Virtual Reality kan afsløre risiko for Alzheimers

Svigtende hukommelse ses normalt som første tegn på demenssygdommen Alzheimers. Men problemer med at finde vej kan være et endnu tidligere tegn. Hvis test med Virtual Reality-briller kan spotte risikopersoner, kan det få stor betydning for sygdomsbehandling og forskning, mener direktør i Alzheimerforeningen.

Test med Virtual Reality, hvor folk iført VR-briller skal finde vej gennem forskellige simulerede miljøer og huske detaljer derfra, kan ifølge den britiske forsker, Dennis Chan, fra Cambridge University være med til at afsløre de første tegn på demenssygdommen Alzheimers. Fold sammen
Læs mere

Virtual Reality-teknikken blev oprindelig udviklet til film- og spilindustrien. Med et par VR-briller på kan man ikke bare se handlingen på lærredet eller styre en person i et computerspil, pludselig er man der selv, flyver gennem luften som en superhelt, klatrer på ydersiden af Empire State Building eller dykker blandt hvaler i oceanets dyb.

Men VR-teknologien er ikke bare sjov og ballade. Den kan også bruges i forskningsøjemed, f.eks. til på et tidligt tidspunkt at spotte, hvem der har øget risiko for at udvikle demenssygdommen Alzheimers.

Det sidste er neurolog Dennis Chan fra Cambridge University i fuld gang med, skriver The Guardian søndag.

Flere internationale studier har nemlig vist, at de første tegn på Alzheimers ikke – som det ellers har været opfattelsen – er svigtende hukommelse, men derimod problemer med at orientere sig geografisk og finde vej. Og netop det er et par VR-briller det perfekte instrument til at afsløre, når folk skal navigere gennem et simuleret miljø.

Foreløbig har Dennis Chan og hans kolleger planlagt et forsøg med ca. 300 personer i alderen 40-60 år, hvoraf nogle i forvejen anses for at være i risikogruppen, mens andre ikke er.

Deltagerne skal iført VR-briller finde vej gennem og huske detaljer fra flere forskellige, simulerede områder.

»Formålet med studiet er ganske simpelt: Kan vi afsløre ændringer i hjernens funktion, før folk selv er bevidst om, at de har dem,« siger Dennis Chan.

Store perspektiver

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, ser store perspektiver i projektet.

»Vi har et stykke tid vidst, at der er sammenhæng mellem hukommelsen og orienteringsevnen, og at et af de symptomer, der er forbundet med Alzheimers og flere andre demenssygdomme, er, at man mister orienteringsevnen,« siger han.

»Det nye og det interessante er, hvis man med en test af orienteringsevnen har fundet en metode til at identificere personer med øget risiko for at udvikle en demenssygdom tidligere end de test for hukommelsesproblemer, som vi hidtil har fokuseret på.«

Nis Peter Nissen, direktør, Alzheimerforeningen

»Lige nu står vi i et vadested, hvor der er stor tvivl, om vi overhovedet bevæger os i den rigtige retning. «


Det anslås, at knap 90.000 danskere er ramt af demens, heraf har ca. 60.000 Alzheimers enten i ren form eller som en del af sygdomsbilledet. Og antallet er stigende, dels fordi vi bliver ældre, dels på grund af befolkningstilvæksten, forklarer Nis Peter Nissen.

»Samtidig er demenssygdomme nogle af de allerdyreste for samfundet, dyrere end både kræft- og hjertekarsygdomme, fordi plejebehovet er så stort især i den sidste fase,« siger han.

»Hvis der ikke findes et middel, enten en pille eller vaccine, vil demenssygdomme og Alzheimers komme til at belaste samfundsøkonomien ganske markant.«

Forskning i vadested

Der har i snart mange år været forsket ihærdigt i at finde en kur mod Alzheimers, enten en vaccine eller medicinsk behandling af sygdommen, men siden 2001 har der ikke været nævneværdige resultater.

»Faktisk har der inden for de seneste år været flere kedelige eksempler, hvor ellers lovende forsøg er blevet stoppet, fordi de ikke har vist resultat. Så lige nu står vi i et vadested, hvor der er stor tvivl, om vi overhovedet bevæger os i den rigtige retning,« siger Nis Peter Nissen.

»Det, de fleste er enige om, er, at vi bliver nødt til at kigge på sygdomsforløbet meget, meget tidligere end i dag. En norsk undersøgelse viste for nylig, at vi i gennemsnit opdager Alzheimers tre-fire år efter, at den for alvor er brudt igennem. Andre forskere mener, at den måske har udviklet sig gennem ti, 15 eller måske 20 år, før vi opdager symptomerne,« siger han.

»Jo tidligere vi kan identificere de personer, som senere vil udvikle demens, desto bedre vil vi være i stand til at gå ind med den medicin, vi kender i dag, og de livsstilsændringer, der kan forebygge, at sygdommen udvikler sig yderligere – ligesom man gør med f.eks. diabetes og hjertekarsygdom. Og jo bedre chancer er der formentlig også for at finde en medicin eller vaccine, der virker. Så der er meget perspektiv i det her projekt.«