Lykketoft er i gang med en selektiv og humorforladt omskrivning af sin egen historie

Lykketoft står kun ved de politiske resultater, som han synes passer ind i hans egen fortælling om sig selv, og så udøver han selvkritik omkring de beslutninger, som ikke passer ind i billedet. Det er upassende.

På Socialdemokratiets kongres sidste dag søndag i Aalborg Kongres og Kulturcenter holdt formand for FNs generalforsamling Mogens Lykketoft en tale. Her takker han for bifaldet efter talen. (foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det falder tidligere finans- og udenrigsminister Mogens Lykketoft for brystet, at Berlingske gør sit arbejde.

Selvfølgelig skal det kontrolleres, når en af landets dygtigste finansministre gennem tiderne beskylder en af sine efterfølgere for at have deponeret sin dømmekraft »hos neoliberale frontløbere i Finansministeriet«, som Lykketoft skriver om Bjarne Corydon, tidligere finansminister og dagbladet Børsens nuværende chefredaktør, i sin erindringsbog.

Berlingskes morsomme lille eksperiment under det mundrette navn »den neoliberale tipskupon« afslørede med faktiske tal og faktiske politiske resultater forleden, at den neoliberale førertrøje skal hænge på Lykketoft, ikke Corydon. Det får fredag Lykketoft til at svare igen i en kronik i Berlingske:

»Vi førte ikke neoliberal økonomisk politik i 1990erne, selvom Berlingskes erhvervsredaktør med kunstfærdige greb prøver at få det til at se sådan ud,« skriver Lykketoft og forsikrer, at han kun lyttede til den økonomiske tænker Keynes, da han fik sat gang i dansk økonomi i starten af 1990erne.

Lykketoft er alt for venlig, når han kalder Berlingskes eksperiment for kunstfærdigt. Vores eksperiment er lidt primitivt, vittigt og temmelig afslørende. Det er Lykketoft, der bruger kunstfærdige greb.

Fredagens kronik udstiller, at Lykketoft kun står ved de resultater fra 1990erne, som han synes passer ind i hans egen fortælling om sig selv, og så udøver han selvkritik omkring de beslutninger, som ikke passer ind i billedet. Det er upassende.

Derfor lægger han afstand til dynamiske effekter af skattelettelser, som var dobbelt så store under ham som under Corydon, han fortryder afskaffelsen af formueskatten sammen med de Konservative i 1995, og han fortryder privatiseringerne af blandt andet TDC uden at skele til, at statsejede og skrantende PostNord og DSB måske havde klaret sig bedre med en privatisering under Lykketoft. Det sidste er naturligvis spekulation.

Hvad der ikke er spekulation er, at Lykketoft løber fra sit ansvar for, hvordan dansk økonomisk politik har været formet siden starten af 1990erne. Det var Mogens Lykketoft, som i 1997 lavede den første 2005-plan, som indførte et mellemfristet og reformorienteret sigte i dansk økonomisk politik. En 2030-plan er under forberedelse i dag.

Alle finansministre siden Lykketoft har været bundet af den mellemfristede tænkning, som blev undfanget og gennemført af Lykketoft. Det er den tænkning, som først fik Lykketoft til at skære i efterlønnen, forkorte dagpengeperioden og sænke marginalskatten. Stå dog ved det, Lykketoft.

Bjarne Corydon har i det mindste den undskyldning, at han var låst af Lykketofts mellemfristede plan, en budgetlov og så EUs krav om finanspolitisk genopretning efter finans- og gældskrisen. Corydon havde håndjern på – delvist smedet af Lykketoft. I det mindste kunne Lykketoft dog rose Corydon for at have flyttet dagbladet Børsen fra at være en borgerlig avis til at være en avis på den politiske midte.

Lykketoft og Corydon er rundet af det samme parti. Tænk, at Lykketoft slæber alle gennem dette pinagtige opgør om fortiden, som får Lykketofts egen stjerne til at falme.

Her er det, som jeg holder øje med i den kommende uge:

Brexit-topmøde i Bruxelles – om 18 dage kan det være slut

Torsdag og fredag er der Brexit-topmøde. Britiske aviser skriver åbent om, at premierminister Boris Johnson vil fabrikere en krise for at kunne udvandre fra topmødet og dermed få den britiske udtræden af EU igennem pr. 31. oktober. Den slags historier illustrerer, hvor nervøst og anspændt forløbet op til 31. oktober er. Fredag lød der lidt mere forsonlige toner omkring et irsk-britisk kompromis.

Varmt eller koldt? – den amerikanske regnskabssæson begynder

Ugen åbner med en ny prognose for verdensøkonomien fra den internationale valutafond, IMF, som formentlig påny vil bekræfte billedet af usikkerhed om den globale økonomi. Ugens store historie er imidlertid åbningen af den amerikanske regnskabssæson med blandt andet regnskaber for Morgan Stanley, JP Morgan, Goldman Sachs, IBM og Netflix.

Huawei og Samsung på tæerne – Google præsenterer ny telefon

På teknologifronten er der også noget stort på programmet. Googles hardwarechef, Rick Osterloh, præsenterer Googles seneste bud på en telefon. Google er stadig mindre end en dværg på det globale telefonmarked, hvor Samsung, Apple og Huawei sidder på over 60 pct. af markedet. Men trods alt præsterede Google en vækst på 88 pct. i deres telefonsalg i 2. kvartal sammenlignet med året før.

PS: Syrien ligner en krudtønde, så det er også værd at overvåge.