Vil du hilse på din nye kollega fra Rumænien eller Polen – udenlandsk arbejdskraft »i en ny og vaskeægte rekord«

Beskæftigelsen for den udenlandske arbejdskraft er øget med 22.000 personer siden maj 2020, og vi runder snart en vigtig milepæl. Tallene kommer som en overraskelse for økonomerne, og nu diskuteres det, om vi skal lempe reglerne for at få endnu flere udlændinge til landet. De Radikale kommer med en klar opfordring til regeringen.

Jobfesten er kommet igen i den danske økonomi, og udenlandsk arbejdskraft strømmer til landet. Mange er beskæftiget inden for byggeriet, men det er inden for den brede kategori med rejsebureauer, rengøring og operationel service, at flest udlændinge har job. Økonomer er overrasket over, at det er gået meget hurtigt med at få den udenlandske arbejdskraft tilbage til Danmark. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vil du hilse på din nye kollega fra Rumænien eller Polen? Det er dagsordenen i rigtig mange danske virksomheder. Trods coronakrisen og restriktioner på indrejse vælter udenlandsk arbejdskraft ind i landet. I maj var der lige over 299.000 udlændinge beskæftiget i Danmark.

Det er en stigning på over 22.000 personer i forhold til samme måned året før, og vi er nu oppe på det hidtil højeste niveau for den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Det er meget tidligt i coronakrisen, og tallene er en overraskelse for flere økonomer, da de kommer, netop som diskussion om mangel på arbejdskraft til de danske virksomheder er tiltagende.

De nye tal for den udenlandske arbejdskraft kommer fra Styrelsen for Arbejdskraft og Rekruttering, STAR. Tallene viser, at der gennem det seneste år er kommet flest nye udlændinge til landet fra Rumænien, Polen og Italien. Samlet set er der i dag flest udlændinge i beskæftigelse fra Polen med Rumænien på andenpladsen og Tyskland som nummer tre.

Den tidligere rekord for den udenlandske arbejdskraft stammer fra december 2019, hvor der var lige over 298.000 udlændinge med job her i landet.

»Det er meget interessant med den nye rekord, fordi man kunne frygte, at det i lyset af coronakrisen ville tage længere tid at få den udenlandske arbejdskraft tilbage, og at det også ville være sværere at få den tilbage. Der kunne være nogle andre mekanismer efter corona, i forhold til at vi ved, at nogle østeuropæiske lande gør sig bestræbelser for at holde på arbejdskraften,« siger tidligere overvismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen.

Han er en af de tre professorer, der har været med til at rådgive regeringen under i coronakrisen.

»Det er vigtigt, at vi har en mulighed for at tiltrække arbejdskraft udefra. Det har stor betydning for den danske økonomi og for væksten fremover,« siger Torben M. Andersen.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre har også bemærket de nye tal.

»Coronakrisen har generelt budt på nogle helt absurde ændringer i beskæftigelsen og ledigheden. Nu står vi i en situation, hvor manglen på arbejdskraft er tiltagende, og hvor udenlandsk arbejdskraft har potentialet til at udbygge kapaciteten i dansk økonomi. Med de seneste tal kan vi konstatere en ny og vaskeægte rekord,« siger Jeppe Juul Borre og påpeger, at den udenlandske arbejdskraft er en ikke uvæsentlig faktor for den danske økonomi.

Den ses blandt andet ved, at den udenlandske arbejdskraft stod for halvdelen af den fremgang i beskæftigelsen, vi havde fra efteråret 2013, og frem til coronakrisen begyndte.

»Den udenlandske arbejdskraft betyder meget på de store linjer, men den betyder også meget for de enkelte virksomheder, som i et større eller mindre omfang benytter arbejdskraften og potentielt også er delvis afhængige af den. Man kan sige det på den måde, at fjernede man hele den udenlandske arbejdskraft med et snuptag, ville vi se et voldsomt dyk i den økonomiske aktivitet,« siger Jeppe Juul Borre.

Hedt emne rent politisk

Hvis man dykker dybere ned i tallene fra STAR, kan man se beskæftigelsen for den udenlandske arbejdskraft fordelt på brancher, og her er der et par pæne overraskelser. Det er langtfra kun inden for byggeriet, at de mange udlændinge får job. Fra maj 2020 og til maj i år har den største stigning i beskæftigelsen for den udenlandske arbejdskraft været inden for den brede kategori, der hedder rejsebureauer, rengøring og operationel service.

Hele 6.651 flere udlændinge er kommet i job inden for den branche. Med tanke på lukkede grænser her i coronakrisen og krisen for rejsebureauerne er der sandsynligvis tale om, at mange udlændinge har fået rengøringsjob i Danmark.

På det private område er der nu 45.976 udlændinge beskæftiget inden for den brede kategori rejsebureauer, rengøring og operationel service. Det er det højeste antal udlændinge i en enkelt branche efterfulgt af industrien med cirka 40.000 personer. Derefter kommer handel med 37.816 personer og byggeri med næsten 25.500 udlændinge.

Men trods vores store afhængighed af, at flere udlændinge kommer til landet og arbejder, har den udenlandske arbejdskraft i flere år været et hedt emne rent politisk. Nogle frygter, at udlændinge blot er billig arbejdskraft, og kernen i diskussionen er, om det skal være nemmere for virksomhederne at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark fra landene uden for EU.

