Storbanker drøfter løsning for Argentina

Mens frygten for recession breder sig i Sydamerika, forhandler internationale banker med de såkaldte »gribbe-fonde«.

Indkøbscenter i Buenos Aires Fold sammen
Læs mere
Foto: ENRIQUE MARCARIAN

Bi barcelona

Fem dage efter at kreditvurderingsbureauerne nedgraderede Argentinas finansielle troværdighed til »D« for default, nægter det sydamerikanske land fortsat at være gået i betalingsstandsning. Regeringen i Buenos Aires har nemlig deponeret de afdrag, som skulle falde ved udgangen af juli, i en amerikansk bank. Og de kan ikke gøre for, at en domstol i samme land forhindrer udbetalingen af pengene som led i tvisten med en gruppe hegdefonde, lyder meldingen.

Præsident Cristina Fernández og hendes medarbejderes opfattelse af virkeligheden kan i høj grad diskuteres. Eksempelvis besluttede International Swaps and Derivates Association fredag at anbefale udbetaling af risikopræmier til kreditorer, som er kommet i klemme. Men argentinerne har tilsyneladende ikke selv tænkt sig at foretage sig yderligere, og stillet over for en situation, der kan få alvorlige konsekvenser for alle involverede parter, har en gruppe af store, internationale banker valgt at tage sagen i egen hånd.

Weekenden igennem forhandlede HSBC, Citibank, JP Morgan og Deutsche Bank med de vrangvillige hedgefonde, der i Argentina er kendt som »gribbene« (los buitres). Det er dem, der har udløst konflikten, da de afviste en gældssaneringsaftale indgået efter det sydamerikanske lands seneste betalingsstandsning i 2001 og i stedet lagde sag an for at få udbetalt det fulde beløb.

Bankernes mål er angiveligt at opkøbe »gribbenes« værdipapirer eller at stille en garanti, der kan få dem til at parkere deres krav. Til nytår bortfalder nemlig en klausul i gældssaneringsaftalen, der sikrer alle kreditorer lige vilkår. Det er med henvisning til den, at Argentina afviser at betale hegdefondene det fulde beløb.

Regeringen i Buenos Aires har budt enhver form for støtte velkommen, men storbankerne er naturligvis ikke gået aktivt ind i sagen for Cristina Fernández’ brune øjnes skyld. Bankerne menes at ligge inde med en god portion af den gæld, der er omfattet af default’en. Og HSCB og Citibank har begge store argentinske datterselskaber, der vil lide tab, hvis en længerevarende betalingsstandsning – sådan som de fleste økonomer forudser – fører til recession i det sydamerikanske land. Samtidig er der – trods beroligende ord fra Den Internationale Valutafond – ingen garanti for, at en forværret krise vil respektere landegrænserne. Risikoen for smittefare er størst i forhold til Brasilien, der har Argentina som sit tredjestørste eksportmarked. Især den brasilianske bilindustri er stærkt afhængig af efterspørgslen fra naboerne mod syd, og her har man allerede i årets første måneder kunnet mærke en afmatning. Desuden er en række store virksomheder inden for energi, byggeri, tekstil, bankvæsen og fødevareproduktion udsatte via deres afdelinger i Argentina.

Det samme gælder i nogen grad for Chile samt i særdeleshed for Uruguay, der tidligere har vist sig at være sårbar over for de voldsomme økonomiske udsving i det store naboland.