Forlystelsesparker dødtrætte af forkerte vejrudsigter

Meteorologer og medier puster i stigende grad til meldinger om dårligt vejr, som tit viser sig at være forkerte. Det irriterer danske forlystelsesparker, der med det samme mærker det på indtjeningen.

Blandt andre Tivoli er trætte af meteorologer og mediers øgede fokus på vejrdækningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MOGENS LADEGAARD
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som når rygter om et skuffende regnskab med det samme slår ud på en aktiekurs. Sådan føles en sløj vejrudsigt for mange af dem, der lever af danskernes sommerferieplaner.

Derfor får det de danske forlystelsesparker til at rive sig i håret, når de, i medierne meget omtalte vejrudsigter, viser sig ikke at holde stik.

"Det viser sig lige med det samme. Når historierne om dårligt vejr først rammer danskernes, så slår det igennem hos os," fortæller formand for Foreningen for Forlystelsesparker i Danmark (FFD), Søren Kragelund, der er også er adm. direktør i Fårup Sommerland.

Skeler mere til vejrudsigterne

Et par gange i løbet af sommeren har meteorologer og medier varslet om skybrud, som efterfølgende udeblev. Internt blandt forlystelsesparkerne mærker man, at der er kommet øget fokus på vejrudsigterne, og at det er noget folk retter sig efter.

"Selvom det så reelt set kun ender en times regn i løbet af dagen, så vælger folk forlystelsesparkerne fra, fordi meteorologerne får det til at lyde som om, det vil regne hele dagen, selvom det jo faktisk er en sjældenhed," siger han.

I Fårup Sommerland oplever Søren Kragelund desuden, at når der en enkelt dag med sol i vejrudsigten, så klumper gæsterne sig sammen.

"Så kan jeg stå og dirigere trafik, fordi der kommer 18.000 gæster på samme dag, fordi vejrudsigten har peget på regn de øvrige dage," siger han.

Belgiere sagsøger meteorologer

Hos Tivoli genkender man det billede.

"Der er kun én ting, vi bryder os mindre om end heldagsregn, og det er prognoser, der lover heldagsregn, uden at det bliver det. Når vejrudsendelserne i TV er blevet så lange, så er der måske også behov for at skabe noget dramatik, der måske er grænsende til selvsving," siger underdirektør for marketing i Tivoli Dorthe W. Barsøe.

Ifølge flere internationale medier overvejer en belgiske turismeorganisation nu at gå så langt som til at sagsøge meteorologerne, hvis deres forudsigelser viser sig ikke at holde stik. De dårlige vejrudsigter har allerede kostet en byge af afbestillinger på resorts ved den belgiske kyst.

Så langt skal man ikke frygte, de danske forlystelsesparker vil gå. Dorthe W. Barsøe kunne dog alligevel godt ønske sig lidt flere nuancer i vejrdækningen.

"Formuleringer som "nu er sommeren definitivt aflyst" er med til at skabe et billede, som folk i vores branche er godt trætte af. Vi behøver sådan set ikke høj sol og 25 grader hver dag. Overskyet og tørt vejr er også godt Tivoli-vejr, og sådan er det da også de fleste dage, men det afspejler sig bare ikke altid i vejrudsigterne," siger Dorthe W. Barsøe.