Godmorgen!
Det er torsdag – og weekenden kan skimtes i det fjerne.
I denne udgave af Business-Overblik skal vi forbi A.P. Møller - Mærsk, der lægger an til store forandringer i koncernens nuværende forretning, som vil berøre tusindvis af ansatte. Derudover runder vi endnu et kapitel i sagen om »Arne-pensionen«, mens vi også skal forbi de forkætrede ejendomsvurderinger, som endnu en gang bliver udskudt – for ottende gang siden 2013.
1) Det sejler: Ejendomsvurderinger udskudt for ottende gang
Det er efterhånden svært at finde ord, når det gælder de heftigt omdiskuterede ejendomsvurderinger. Onsdag aften kom det frem – måske ikke så overraskende, at de længe ventede og retvisende ejendomsvurderinger nu bliver udskudt til sommeren 2021. Allerede tirsdag skrev Berlingske, at der var en udskydelse på vej – den ottende på blot syv år.
»Det er ikke ret lang tid siden, vi lavede aftalen. Nu kommer der så endnu en lang udskydelse. Det kommer til at fordyre processen voldsomt. Mange mennesker skal ansættes i længere tid, og der skal eksterne ansættelser til,« siger de Konservatives skatteordfører, Mona Juul, til Berlingske.
I en pressemeddelelse fra Skatteministeriet erkender skatteminister Morten Bødskov (S), at forløbet omkring de udskudte ejendomsvurderinger langtfra er kønt.
»Forsinkelsen er på ingen måder acceptabel. Mange har set frem til at få en mere retvisende ejendomsvurdering og få klarhed over deres fremtidige boligskatter. Regeringens kasseeftersyn af skattevæsenets IT-projekter viste i efteråret 2019, at tidsplanen for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger var risikofyldt og stram. Dengang var meldingen dog fortsat, at de nye ejendomsvurderinger kunne udsendes fra andet halvår af 2020 og frem. Regeringen har hele tiden gjort det klart, at den ikke kommer til at forcere udsendelsen af vurderingerne med et ufærdigt system på bekostning af boligejernes tryghed,« skriver skatteminister Morten Bødskov (S) i meddelelsen.
2) »Samfundsbidrag« til Arne-pension kan ende i gråzone
Regeringens forslag til en skat på finanssektoren kan havne i en juridisk gråzone, da regler for konkurrence og statsstøtte kan komme i spil, når det skal besluttes præcis, hvilke virksomheder, der omfattes.
Der er en række juridiske problemstillinger ved at pålægge bestemte virksomheder og sektorer en skat, lyder det fra flere eksperter på området.
Ifølge Skatteministeriet er det blandt andet statsstøtteregler, som afgør, hvilke virksomheder der omfattes af den nye skat. Reglerne betyder i udgangspunktet, at hele den del af finanssektoren, der selskabsbeskattes, vil skulle være med til at betale for udspillet. Det betyder blandt andet, at forsikringsselskaber og en række pensionsselskaber ifølge branchen selv vil blive pålagt ekstraskatten.
Ifølge Bo Vesterdorf, der er ekspert i konkurrenceret og rådgiver i advokatfirmaet Plesner, er det »umiddelbart svært at se«, hvorfor en sektor som pensionsselskaber skulle pålægges samme særskat som bankerne »under påberåbelse af, at det skulle være nødvendigt for at undgå at krænke statsstøtteregler«.
»Det ville kræve, at pensionsselskaber tilstrækkeligt klart kan hævdes at høre til bank- og sparekassesektoren, hvilket jeg ikke finder er tilfældet. I øvrigt gælder regeringens begrundelse for en særskat på bankerne, så vidt jeg ved, ikke for pensionsselskaber, som ikke under krisen i 2008-2009 fik økonomisk støtte af regeringen,« siger Bo Vesterdorf til Berlingske.
3) Omfattende oprydning på vej i Mærsk
A.P. Møller - Mærsk har kurs mod en omfattende reorganisering af virksomheden, hvor to af koncernens selskaber, rederiet Safmarine og speditionsselskabet Damco, vil blive nedlagt.
Der vil desuden blive foretaget både fyringer, ændringer og effektiviseringer, som samlet set vil berøre 27.000 ansatte i den danske koncern.
Det skriver Dagbladet Børsen. Over for avisen bekræfter Mærsk-direktør Vincent Clerc, at der er store forandringer undervejs i den danske milliardkoncern.
»Nogle vil opleve store forandringer, andre små. Nogle flytter til nye job, og et mindre antal vil desværre blive overflødige, hvilket vi tager meget seriøst,« siger Vincent Clerc til Dagbladet Børsen.
