Men hvad er der konkret sket? Ifølge beregninger fra Rektorkollegiet, så er universiteternes taxameterpenge målt i købekraft faldet med 10 procent over en 10-årig periode. At nedskæringerne er foregået over tid har gjort, at de fleste universiteter har kunnet begrænse skaderne midlertidigt gennem lappeløsninger som udskudte renoveringsprojekter og løstansatte undervisningsassistenter.
Men det gør ikke de fortsatte nedskæringer mindre problematiske. Besparelserne har nået et omfang, hvor man skærer helt indtil benet. Resultaterne af dette er mindsket vejledning, færre undervisningstimer, færre øvelsesopgaver og skæve undervisningstider som følge af manglende plads. Alt sammen forhold, der giver dårligere forhold på uddannelserne.
Alligevel udgør i år ikke nogen undtagelse fra den triste trend. Politi- og fødevareforliget skal således delfinansieres igennem nye indkøbsaftaler på statens selvejende uddannelsesinstitutioner, deriblandt universiteterne. Det vil sige krav om effektiviseringer på 200 mio. kr. årligt de næste tre år på de selvejende institutioner. Problemet er imidlertid, at den billigste vare ikke nødvendigvis udfører samme funktion eller er af samme kvalitet som en dyrere vare, f.eks. en computer. Effektiviseringsplanerne er i praksis uden for rækkevidde for hovedparten af de selvejende institutioner. For universiteternes vedkommende kommer besparelserne i år til at være på ca. to procent.
Argumentationen fra Venstre er, at disse besparelser modsvares af en øget færdiggørelsesbonus. En del af besparelserne på taxametrene hentes over en i fælles pulje, som udbetales til de universiteter, der får de studerende hurtigt igennem. Alle universiteter er dog stadig skåret med de tidligere nævnte 10 procent. I praksis betyder denne omlægning en økonomisk straf til de uddannelser, hvor de studerende er for »langsomme«, f.eks. på grund af meget studiearbejde, ligesom det er svært at budgettere med tilskud der kommer så sent. Der er tale om øget statslig styring, der gør det sværere at tilrettelægge vores uddannelser.
Vi har ikke meget rum til udvikling af vores uddannelser. I den forbindelse kunne 5.000 kr. pr. studerende mere på taxametret være en god start. Det vil give universiteterne et økonomisk løft, der vil være med til at rette op på de sidste mange års nedskæringer.
Nedskæringer på tiende år
Vi er nødt til at sige det, som det er: Der foregår i øjeblikket nedskæringer på universiteterne. Og de kan mærkes i et omfang, hvor smertegrænsen er overskredet. Der er med andre ord behov for at vende skuden og begynde at investere i uddannelsessystemet.
Fik du læst?
