Business-overblik: Udlændinge sætter sig i de danske chefstole

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Senest i rækken af udenlandske topchefer er Danske Banks nye adm. direktør, hollænderen Chris Vogelzang, mens Ambu i maj skiftede den mangeårige danske direktør ud med amerikanske Juan-Jose Gonzales. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen!

Velkommen til dagens nyhedsoverblik fra Business, hvor vi blandt andet skal forbi Lønmodtagernes Garantifond, som har oplevet et stort svind efter en forårets mange konkurser.

Vi skal også runde historien om, at udenlandske topchefer indtager de danske chefgange som aldrig før.

Men vi begynder med historien om, at pensionsguldet skrumper:

1
For første gang i 30 år: Danskernes samlede pensionsopsparing dykker

Efter dyk i aktiekurserne i 2018 må danskerne sande, at vores samlede pensionsopsparing for første gang i 30 år er faldet. Mere præcist faldt vores pensionsformue sidste år med ni mia. kr. og endte på lige under 3.800 mia. kr.

Det skriver Berlingske.

Derved synes de tider, hvor danskernes pensionsformue stiger med to eller trecifrede milliardbeløb hvert år at være forbi. Udviklingen i 2018 dækker over, at der var en stigning i arbejdsmarkedspensionerne på 27 mia. kr. Samtidig faldt pensionsformuen i pengeinstitutter og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) med 36 mia. kr.

Det er fagforeningen 3F, der har regnet på tal for husholdningernes pensionsformue. Faldet i den samlede pensionsformue sidste år skyldes i høj grad, at året sluttede med noget af en nedtur på de finansielle markeder. Det er i høj grad vundet ind igen her i 2019, men forbrugerøkonom i PFA Pension Carsten Holdum fremhæver, at vi må vænne os til, at der fremover kommer større udsving i vores pensioner.

Det skyldes, at stadig flere danskere er begyndt at spare op i det, som hedder markedsrenter, hvor de selv tager hele risikoen.

»Der indbetales fortsat mere til pension, end der udbetales i pensioner. Derfor vil pensionsformuen løbende vokse. Men nu, hvor en stor del er flyttet fra gennemsnitsrente til markedsrente, vil der være en del udsving i takt med markederne. Sidste år var for eksempel et år med samlet negativt afkast, så det trækker nedad for den samlede formue,« siger Carsten Holdum.

»Hvorimod 2019 ser ud til at blive et ret positivt år, som vil trække opad i graferne. Samlet er 2018 og 2019 i solidt plus. Den enkelte dansker må tåle disse udsving i sin egen pensionsformue,« siger Carsten Holdum.

Han fremhæver, at de unge blot skal forholde sig roligt, selv om de har større udsving i deres pensioner. Det er historien om at have is i maven. For personer, som nærmer sig de 60 år, kan det måske godt betale sig at benytte sig af anledningen til at se, om man er tryg ved de investeringsvalg, man har foretaget med pensionen.

2
Legetøj og pizzaer koster kassen: Fætter BR og Domino's Pizza giver stort svind i garantifond

Derfor har været et hårdt halvår for Lønmodtagernes Garantifond, efter usædvanligt mange på arbejdsmarkedet er rendt ind i en konkurs og derefter en fyring.

Fondens halvårsopgørelse viser en stigning i forhold til samme periode sidste år på 28 pct., målt på udbetalte erstatninger.

Det skriver Finans.

»Halvårstallene er udtryk for et øget antal anmeldelser i forbindelse med konkurser i blandt andet Top-Toy og Domino’s Pizza,« forklarer Jan Sabroe, som er underdirektør i ATP, som administrerer Lønmodtagernes Garantifond, til Finans.

Top-Toy, der ejede Fætter BR, gik konkurs i december, står for omkring 1.100 af de 9.234 anmeldelser i første halvår. En person kan stå bag flere anmeldelser, men de 1.100 er nogenlunde retvisende.

Domino’s Pizza gik konkurs i marts, og 373 ansatte blev fyret.

