Ny rekord i antallet af ledige stillinger. Hovedstaden taber førertrøjen

Der har aldrig været flere ledige stillinger i Danmark. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og det er ikke overraskende til lønmodtagernes fordel, lyder det fra økonomerne.

Lisette Rosenbeck Christensen, økonom i Arbejdernes Landsbank, skriver, at der siden fjerde kvartal af 2019 har været en fremgang i ledigheden på »ekstreme« 89 procent. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Siden andet kvartal af 2020 har stigningen i ledige stillinger været konstant.

Den trend fortsatte i første kvartal af 2022, viser tal fra Danmarks Statistik.

Samlet var der i første kvartal 2022 68.300 ledige stillinger – en stigning på 2.600 siden fjerde kvartal 2021. Og dermed endnu en rekord.

»Det er lønmodtagers marked, og lønmodtagerne har gode kort på hånden, når de sidder overfor chefen og skal forhandle løn. Markedsprisen for arbejdskraften stiger, når der er så få arbejdsløse og så mange ledige stillinger. Derfor er det svært for arbejdsgiverne at afvise lønkravene, men mange virksomheder har også råd til at betale en højere løn,« skriver Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal.

Som økonomen peger på, er beskæftigelsen i Danmark og i hele EU også på rekordhøjt niveau.

Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, påpeger for perspektivets skyld, at der i starten af pandemien kun var omkring 25.000 ledige stillinger.

»Med dagens tal er det slået fast med syvtommersøm, at manglen på hænder i dansk økonomi er historisk høj i øjeblikket. Vi har ligeledes set beskæftigelsen sætte rekord måned for måned, og ledigheden er nede på niveauer, som vi kun har set i årene op til finanskrisen. Alt sammen peger i retning af et meget stramt arbejdsmarked, hvor der er voldsom kamp om kvalificerede medarbejdere,« mener Palle Sørensen.

Og i lyset af den store økonomiske usikkerhed i verden, er det ikke en dårlig ting, skriver han:

»Det er faktisk et godt udgangspunkt, hvis der kommer økonomisk modvind den kommende tid på grund af krigen i Ukraine. Krigen og de voldsomme stigninger i energi- og råvarepriser, som den har affødt, vil formentlig tage toppen af væksten og lægge en dæmper på den akutte mangel på arbejdskraft, men det behøver ikke betyde langt højere ledighed, da der fortsat er et hav af ubesatte stillinger.«

Hovedstaden taber føringen

Siden 2010 har Region Hovedstaden haft det højeste andel af ledige stillinger i første kvartal.

Men den førsteplads er nu blevet overtaget af Region Syddanmark, der har overtaget placeringen efter at have haft den største stigning på 1,7 procentpoint i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal sidste år.

Lisette Rosenbeck Christensen, økonom i Arbejdernes Landsbank, skriver, at der siden fjerde kvartal af 2019 på landsplan har været en fremgang i ledigheden på »ekstreme« 89 procent.

Det er som sagt gode vilkår for lønmodtageren.

»Det vidner om, at det er et rigtig godt tidspunkt at komme i job eller skifte job, hvis man er på udkig efter noget nyt,« skriver hun.

Men mindre godt for arbejdsgiverne.

»Bagsiden af medaljen er dog, at mange virksomheder melder om eller tæt på rekordstor mangel på arbejdskraft. I den seneste måling fra maj melder mindst fire ud af ti virksomheder om mangel på arbejdskraft. Hertil kommer den øgede usikkerhed i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, der kan og vil påvirke dansk økonomi negativt gennem flere kanaler,« forklarer Lisette Rosenbeck Christensen.

Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation, tror ikke, at den store stigning i ledige stillinger fortsætter:

»Selvom arbejdsmarkedet buldrer derud af, så tror jeg, at vi er nået toppen i forhold til antallet af ledige stillinger. Dansk økonomi møder modvind fra flere fronter, og det trækker fart ud af opsvinget.«