en overophedning.

En overophedning vil betyde, at lønningerne begynder at stige kraftigt, fordi virksomhederne mangler arbejdskraft. Det får virksomhedernes konkurrenceevne til at falde, og det vil ramme eksporten. Det kan efterfølgende give et dyk i den danske økonomi med faldende beskæftigelse og stigende ledighed til følge.

Sidst den danske økonomi røg ind i en overophedning var under finanskrisen. Dér er vi bestemt ikke endnu, men cheføkonom i Sydbank Søren V. Kristensen fremhæver en række værktøjer, som regeringen bør gribe fat i.

Her og nu handler det om at få tilført mere udenlandsk arbejdskraft. Det betegner Søren V. Kristensen som det bedste værn mod en overophedning på den korte bane.

Manglen på arbejdskraft stammer til. Økonomer advarer om, at risikoen for en overophedning af den danske økonomi er rykket nærmere. Tiltrækningen af mere udenlandsk arbejdskraft er på den korte bane den mest effektiv måde at skaffe mere arbejdskraft, fremhæver Sydbank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen.

»På lidt længere sigt bør politikerne overveje at sammensætte finanspolitikken sådan, at man bremser økonomien lidt i stedet for at bære mere brænde på bålet. Her bør finansloven for 2022 være et retningsskifte sammenlignet med det, vi så i 2020 og 2021,« siger Søren V. Kristensen.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre fremhæver, at spørgsmålet om mangel på arbejdskraft har været et opmærksomhedspunkt et stykke tid, men med de nye tal er det blevet styrket. Han fremhæver dog, at billedet for den danske økonomi om et halvt år kan se helt anderledes ud. For med corona har vi fået en helt ny risikofaktor, der ikke helt er fjernet endnu.

»Økonomien løber med høj puls lige nu, og hvis formen ikke er til det, så risikerer den at bremse op inden for en overskuelig fremtid. Når det er sagt, så er det ikke selvsagt, at økonomien ville fortsætte i samme tempo, hvis kapaciteten havde været til det. Der ligger stadig iboende risici forbundet med pandemien, og det økonomiske billede i dag er bestemt ikke nødvendigvis det samme om tre eller seks måneder,« siger Jeppe Juul Borre.