80 tyske bude på vej til Post Danmark

Flaskehalse. Stor tysk interesse for arbejde i Post Danmark.

Cirka 80 tyske bude vil begynde at dele post ud på ruter i Storkøbenhavn i løbet af foråret.

- Vi har haft samtaler med cirka 80 tidligere tyske postbude fra Deutche Post, der forhåbentlig alle vil begynde at arbejde hos os, siger vicedirektør Hans Erik Nielsen, Post Danmark. Han fortæller, at de første 30 bude begynder på jobbet i marts, hvorefter yderligere to hold af 25 bude starter de følgende måneder. I første omgang var planen at ansætte 30 bude. Men interessen fra tysk side har været stor. - Tyskerne vil meget gerne flytte til Danmark. Det er ikke kun enlige, men også familier med børn i den skolesøgende alder, siger Hans Erik Nielsen.

Kursus i dansk- Først skal tyskerne på et fire ugers intensivt kursus i dansk, så de kan udføre deres arbejdsopgaver og omgås kollegaerne, siger Hans Erik Nielsen.

De tyske bude skal primært køre på ruter i Storkøbenhavn. Det vil eksempelvis være på ruter i Taastrup, Ballerup-Lyngby med videre. Budene er i dag i job hos Deutche Post, der er i færd med at foretage tilpasninger af forretningen.

- trichs