Nyt fra de nedre regioner

Bøger: KIM FUPZ AAKESON og RASMUS BREGNHØI. »Derfor prutter man«,

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Tegneren Rasmus Bregnhøi har lavet en helt ny historie ud af en af Kim Fupz Aakesons skøreste gamle historier »Derfor prutter man«, som oprindeligt stod i »Sallies historier« fra 1992. Og det selv om teksten er den selv samme med en bagvendt ’morale’, samt en sjov og sprudlende ’forklaring’ på menneskers prutteri. For den, som ikke ved det, skal man virkelig langt tilbage i menneskernes udvikling for at finde det forunderlige svar. Bregnhøi overgår sig selv i muntre myldrebilleder, man aldrig har set før: Underlige væsner, f.eks. en fugl med bukser, høj hat og guitar, to hoveder med støvler og håret bundet sammen i sløjfe, nisser i græsset, minimennesker og megamennesker, bus linje 3 Prut, referencer til alt fra børnebøger til trendy butikker på Vesterbro, fortid og nutid i en pragtfuld pærevælling. Helt hovedløst gakket galskab er det nu ikke, for Bregnhøis billeder indeholder elementer, der lægger lige præcis nye tankevækkende lag til Fupz’ fortælling. /KARI SØNSTHAGEN