Tonni betalte selv sin studiegæld: »Nu føler man sig jo til grin«

Tonni Leth har betalt sin studiegæld af over tre til fire år. Han føler sig snydt nu. hvor 485.000 danskere fået eftergivet hele eller dele af deres gæld. Fold sammen
Læs mere

41-årige Tonni Leth var ikke spor begejstret, da han fandt ud af, at staten eftergiver 485.000 danskeres gæld. Herunder studiegæld, som han selv har været mellem tre og fire år om at betale tilbage.

»Jeg synes, det sender et helt skævt signal. Man går og føler sig til grin, når man selv har betalt sin gæld af,« siger Tonni Leth.

»Det var penge, som jeg har været meget glad for at låne. Jeg følte, at jeg skyldte samfundet de penge, så jeg betalte tilbage, selvom jeg ikke på det tidspunkt havde så mange penge. Det var ikke store udgifter, men alligevel 700-800 kroner om måneden,« siger Tonni Leth.

»Jeg frygter, at nogle unge vil uddanne sig og gå og spekulere i ikke at betale af på deres lån, for det kan jo være, at de slipper,« siger han.

Tonni Leth læste historien om Signe Hansen fra Hjørring, som havde studiegæld på 52.000 kroner. En gæld, som nu er blevet til nul kroner i forbindelse med, at Skat har eftergivet de mange danskeres gæld.

Signe Hansen er blevet kritiseret ganske heftigt på de sociale medier, da hun blandt andet sagde, at det var »ekstremt fedt,« at hun slap for at betale.

Tonni Leth har dog ikke et horn i siden på Signe Hansen.

»Det er ikke hende, der som sådan har gjort noget forkert. Jeg synes bare, at det fra myndighedernes side er et meget dårligt signal at sende, at man eftergiver gæld til folk på den måde, fordi man ikke forventer, at de kan betale alligevel,« siger han.

Tonni Leths egen studiegæld var på cirka 40.000 kroner. Han fik et SU-lån, da han efter mange år som postbud besluttede sig for at læse på HHX.

I dag er han lagerarbejder og bruger faktisk ikke sin uddannelse, men den betyder alligevel meget for ham.

»Jeg fortryder ikke, at jeg har betalt min gæld. Det er penge, som jeg ville have det skidt med ikke at betale. Men derfor kan man godt føle sig snydt, når andre ikke skal betale, fordi man ikke regner med, de kan betale alligevel,« siger Tonni Leth.

Men det skyldes jo til dels, at Skats EFI-system fungerer så dårligt, og dels, at man vurderer, at man alligevel ikke kunne få pengene. Er det så ikke ganske fornuftigt at droppe den gæld?

»Det, synes jeg kommer lidt an på, hvem der får eftergivet sin gæld. Jeg kunne forstå det, hvis der var tale om ældre mennesker uden nogen særlig indkomst. Der giver det meget god mening,« siger Tonni Leth og fortsætter:

»I det her tilfælde er hende Signe jo et ungt menneske. Hun har livet foran sig. Hun kan jo sagtens betale med tiden. Man skal spørge sig selv, hvem der så skal fylde det hul i statskassen. Det skal alle vi, der godt kan betale,« siger Tonni Leth.

Beslutningen om at eftergive de mange danskere deres gæld blev vedtaget af et enigt folketing for cirka halvandet år siden, da problemerne med Skats EFI-system væltede ud i offentligheden.

Joachim B. Olsen, skatteordfører i Liberal Alliance, kaldte annulleringen af danskernes gæld for 'ærgerlig, men nødvendig', da det uanset EFI-systemets fejl også var udsigtsløst at kræve penge ind fra mange af de involverede borgere.