Tænketank dumper de danske skatter – vi får store klø af svenskerne og nordmændene

Vores skattesystem er indrettet langt dårligere end det norske og svenske, viser analyse fra tænketank. På specielt tre områder kan vi lære af vores skandinaviske naboer.

Danskerne får store klø, hvis vi forsøger at følge med nordmændene og svenskerne i langrend. Men det samme er tilfældet, hvis man måler, hvor konkurrencedygtigt det danske skattesystem er. Her får vi også klø, viser ny rapport fra amerikansk tænketank. Den liberale tænketank CEPOS mener, at vi skal lave en benchmarking af det danske skattesystem i forhold til det norske og svenske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er noget galt i Danmark. Sådan er der måske mange, der tænker, når de betaler deres skat. Nu viser ny rapport fra tænketank, at der kan være noget om snakken på en række punkter. Både det svenske og norske skattesystem er langt bedre end det danske.

Det er den amerikanske tænketank Tax Foundation, der netop er kommet med sin seneste analyse af skattesystemerne i de 38 lande, der er med i de rige landes økonomiske samarbejdsorgan OECD.

Det er spørgsmålet om, hvor konkurrencedygtige skattesystemerne er i de enkelte lande. Det er både personskatterne og virksomhedsskatterne. Samlet set ender det danske skattesystem på en plads som nummer 28, hvilket er samme placering som året før. Der er specielt to ting, der trækker ned. Det ene er vores høje marginalskat på løn. Det andet punkt er vores hårde aktieskat og vores høje skat på kapitalindkomst.

Det er meget naturligt og kommer nok ikke som den store overraskelse.

Analysechef hos den liberale tænketank CEPOS Otto Brøns-Petersen fremhæver derfor, at den afgørende lære fra analysen er, at det svenske og norske skattesystem klarer sig markant bedre end det danske. Sverige kommer ind på en placering som nummer otte og nordmændene som nummer ti.

»Danmark ligger kun på 28.-pladsen ud af 37 omfattede OECD-lande. En del af forklaringen er naturligvis, at vi er et højskatteland med høj progression. Men det er bemærkelsesværdigt, at Sverige ligger på en ottendeplads og Norge nr. 10, altså væsentligt bedre, selv om de også er nordiske velfærdsstater. Det viser efter min mening, at der er et betydeligt forbedringspotentiale i Danmark,« siger Otto Brøns-Petersen.

»Danmark burde efter min opfattelse lave en benchmarking af det danske skattesystem mod det svenske og norske med henblik på forenklinger og forbedringer. Vil man have et højt skattetryk, bør man være ekstra opmærksom på forvridninger og kompleksitetsomkostninger. Det har vores nabolande tilsyneladende bedre forstået,« siger Otto Brøns-Petersen.

Vi kan også lære af Estland

Graver man dybere ned i analysen, er der både plusser og minusser til det danske skattesystem. Selvom vi har en høj moms, er den en af de positive elementer, fordi det er den samme sats over hele linjen. Det øger gennemskueligheden. Omvendt trækker vores særordning med et mere end 100 procent fradrag for udgifter til forskning og udvikling i virksomhederne ned.

Regeringen har planer om at øge det fradrag, men den amerikanske tænketank mener, at det er en bedre idé at sænke selskabsskatten.

Hos Dansk Industri, DI, er skattepolitisk chef Jacob Bræstrup overordnet enig i konklusion fra CEPOS. Han mener, at i forhold til de andre skandinaviske lande er det værd at bemærke tre ting.

Det første punkt er, at den danske topskat er højere og sætter tidligere ind end i Norge. Det andet punkt er, at selvom vi har sænket vores selskabsskat, er den stadig højere end i Sverige. Det sidste punkt er »det store dyr«. I Sverige og Norge har de en meget mere enkel og lavere beskatning af aktie- og kapitalindkomst.

De danske skatter skiller sig voldsomt ud i forhold til de svenske og norske på specielt et punkt, og det er skatten på aktier og det, som hedder kapitalgevinster. Vores beskatning af aktier og kapitalgevinster er højere end i de to øvrige skandinaviske lande og reglerne er langt mere komplicerede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix.

»Vi kunne med stor fordel lave en provenuneutral reform af kapitalbeskatningen efter »nordisk forbillede«, hvor al kapitalindkomst beskattes samlet med en flad sats på maksimalt 30 procent på positiv kapitalindkomst og et fladt rentefradrag på 25 procent. Og en »hovedaktionærmodel«, som kun omfatter de relativt få personer, der har høj, unoteret aktieindkomst,« siger Jacob Bræstrup.

Han mener samtidig, at vi også kan lære af helt andre lande på listen end vores skandinaviske naboer.

»I det hele taget kan vi godt tillade os at blive inspireret af det land, som scorer allerbedst, og det er Estland. De har et meget simpelt system for selskabsskatten. Virksomhederne betaler først skat, når man trækker penge ud af virksomheden,« siger Jacob Bræstrup.

Han fremhæver, at DI har foreslået, at vi i Danmark indfører en model som i Estland, hvor man begynder med de helt små virksomheder.