Udlændinge fra landene uden for EU kan i øjeblikket komme til Danmark på det, som hedder beløbsordningen. Det vil sige, at de skal have et job, hvor de kommer til at tjene mindst 445.000 kroner om året. En anden mulighed for at komme til Danmark fra landene uden for EU er via den ordning, som hedder positivlisten. Det er en ny ordning, hvor man løbende opdaterer, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft.

Der, hvor der mangler faglært arbejdskraft, kan virksomhederne få lov til at tiltrække arbejdskraft fra tredjelande.

Spørgsmålet er, om de to regelsæt skal lempes.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener man entydigt, at det skal være nemmere at få arbejdskraft fra tredjelande til Danmark. Den nye rekord for den udenlandske arbejdskraft får ikke DA til at ændre holdning.

»Op gennem 10erne var vi dygtige til at få gang i væksten igen, og det gjorde, at vi fik øget beskæftigelsen markant. Vi fik flere ældre til at blive på arbejdsmarkedet og mere udenlandsk arbejdskraft til landet. Så kom coronakrisen, og den gav et tilbageslag meget hurtigt, men vi må også sige, at store dele af økonomien har rettet sig meget hurtigt. Det er vel også det, som vi ser i disse tal,« siger administrerende direktør i DA Jacob Holbraad.

»Derfor ser vi meget gerne, at man får ændret nogle regler, så det bliver lettere for danske virksomheder at tiltrække udlændinge. Vi skal hente mere arbejdskraft fra landene uden for EU,« siger han.

»Vi kan se, at i EU står en lang række lande over for de samme udfordringer som herhjemme med en aldring af befolkningen. Det gør man i endnu højere grad i Polen og Tyskland. Vi har derfor en stor interesse i at kunne hente medarbejdere fra lande uden for EU,« siger Jacob Holbraad.

På lønmodtagersiden i form af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ønsker man ikke at lempe på reglerne for den udenlandske arbejdskraft.

»De nye tal for den udenlandske arbejdskraft viser, at når der er brug for arbejdskraft, så kommer udlændingene også. Det viser også, at når virksomhederne har mangel på arbejdskraft, så kan de annoncere i EUs jobbase. Der er 15 millioner ledige i EU og masser af muligheder for at tiltrække arbejdskraft. De danske virksomheder har kun opslået 3.000 job i EUs jobbase. Norske virksomheder har slået 19.000 job op, og svenskerne har cirka 58.000 opslåede job,« siger cheføkonom i AE Erik Bjørsted.

Opfordring til regeringen

Det næste skridt er naturligt nok at vende blikket mod Christiansborg. Hvilke meldinger kommer der derfra set i lyset af, at jobfesten i den danske økonomi mere eller mindre synes at være vendt tilbage? Samlet set er beskæftigelsen i Danmark siden maj 2020 vokset med næsten 100.000 personer, og beskæftigelsen er nu højere, end da coronakrisen begyndte.

Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik også en tiltagende mangel på arbejdskraft, hvilket med al tydelighed bliver bekræftet af den seneste rundspørge til Berlingskes Toplederpanel fra midt i juni. Dengang svarede 21 procent af toplederne, at de inden for det seneste år har været nødt til at sige nej til ordrer på grund af mangel på arbejdskraft. Samtidig regner 27 procent med at skulle sige nej til ordrer i løbet af det kommende år, fordi de mangler medarbejdere.

Toplederne fremhæver samtidig, at det er højtuddannet arbejdskraft og faglærte, der mangler. Det fik Venstre og De Radikale til at opfordre regeringen til at lempe på kravene i beløbsordningen, så vi kan få mere arbejdskraft fra landene uden for EU.

På baggrund af de nye tal for den udenlandske arbejdskraft kommer beskæftigelsesordfører for De Radikale Samira Nawa med endnu en besked til regeringen:

»Vi er tilbage i en situation fra før coronakrisen, når vi ser på situationen med mangel på arbejdskraft. Vi er tilbage, hvor vi skal gøre det så nemt som muligt for virksomhederne at skaffe arbejdskraft. Vi har derfor brug for endnu mere udenlandsk arbejdskraft. Det har virksomhederne, og det har vores økonomi også,« siger Samira Nawa.

Beskæftigelsen i Danmark er tæt på at være tilbage på niveau fra før coronakrisen. Derfor vil beskæftigelsesordfører for De Radikale Samira Nawa have regeringen til at lempe reglerne, så det bliver nemmere for virksomhederne at få tiltrukket arbejdskraft fra landene uden for EU.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (arkivfoto).

»Vi er nødt til at få lempet på ordningen med positivlisten. Hvis faglært arbejdskraft fra tredjelande skal godkendes, følger der et lærlingekrav med. Men det er meget svært at opfylde, fordi meget af den udenlandske arbejdskraft fra tredjelande kommer via vikarbureauer,« siger Samira Nawa.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har hidtil afvist at ændre reglerne for den udenlandske arbejdskraft. Han fremhæver, at der fortsat er ledige danskere, og de skal først og fremmest i arbejde. Men Samira Nawa mener ikke, at tiltrækning af mere udenlandsk arbejdskraft udelukker, at flere danskere kan komme i job.

Det er Torben M. Andersen enig i.

»Det er ikke sådan, at beskæftigelsen er konstant. Det kan sagtens stige for både den danske og udenlandske arbejdskraft,« siger Torben M. Andersen.

Berlingske har forsøgt at få svar på, hvor mange faglærte fra tredjelande, som er kommet til landet via positivlisten. Det har ikke været muligt på grund af sommerferie.

LÆS MERE