Mens de danske virksomheder skriger på arbejdskraft, og nye job vælter frem til danskerne i rekordtempo, viser det sig nu, at der er alvorlige problemer med at få de sidste arbejdsløse kanaliseret over i de ledige job.
Som beskrevet i Berlingske kunne virksomheden De 5 Stjerner ikke få 450 nye medarbejdere fra jobcenteret i København, selvom der er mange tusinde ledige tilbage. Og ingen har overblik over, i hvilket omfang a-kasserne sanktioner de ledige, hvis de siger nej til et job.