Dagens overblik: Putin under pres fra farlig fløj

Dagens nyhedsoverblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Over 1.000 demonstranter er blevet arresteret, efter at Ruslands præsident Putin onsdag igangsatte en delvis mobilisering af reserver til hæren. Manøvren kommer blandt andet for at dæmpe presset på præsidenten internt, mener flere. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til denne søndags nyhedsoverblik.

Vi runder gårsdagens melding fra Inger Støjberg, der vil i regering, prisnedslag på boligmarkedet, S-regeringens seneste reformudspil, en uhyggelig coronasenfølge og presset på Ruslands præsident Putin.

God læselyst, og god søndag.

Kommentator: Støjberg gør klar til det vildeste comeback – vil helt ind i magtens centrum

Fredag aften meldte Danmarksdemokraternes Inger Støjberg i Berlingske, at hendes nystiftede parti går til valg med ambitionen om at komme i regering.

Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, udlægger de hovedbrud, en potentiel VK-regering kan komme til at stå med i den forbindelse.

»Askepot, spottet af de onde stedsøstre, ender alligevel til bal på slottet,« skriver han.

»Og, hvilket er vigtigt at bemærke, ikke som hævneren, der vil dræne den christiansborgske sump, men som messias – eller the Godfather – der har tilgivet sine gamle fjender, sikret blåt flertal og nu vil alliere sig med dem med et tilbud, de ikke kan afslå. Måske af et godt kristent hjerte – man skal ikke blive bitter – men først og fremmest, fordi hun kan og står så stærkt, at Ellemann og Pape ikke på nogen måde vil kunne ignorere hende.«

Flere af Støjbergs krav gør hende svær at sluge for Venstre-folk, og hun bliver umulig at komme udenom, forudser Bent Winther.

Han ser dog, at en kommende VK-regering får mindst ét tredje ben at stå på.

Læs analysen her.

Boligmarkedet er vendt lynhurtigt: Se prisnedslagene i landets kommuner

Nedslag i boligpriserne indvarsler en nedtur for prisniveauet på ejendomsmarkedet.

Balancen er tippet fra, at prisnedslagene for huse og lejligheder i og omkring København har ligget under landsgennemsnittet under coronapandemien til nu at være større end landsgennemsnittet.

Og det sender et klart signal om boligmarkedets retning, påpeger Lisette Rosenbeck Christensen, seniorøkonom i Arbejdernes Landsbank, over for Berlingske.

Hun har bearbejdet data fra Finans Danmark og Boligsiden, og resultaterne peger i retning af prisfald.

»Når der historisk set har været prisfald på boligmarkedet, er det typisk startet i de dyre områder omkring hovedstaden, hvorefter resten af landet med forsinkelse følger med ned. Og det ser vi også begyndelsen på i den nuværende situation,« lyder hendes konklusion.

Se nedslagene i alle landets kommuner her hos Berlingske.

Mette Frederiksen vil forkorte kandidatuddannelserne: En »katastrofe«

Statsminister Mette Frederiksen (S) løfter nu sløret for regeringens reformudspil »Danmark kan mere 3«.

Her vil Socialdemokratiet skære et helt år af halvdelen af landets kandidatuddannelser, således at de går fra at tage fem til fire år, skriver Politiken.

Uden at nævne de konkrete uddannelser, der står for skud, peger Mette Frederiksen på »mange af de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser«.

»Det handler om at sikre mere kvalitet i uddannelse, der hvor den unge er. Måske har vi i lidt for høj grad tænkt, at det var længden, der definerer kvaliteten,« siger statsministeren til avisen.

Manøvren vil spare staten to milliarder kroner. Den ene skal ifølge forslaget bruges på uddannelserne for at sikre minimum 15 timers undervisning om ugen, mens den anden milliard skal bruges på at styrke velfærds- og erhvervsuddannelserne.

