Eksperter retter skarp kritik mod nye momsregler

Det betyder mere bøvl for erhvervslivet med nye momsregler, hvor køber selv skal indberette momsen på elektroniske produkter. Samtidig er vejledningen fra Skat mangelfuld, siger eksperter.

De virksomheder, der eksempelvis leverer varer til Fona, skal rette ind efter de nye regler, der trådte i kraft 1. juli. Arkivfoto: Dennis Lehman Fold sammen
Læs mere

I mandagens Berlingske skriver filmproducent Casper Strunge i et debatindlæg, at nye momsregler giver mere besvær og bureaukrati for det danske erhvervsliv. Og det er et synspunkt, som skatte- og momseksperter er enige i.

Kort fortalt betyder de nye regler, der trådte i kraft 1. juli i år, at omvendt betalingspligt udvides til også at omfatte indenlandske leverancer af mobiltelefoner, computerchip, spillekonsoller, tablets og bærbare computere, og at det nu er køber, der skal afregne og indberette momsen ved køb af de pågældende varer.

Et af de første kritikpunkter ved de nye regler er, at der fra Skats side endnu ikke er blevet fulgt op med en vejledning til lovændringen, forklarer Mick Jørgensen, momsekspert ved revisions- og rådgivningsselskabet PwC.

»Udfordringerne er, at reglerne trådte i kraft allerede 1. juli. Men vejledningen i lovteksten er mangelfuld. Skat har et styresignal på vej om en måneds tid. I den tid er virksomhederne i en slags limbo om, hvordan loven skal fortolkes,« siger Mick Jørgensen.

I høringsrunderne har der været mange henvendelser fra industrien, hvilket kan være en forklaring på, at Skat er blevet forsinket, forklarer Mick Jørgensen.

Problemer består

Men når Skat kommer med et styresignal, altså en vejledning til tolkning af loven, betyder det ikke nødvendigvis, at problemerne fuldstændig forsvinder.

»Selv hvis indholdet til den tid er nogenlunde klart og tydeligt, er det noget, der gør tingene mere besværlige og giver flere udfordringer for industrien. I høringssvarene fremgår det, at virksomhederne oplever det her unødigt byrdefuldt. Alle er enige om, at man skal undgå momskarruseller, som er meningen, men her er der bare for mange, der bliver ramt,« siger Mick Jørgensen og fortsætter:

»Der blev lavet en ændring i forløbet, nemlig at dem, som overvejende sælger til private, eksempelvis Bilka og Fona, fortsat kan sælge med almindelig moms til private og erhvervskunder. Dem, der sælger til Bilka og Fona, B2B-virksomhederne, skal stadig rette ind efter de nye regler. Detailsiden er gået fri på salgssiden, men skal stadig se, om fakturaerne fra deres leverandører er korrekte. Deres systemer skal rettes til, og det koster,« siger Mick Jørgensen.

Endelig peger han på, at en helt anden gruppe som organisationer, fonde og virksomheder, der ikke er momsregisterede, også kommer i klemme i reglerne.

»Enten kan tandlægen lade sig momsregistrere, eller han kan han vælge at gå i Elgiganten og købe det efter de almindelige momsregler. Det åbner for konkurrenceforvridning,« pointerer Mick Jørgensen.

Stor forvirring

Søren Engers er momsrådgiver i skatterådgivningsfirmaet TimeTax. Han har jævnligt kunder i røret, der brokker sig over de nye regler.

»De oplever eksempelvis, at de fra nogle leverandører får en fakture med moms og fra nogen uden moms på nøjagtig samme produkter. Den ene leverandør siger, de har spurgt Skat. Den anden siger, de selv har tolket på loven og ikke mener, de er omfattet. Der er stor forvirring,« siger Søren Engers.

Ifølge ham er ændringen som udgangspunkt et godt initiativ, men løsningen er dårlig.

»Vi har valgt den forkerte løsning. Man siger, at dem, der handler med private, slet ikke skal bruge reglerne. Havde man i stedet valgt at lade det omfatte alle virksomheder, men kun ved enkeltstående salg ved eksempelvis 50.000 kroner, som typisk er de beløbsstørelser, der svindles med, ville man ramme mere målrettet. Det gør man eksempelvis i England. Det undrer mig, at man ikke har været inde og regne på det,« siger Søren Engers.

Skatteministeret skriver følgende i en mail til Berlingske:

»Loven om omvendt betalingspligt ved salg af mobiltelefoner, bærbare PCer og lignende blev vedtaget af Folketinget for at dæmme op for momssvig med netop disse varer. Forslaget blev ændret efter dialog med flere høringsparter.

En fastsat bundgrænse vil ikke ændre på de administrative omkostninger. I stedet blev det indført, at virksomheder, der udelukkende eller overvejende sælger til private forbrugere, ikke er omfattet. Det er således overvejende dem, der sælger til erhvervskunder, der får engangsomkostninger til indretning af deres faktureringssystemer.

Det er Skatteministeriets vurdering, at langt de fleste, der køber hos virksomheder, der overvejende sælger til erhvervskunder, i forvejen vil være momsregistreret. En del virksomheder med kun momsfri aktiviteter, f.eks. tandlæger, vil ofte være registreret i forbindelse med køb fra andre EU-lande, hvor grænsen er 80.000 kr. årligt.«