A.P. Møller - Mærsk har, siden Søren Skou blev topchef det danske konglomerat i 2016, været gennem store forandringer. De mange energivirksomheder med Maersk Oil i spidsen er solgt, mens den øvrige del er samlet i en ny transport- og logistikvirksomhed. Her er opgaven at skabe en moderne digital virksomhed, der er helt anderledes rustet til de behov, som kunderne har i dag.
Processen har medført en omfattende udskiftning blandt de øverste chefer i hovedkontoret på Esplanaden. Søren Skou er den eneste topdirektør tilbage fra september 2016, hvor virksomheden meldte planerne for det nye Mærsk ud.
Medarbejdere er trætte af dårlige sager i Danske Bank
Danske Bank er endnu engang i medierne med en skandale, og det er medarbejderne efterhånden ved at være godt og grundigt trætte af.
Sagen skaber dårlig omtale og sure kunder i landets største bank. Og medarbejderne frygter, at der er flere skeletter, der kan vælte ud af skabet og sætte deres arbejdsplads i et endnu dårligere lys.
Sådan lyder det fra Kirsten Ebbe Brich, der er kredsformand for Finansforbundet i Danske Bank. Hun fortæller til Finans, at medarbejderne er kede af det og ærgerlige over, at de igen skal stå forrest og sige undskyld for fortidens fejl.
Kent Petersen, formand for Finansforbundet fortæller, at dem, der arbejder i og uden for Danske Bank, tænker: »Ikke nu igen«.
»Det supplerer til den negative historiefortælling, der er om hele branchen, og det påvirker både selvforståelsen og sammenhængskraften,« siger han.
Berlingske og TV 2 har den seneste uge afdækket, hvordan Danske Bank i årevis har opkrævet gæld fra tusindvis af kunder i strid med reglerne. En række grundlæggende fejl i bankens data og IT-systemer betyder, at de berørte kunder samlet har betalt millioner af kroner, som banken ikke har ret til.
Banken forventer, at mellem 10.000 og 15.000 kunder nu skal have penge retur, fordi banken uretmæssigt har opkrævet for store beløb gennem årene, fortæller han.
Læs også: Karen skal have 48.000 kroner tilbage
Danske Bank har kendt til ulovlig gældsinddrivelse i årevis
Se, hvem der skal have penge tilbage, her
Spørgsmål og svar: Det handler Danske Banks gældssag om
Tre forhold, investorerne bør holde øje med
Simon Kristiansen, seniorinvesteringsstrateg i Nordea, har noteret sig disse tre punkter på dagsordenen:
Detailsalget i Europa faldt kraftigt, da coronakrisen indtraf, men er siden maj kommet stærkt tilbage. I juni vendte detailsalget endda tilbage på niveauet fra før pandemien. Vi forventer, at denne positive trend vil fortsætte, og vi får mere vished om det, når detailsalget for eurozonen bliver udgivet torsdag. Cykliske forbrugsaktier er på verdensplan oppe 14 procent over året i lokal valuta, i høj grad drevet af Amazon der udgør 27 procent af det globale indeks. Fortsat positivt forbrugsdata kan potentielt bidrage med yderligere rygvind til den sektor.
Markit PMI-indekset, der måler erhvervstilliden i service- og produktionssektoren, bliver udgivet for en lang række lande torsdag. I slutningen af august fik vi et tidligt estimat, og nu bliver de revurderede tal så udgivet. Vi forventer ikke den store afvigelse fra de tidligere estimater, og eurozonen og USA bør begge ligge over den magiske grænse på 50, som er skillelinjen mellem vækst og tilbagegang. Vi får også dugfriske ISM-PMI-tal for den amerikanske servicesektor. ISM-betegnelsen dækker over, at det er en anden udbyder af dette rundspørgedata, og også her forventer vi et tal over 50.
Amerikanske jobtal vil være i fokus i ugens to sidste dage. Torsdag får vi en forsmag, når antallet af amerikanere, der sidste uge ansøgte om arbejdsløshedsunderstøttelse, bliver offentliggjort. Det amerikanske jobmarked er generelt i bedring, hvilket vil understøtte opsvinget, da husholdningernes forbrug udgør ca. 70 procent af økonomien. Alligevel skal man torsdag forvente, at lige under en million amerikanere sidste uge ansøgte om understøttelse. Et mere retvisende mål for arbejdsmarkedet får vi fredag, men mere om det i morgen.
Markederne lige nu
USA lukkekurser onsdag
Dow Jones +1,59 procent
S&P 500 +1,54 procent
Nasdaq +0,98 procent
Indeks torsdag kl. 06.30
Japan Nikkei +1,23 procent
Hongkong Hang Seng -0,31 procent
Kina CSI -0,06 procent