De akademiske fagforeninger Djøf og Dansk Magisterforening (DM) er ikke overraskende kritiske over for regeringens udspil. DMs formand, Camilla Gregersen, kalder det en »katastrofe«.

Læs hele artiklen her.

Her er historien om den uhyggeligste senfølge efter corona: Det rammer hjernen – fysisk

Hos tusinder af danskere har coronaen sat sig fast som en invaliderende hjernetåge.

Danske forskere får stigende indsigt i lidelsen, og en del tyder på, at covid-19 i værste fald kan »skrumpe« hjernen.

Hos mange senfølgeramte efter coronasmitte svigter koncentrationsevnen og hukommelsen markant – ofte gennem måneder eller ligefrem år. Man har svært ved at planlægge og multitaske, og det kan være så invaliderende, at man ikke længere er i stand til at passe sit arbejde.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har hele 17 millioner europæere i større eller mindre grad oplevet senfølger i de første to år af coronapandemien, og for mange har »hjernetåge« eller hjernetræthed været det mest overvældende symptom – og det mest ødelæggende for livskvaliteten.

Læs mere om den ubehagelige følgevirkning her i Berlingske.

Putin under pres fra farlig fløj: »Kritikken går ikke på, at der er krig, men at der er for lidt krig«

De liberale røster i Rusland har præsident Vladimir Putin på sin vis styr på. Men fra højre presses han konsekvent af ultranationalister og medlemmer af den politiske elite med store følgerskarer på de sociale medier, skriver Dagbladet Information.

»Kritikken går ikke på, at der er krig, men at der er for lidt krig. At russerne ikke gør det godt nok og bør være mere aggressive og voldelige. Så på den måde har der været en udvikling i det russiske informationsrum, hvor vi er begyndt at se indirekte og direkte kritik af myndighederne,« siger Yevgeniy Golovchenko, postdoc ved Københavns Universitet og forsker i russisk desinformation.

Og den kritik er mere farlig for Putin, der netop har opbygget sit lederskab omkring de patriotiske værdier, som den radikale nationalistiske fløj er tilhængere af.

Onsdagens melding om den nu igangværende russiske mobilisering af 300.000 tropper fra den civile reserve – den første af sin slags siden Anden Verdenskrig – er således også noget, mange tolker som Putins forsøg på at dæmpe kritikken indadtil.

Information henviser blandt andet til Irina Plaks fra tænketanken Atlantic Council, der kalder den delvise mobilisering for »et hult forsøg på at tilfredsstille høgene i Rusland uden egentlig at gøre en indvirkning på slagmarken på den korte bane«.

Læs artiklen her.

Det sker i dag

Italiensk valg: I dag skal italienerne til stemmeurnerne, når landets parlament skal vælges. Valget kommer, efter at Mario Draghi trak sig som landets premierminister 21. juli efter længere tids politisk krise i Italien.

Landskamp: Det danske herrelandshold i fodbold spiller klokken 20.45 i Parken mod Frankrig i UEFA Nations League. Det er sidste landskamp, inden forberedelserne til VM i Qatar i november for alvor begynder.

Cubansk folkeafstemning: 16 millioner stemmeberettigede cubanere kan søndag stemme ved en folkeafstemning om en ny lov, der tillader samkønnede ægteskaber, samkønnede pars ret til adoption og forældrerettigheder til ikkebiologiske mødre og fædre.

Befæstningens dag: Københavns Befæstning fejrer Befæstningens Dag. Det sker flere steder, hvor befæstningen kan ses og opleves, heriblandt Mosede Fort og Garderhøjfort. Der vil flere steder være gratis adgang, rundvisning og affyring af kanoner.

Efterskolernes dag: Efterskolerne landet over har åbent hus mellem 13.00 og 17.00.

Statsborgerskabsdag: Personer, der i det foregående kalenderår er blevet danske statsborgere, inviteres til at besøge Folketinget.

Tak, fordi du læste med.