Det offentlige underskud blev sidste år på 77,5 milliarder kroner. Det viser de reviderede regnskabstal for den offentlige forvaltning for 2012 fra Danmarks Statistik, der dækker staten, kommunerne og regioner.
Dermed er underskuddet højere end de 75,4 milliarder kroner, som de hidtidige beregninger fra marts havde vist, som også var det tal, regeringen offentliggjorde i Økonomisk Redegørelse i sidste uge.
Forbrug højere end ventet
Det højere underskud skyldes især, at det offentligt forbrug var 1,5 milliarder kroner højere end tidligere vurderet. Det viser ifølge Danske Banks cheføkonom Steen Bocian, at opfattelsen af, at den offentlige sektor er på sparekurs ikke helt holder.
»Mange tror, at der blev spinket og sparet på de offentlige finanser i 2012, det holder ikke helt. Det offentlige forbrug steg med 13,5 mia. kroner fra 2011 til 2012 - det var i 2011, at de offentlige besparelser fandt sted,« skriver han blandt andet i en mail-kommentar til de nye tal.
Ifølge Danmarks Statistik skyldes justeringen også, at man har fundet nyere og bedre kilder til de eksakte regnskabstal.
»Opgørelsen bygger nu på endelige og detaljerede regnskabstal for stat, regioner og kommuner,« skriver Danmarks Statistik.
Højt underskud pga. efterlønsbidrag
Siden 2009 har der været årlige underskud på de offentlige finanser, men 2012-underskuddet er dog betragteligt større end de forudgående år. I 2010 var underskuddet på 47,4 milliarder kroner, mens det i 2011 var på 34,9 milliarder kroner.
Det betydeligt større indhug i statskassen skyldes især udbetalingen af efterlønsbidrag på samlet 28 milliarder kroner. Og derfor ventes underskuddet også at falde til under 50 milliarder kroner i 2013.
Det betyder dog ikke, at politikerne bare bør skrue op for forbruget, mener Steen Bocian.
»Selv om underskuddet ventes at blive mindre i 2013 end i 2012, så er frihedsgraderne i den økonomiske politik fortsat begrænset af, at vi har solide underskud. Der er derfor heller ikke store muligheder for at stimulere økonomien via ekspansiv finanspolitik,« skriver han.
Dermed er cheføkonomen på linje med regeringen, men uenig med de økonomiske vismænd, der har anbefalet en lidt mere lempelig finanspolitik for at sparke gang i væksten.
Samlet er forbruget i det offentlige steget med 2,7 procent til 521,6 milliarder kroner, hvilket skal ses i forhold til et fald på 0,3 procent fra 2011 til 2012.
Regnskabet for 2012 kan stadig ændres, blandt andet er tal for institutioner som f.eks. efterskoler endnu ikke medregnet.
