Lønfest presser nu byggeriet – det kræver en rigtig god løn »at have råd til at have en håndværker på besøg«

Optimismen bobler blandt de danske virksomheder, og humøret er kommet op på det højeste niveau siden august 2018. Hos Raaschou Byg og Raaschou Inventar er der pænt gang i forretningen, men også udfordringer på en anden kant.

Der er fart på hos snedkervirksomheden Raaschou i Skovlunde. Virksomheden består af Raaschou Inventar og Raaschou Byg. Mads Raaschou er ejer af virksomheden, og han fortæller, at Raaschou Byg godt kan bruge op til fem ekstra tømrere og murere. Virksomheden oplever i øjeblikket både stigende lønninger og stigende priser på materialer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Væk med coronavirus og fuld gang i opsvinget. Over en bred kam bobler optimismen blandt de danske virksomheder, og der er så meget tryk på, at både restauranter og byggeriet allerede har mangel på arbejdskraft.

Faktisk er der så meget pres på i byggeriet, at manglen på arbejdskraft nu er den højeste siden 2007.

Det er en af konklusionerne, efter at Danmarks Statistik har udsendt nye tal for humøret blandt de danske virksomheder.

Mads Raaschou har drevet virksomhed i 20 år og er ejer af Raaschou Byg og Raaschou Inventar. Han kan godt mærke, at det strammer til med at få nok kvalificerede folk.

»Vi mangler dygtige, kvalificerede håndværkere, og vi er nødt til at sige nej til ordrer. Vi kan godt få ansat nogle, men det er dem, som ikke er dygtige nok og derfor ikke kan få et job. Vi hører også om nogle voldsomt stigende timelønninger rundt omkring, og det er ikke sundt for markedet,« siger Mads Raaschou.

Raaschou Byg og Raaschou Inventar har i alt 70 medarbejdere ansat, men kan i øjeblikket godt bruge op mod fem ekstra tømrere og murere hos Raaschou Byg.

»Manglen på arbejdskraft er ikke kommet med corona. Der har været støt mangel over de sidste tre år, men det har taget ekstra fart nu. Det er stort set hele vejen rundt, at jeg hører om mangel på arbejdskraft, og det er drønærgerligt,« siger Mads Raaschou.

Han fremhæver, at stigende lønninger giver øgede omkostninger, som bliver sendt videre til kunderne. Hertil kommer, at byggeriet også er ramt af, at priserne på materialer går kraftigt i vejret.

»Det er kun kunderne, der kan betale for det. Det bliver de store projekter, som bliver gennemført. Som privatkunde skal du have en rigtig god løn for at have råd til at have en håndværker på besøg,« siger Mads Raaschou.

Han mener, at hvis vi ser to til tre måneder frem, vil udfordringen med stigende priser på materialer være større end udfordringen med lønfesten.

Tager forbehold

Dykker vi ned i tallene fra Danmarks Statistik, steg erhvervstilliden fra april til maj, så den kom op på det højeste niveau siden august 2018. Det vil sige et af de ganske pæne år i den danske økonomi.

Det gode budskab er, at det giver et billede af, at det forventede forårsboom i den danske økonomi er i gang. Men det absurde er, at der nogle steder allerede er knaphed på arbejdskraft.

Cheføkonom i Danske Bank Las Olsen kommer dog med et lille forbehold.

»Det er meget specielt med genåbning, der giver kamp om arbejdskraften. Byggeriet er en branche, hvor folk går ind og ud afhængigt af, hvor meget der er sker andre steder. Vi har testcentre, hvor der er brug for arbejdskraft og andre brancher, der åbner,« siger Las Olsen.

»Selvom der er problemer i byggeriet, skal man passe på med ikke at overfortolke,« siger Las Olsen.

Færre nye ordrer

Han fremhæver, at der er to ting, som peger mod fortsat pres på byggeriet, men der er også noget, som peger den anden vej.

En ny lønfest i byggeriet med en stigning i lønnen på 3,7 procent på årsbasis samt mangel på materialer taler for endnu mere fremgang i byggeriet.

Modsat, så er der en tendens til en svagt faldende ordreindgang, og det peger mod en afdæmpning.

»Det går ikke kun ind i himlen for byggeriet. Der har været travlt, og der er travlt. Men det kan godt være nogle ting, der måske er ved at ændre sig lidt,« siger Las Olsen.

»Alle mennesker går og prøver at få sat deres hus i stand, og der er ingen tvivl om, der vil være brug for flere boliger i den kommende tid. Men det er ikke sikkert, at kontorbyggeriet og butiksbyggeriet kun går op. Vi arbejder mere hjemme og køber mere på nettet. Det kan komme til at påvirke byggeriet« siger Las Olsen.

Vi har mistet job

Ser vi på hele den danske økonomi, er byggeriet helt traditionelt den første branche, der mærker en optur, men også den første, som mærker en nedtur. Denne gang er det lidt anderledes.

Dele af byggeriet mærkede et dyk lige i starten, men har ellers været pænt kørende gennem hele krisen.

Det store spørgsmål er, i hvilket omfang alle brancher kommer med i den fremgang, vi nu ser i dansk økonomi.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede for nylig Økonomisk Redegørelse. Heri spår regeringen et pænt comeback for den danske økonomi i resten af 2021 og et endnu bedre 2022 med den højeste vækst i 15 år. Lederne fremhæver, at vi i det seneste halve år er gået glip af 40.000 job på grund af mangel på arbejdskraft. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen fremlagde regeringen for nogle dage siden Økonomisk Redegørelse. Heri kan man se, at regeringen regner med en vækst i år på 2,4 procent og 3,6 procent næste år.

Regeringen bryster sig af, at 2022 dermed vil give den højeste vækst i 15 år.

Det ændrer ikke på, at hele forløbet af coronakrisen nærmest virker som en del af en skør verden.

»Havde du for et år siden sagt til mig, at vi i dag ville snakke om mangel på arbejdskraft, så havde jeg aldrig troet på dig. Dengang mistede knap 80.000 personer jobbet på bare tre måneder, men nu står vi i en situation, hvor Danmark det seneste halve år er gået glip af knap 40.000 job på grund af mangel på arbejdskraft,« siger cheføkonom hos Lederne Niklas Praefke.

Kræver reformer

Han understreger, at der selvfølgelig stadig er brancher, som er hårdt ramt.

»For både de kriseramte virksomheder og for de personer, der har mistet jobbet, kan det forekomme absurd, at vi taler om mangel på arbejdskraft,« siger Niklas Praefke.

»Men det er ikke desto mindre realiteten i mange brancher, og forhåbentlig ser vi også snart en stærk tilbagevenden for de sidste nødlidende brancher og virksomheder. Det vil gøre kampen om arbejdskraft endnu hårdere,« siger han videre.

Hos Dansk Industri, DI, har man meget skarpt øje på situationen i byggeriet og sender en opfordring til regeringen.

»Det går enormt stærkt lige nu. Vi er på vej ud af coronakrisen, og der er mange jobopslag og få til at søge stillingerne. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi hurtigst muligt får reformer, der vil få flere i arbejde, så danske virksomheder ikke bliver ramt på ordrebøgerne, og væksten i Danmark bliver bremset,« siger Steen Nielsen, der er arbejdspolitisk chef i DI.