Brian Mikkelsen er den rigeste minister

Regeringens nye ministre fra Konservative og Liberal Alliance har som krævet oplyst om deres private økonomiske interesser på Statsministeriets hjemmeside.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson. Arkivfoto. Regeringens nye ministre fra Konservative og Liberal Alliance har som krævet oplyst om deres private økonomiske interesser på Statsministeriets hjemmeside.
Læs mere
Fold sammen

En række borgerlige politikere, ikke mindst fra de to nye regeringspartier, har ellers i årevis afvist at lægge oplysninger om privatøkonomien frem.

- Der findes jo også lande, hvor det er offentligt, hvad alle borgere betaler i skat, og det synes vi også er en privat ting, har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) tidligere forklaret ifølge Information.

Men statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har gjort det klart, at det er et krav, at ministre oplyser om deres interesser.

Efter det oplyste er erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) den rigeste af ministrene. Det er dog kun oplysninger om investeringer på mere end 50.000 kroner, der skal oplyses.