Sådan rammer topskatten næste år – for nogle vil der være tale om »meget betydelige betalinger«

Fra 2021 til 2022 bliver topskattegrænsen hævet ekstraordinært for sidste gang. Mange vil slippe med mindre beløb, mens topskattebetalingen for andre er mange gange højere.

På længere sigt vil stadig flere danskere skulle betale topskat, fordi lønningerne typisk stiger hurtigere end det beløb, som grænsen for topskatten bliver reguleret med. Ifølge den liberale tænketank CEPOS er der mange faglærte og ufaglærte, der betaler topskat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En skattebetaling på 15 procent af beløb man tjener ud over 552.500 kroner. Sådan slår topskatten til i 2022. Hvor stort et beløb, topskatten bliver, afhænger naturligt nok af, hvor meget man tjener.

For Berlingske har Danske Bank foretaget en række beregninger vedrørende topskatten. Hvis man i år ligger lige under topskattegrænsen og får en lønstigning på 2,5 procent fra 2021 og til 2022, kommer man næste år til at betale en topskat på 900 kroner.

Tjener man 700.000 kroner, vil topskattebetalingen være på 22.000 kroner næste år. Det vil være mindre end i år, hvis man vel og mærke tjener det samme i begge år, men alligevel et betydeligt beløb, fremhæver privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Hvis man næste år tjener en million kroner, skal man betale 67.000 kroner i topskat. Tjener man to millioner kroner, kommer man næste år til at betale 213.500 kroner i topskat.

»På sigt vil flere og flere danskere skulle betale topskat, idet lønningerne typisk stiger hurtigere end det beløb, som grænsen fremadrettet vil blive reguleret med. For de fleste, der kommer lige over grænsen, er det forholdsvis små beløb – i hvert fald til at begynde med,« siger Louise Aggerstrøm Hansen:

»For den gruppe, der tjener væsentligt over grænsen, er der tale om nogle meget betydelige betalinger i topskat.«

Vil have grænsen hævet

Som beskrevet i Berlingske er grænsen for topskat ekstraordinært blevet hævet fra 2013 og frem til 2022, men herefter er det slut. Det er skattereformen fra 2012, der blev vedtaget med Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister, som satte gang i den øgede topskattegrænse.

Fra 2021 og til 2022 stiger grænsen for topskatten med 1,4 procent fra 544.800 kroner og op til de 552.500 kroner.

Den ekstraordinære stigning i grænsen for topskatten har fået antallet af topskatteydere til at falde ganske kraftigt.

De Radikale og De Konservative har i et fælles udspil foreslået, at grænsen for topskatten bliver hævet med 44.000 kroner, så 100.000 færre danskere skal betale topskat. Ifølge De Radikales skattepolitiske ordfører, Kathrine Olldag, vil partiet vil have dette med i forhandlingerne om regeringens reformudspil »Danmark kan mere I«.

Hvad, der ender med at ske, vides naturligt nok ikke endnu.

Med Sofie Carsten Nielsen i spidsen har de radikale i et fælles udspil med de konservative foreslået, at grænsen for topskatten skal sættes på med 44.000 kroner, så 100.000 færre danskere kommer til at betale topskat. Skatteordfører for de radikale Kathrine Olldag fremhæver, at partiet til have en højere grænse for topskat med i forhandlingerne om regeringens reformudspil »Danmark kan mere I«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Her og nu står det dog fast, at fra 2023 bliver grænsen for topskatten kun hævet med det, som hedder reguleringssatsen.

»I 2023 reguleres topskattegrænsen med paragraf 20-reguleringssatsen. Denne er endnu ikke fastsat for 2023, men bliver den nogenlunde det samme som den for næste år, er den på 1,2 procent. Dette giver en topskattegrænse i 2023 på 559.130 kroner,« forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

»Stiger en borgers indtægt med 2,5 procent fra 2022 til 2023, og man ligger lige på grænsen i 2022, så kan man altså se frem til en topskatteregning på cirka 1.050 kroner,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.