Den præcise formgiver

90 år. Arkitekten Grethe Meyers tilsyneladende enkle formgivning af porcelæn, glas, fajance og stålbestik sætter et elegant præg på borddækningen. Hendes værker, hvoraf fajancestellet Blåkant er blandt de kendte, bygger på omhyggeligt forarbejde.

Grethe Meyer står for det gode design. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Om nogen har arkitekten Grethe Meyers virke haft betydning for nærmest selvfølgelige og hverdagsagtige ting i boligen. Hvordan de ser ud, og hvordan de fungerer. Allerede før hun i 1947 tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole, kom hendes lyst til at stille spørgsmål og selv finde svarene til udtryk. Fra 1944 og i mange år var hun medarbejder på samleværket Byggebogen, der på grundlag af iagttagelser, opmålinger og personlig kontakt med fagfolk summerede den eksisterende viden om byggeskik og boligindretning.

I 1950’erne og til 1960, da hun åbnede sin egen tegnestue, var hun som boligforsker knyttet til Statens Byggeforskningsinstitut, og undervejs i denne periode, da der for alvor kom gang i byggeriet, deltog hun i konkurrencer og vandt, og sammen med møbelarkitekten Børge Mogensen udviklede hun serien Faste Skabe.

Efter præsentationen på Snedkerlaugets Jubilæumsudstilling i 1955 blev opbevaringssystemet kendt – og sammen med møbelfabrikant Carl Madsen, Haarby, Fyn, og møbelhandleren Curt Danel udviklet til Boligens Byggeskabe, der også omfatter reoler og skuffer.

Til grund for denne fleksible møbelklassiker lå omhyggelige beregninger af familiers behov for opbevaring af tøj og ting, herunder opmålinger af sammenlagte nystrøgne skjorter og iagttagelser af boligernes dimensioner herunder højde og bredde på døre.

Det er 50 år siden hun sammen med kollegaen Ibi Trier Mørch vandt Kastrup Glasværks konkurrence om en glasserie. Det blev til den smarte »tidløse« serie Stub og Stamme.

Blåkant
Samarbejdet med Den kgl. Porcelainsfabrik vakte i 1965 betydelig opmærksomhed ved præsentationen af det enkle venligtsindede udformede gråtonede og elegant stafferede fajancestel, Blåkant. Det medførte designpriser i Vicenza og København og fra Kay Bojesen og hustrus mindelegat.

Senere kom fra Grethe Meyers hånd for Royal Copenhagen-serierne Hvidpot og Ildpot, sidstnævnte med usædvanlige egenskaber, der kan klare turen fra fryseren til den varme ovn uden at gå itu. Til den varme skål designede hun brikker af træ til bordskånere. I 1980 blev det prisbelønnet af Det Danske Gastronomiske Akademi. Blandt øvrige produkter var for Imerco serien »Glas i Glas« og i samarbejde med væveren Randi Studsgarth duge og dækkeservietter, i 1991 kom vaseserien Ocean, 1993 tegnede hun den stabelbare lysestage Louise til kunstmuseet Louisiana og stålbestikket Copenhagen for Georg Jensen. I 1998 tegnede hun for Royal Copenhagen drikkeglasset Line og en bordserie kaldt »4 all seasons«

Gennem årene har Grethe Meyer været engageret i Akademisk Arkitektforening og Dansk Designråd. Hun er beæret med Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, og hun modtog i 1973 Den Nordiske Kunsthåndværker- og Designerpris, i 1997 fik hun Dansk Designråds Årspris. En af festtalerne blev holdt af den mangeårige leder af porcelænsfabrikkens udviklingsafdeling Leif Lautrup-Larsen.

Han har også givet Grethe Meyer en kronologisk væsentlig plads i det nye fint omtalte bogværk Stentøj – Den kongelige porcelainsfabrik. Hun modtog i 1983 Thorvald Bindesbøll Medaljen og så sent som i 2002 C.F. Hansen Medaillen.

Markering af dagen
Kunstindustrimuseet i Bredgade og Royal Copenhagens hus på Amager Torv markerer den runde dag med at vise eksempler på Grethe Meyers design. I butikken er der dækket borde, og på museet vises arbejder og modeller i forhallen og omkring i samlingerne. Grethe Meyer blev for ni år siden pludselig ramt af sygdom. Sidste år donerede hun sit arkiv og mange af sine forarbejder og modeller til Kunstindustrimuseet, en gave spækket med visdom om godt design i forhold til det menneskelige. Den bliver sikkert også til glæde og gavn i fremtiden.