Dagligvarekoncernen Salling Group købte i januar rettighederne til Fætter BRs brand og har overtaget en række butikker og ansatte fra Top-Toy. Koncernen har dog ikke gjort op, hvor mange af de 300 ansatte i BR, der kommer fra Top-Toy.

3
Udenlandske topchefer bliver i stor stil rekrutteret til danske top 1000-virksomheder

Udenlandske topchefer bliver i en grad som aldrig før rekrutteret til topstillinger i virksomheder, hvor det for ganske få år siden ville have været noget nær utænkeligt med en udlænding på chefgangen.

Således har ti af C25- indeksets store virksomheder en udenlandsk topchef, mens 13 pct. af de 1.000 største virksomheder i Danmark har udenlandske topledere.

Det skriver Børsen, hvis analyseafdeling har gennemgået top 1000-firmaernes regnskaber for 2018.

Senest i rækken af udenlandske topchefer er Danske Banks nye adm. direktør, hollænderen Chris Vogelzang, mens medicovirksomheden Ambu i maj skiftede den mangeårige danske direktør ud med amerikanske Juan-Jose Gonzales.

De mest kendte og synlige er Carlsbergs hollandske Cees 't Hart, FLS's tyske Thomas Schulz, Lundbecks amerikanske Deborah Dunsire og Chr. Hansens mexicanske Mauricio Graber.

Yderligere fem C25-virksomheder har en international finansdirektør, heriblandt Mærsks svenske Carolina Dybeck-Happe, ISS' franske Pierre-Francois Riolacci og GN Store Nords tyske Marcus Desimoni.

Dette holder Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea, øje med i dag:

  • Det helt store fokus i dag vil være den amerikanske centralbankchef Jerome Powells halvårlige tale foran kongressen om pengepolitik og hvordan det går i økonomien. Her vil investorerne søge information om hvorvidt centralbanken har ændret syn efter to vigtige begivenheder, nemlig forrige uges G20-topmøde og fredagens jobrapport, siden sidste centralbankmøde. Begge begivenheder er kommet ud til den positive side, og frygten er derfor at centralbanken ikke kommer med nok hjælp til økonomien. De seneste uger har centralbanken forsøgt at justere investorernes forventninger, efter meget snak om en forsikringsrentenedsættelse med 0,50%, er der nu omkring 0,25% rentenedsættelse indpriset i markedet ved rentemødet i slutningen af juli. Senere på dagen får vi også referatet af centralbankmødet i juni, som også kan give investorerne yderligere information om den pengepolitiske retning. Selvom pengepolitik måske kan lyde som en spøjs størrelse, er det forventningen om en mere lempelig pengepolitisk linje der er hovedårsagen til de stærke aktieafkast vi har fået i 2019.
  • I løbet af natten har investorerne kunne fordøje tal for inflationen i Kina i form af udviklingen i forbrugerpriserne og producentpriserne. Mens forbrugerpriserne hovedsageligt styres af udviklingen i priserne på fødevarer, giver producentpriserne et praj om virksomhedernes muligheder for at hæve/sænke priserne. At producentpriserne kom ud svagere ud end ventet, skyldes dels faldene i olieprisen og svagere indenlandsk efterspørgsel. På sigt kan det dog blive vigtigt for virksomhedernes profitabilitet, og derfor også noget vi holder øje med.
  • Selvom det vil være pengepolitikken der løber med opmærksomheden, så vil man også kunne følge industriproduktionen fra Frankrig og Storbritannien. Ikke mindst vil der også komme handelsdata og BNP-tal for sidstnævnte. Der er indtil videre tegn på en stabilisering i europæisk økonomi, men der er også mange usikkerhedselementer der hænger over regionen. Dels de politiske herunder Brexit, men i særdeleshed den fortsatte svaghed i den globale fremstillingssektor.

 

Det sker på markederne:

USA:

S&P 500 +0,1%
NASDAQ +0,5%
DOW JONES -0,1%

ASIEN:

NIKKEI -0,1%
HANG SENG +0,3%
SHANGHAI -0,0%

FUTURES:

DAX-FUTURE: +0,1%
S&P 500-FUTURE: 0%