Velkommen til Medina - igen

Teksterne er på Paradise Hotel-niveau, men stemmens klang fortæller alt det, ordene ikke kan. Medina er tilbage.

Medina må spejde langt efter de store superlativer for sit nye album. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR Foto

»Det her job er 24-7. Alt drejer sig om mig hver dag, og jeg har ikke noget liv ved siden af.«

Sådan sagde en dansk-chilensk pige, da Berlingske mødte hende i august 2009. Til en blazerblå, fadølsvåd firmafest et sted i København. Bag sig havde hun et enkelt hit og forfulgte forbenet sin popstjernedrøm gennem et vildnis af firmafester og blokvogne.

Men hjertet slog sig i tøjret, stressen bankede under huden, og hun var flere gange indlagt på Rigshospitalet.

Dér rådede lægerne hende utvivlsomt til at vælge en anden, mindre blodhidsende livsvej. Men hun fortsatte, og senere samme år udkom det rasende ujævne album »Velkommen til Medina«, som dog rummede hits nok til at gøre hende til Danmarks største popstjerne. Væk med ydmygende spillejob, ind på rigtige spillesteder og frem mod svimlende 350.000 solgte album og singler.

Nu er det så september 2011, og Medina Danielle Oona Valbak - ja, det mente en numerolog var mere passende end Andrea Fuentealba Albak - er klar med ti nye sange, som skal konsolidere hendes uhomogene fanbase af skrigende småpiger og popjunkier i alle aldre, inden hun endnu engang forsøger sig i et stadig mere opmærksomt udland.

Og »For altid« gør selvfølgelig det, som enhver markedslogik siger, der bør gøres, nemlig at give køberne mere af det, de kender i forvejen. Men også i en forbedret udgave.

For hvor »Velkommen til Medina« reelt kun besad fire gode numre, mens resten var fortvivlende ringe, så har Medina og hendes musikalske bagmænd, Providers, denne gang løftet niveauet betragteligt.

Stramt, pulserende, syntetisk

»For altid« åbner effektivt med »Synd for dig«, som besidder en puls og en struktur, der er som skabt til dansegulvet, og hvor omkvædet er lige til at synge med på mellem alkoholindtaget i baren.

Det er solidt synth- og computergenereret pophåndværk, og det samme er den efterfølgende »For altid« - albummets succesfulde singleforløber - der forløses i en lettere produktion, som synes inspireret af Robyn, og som også låner et stykke vokalmelodi og en tekststump fra Medinas tidligere hit »Vi to«. Bare for nu at være helt sikker på at nå sit publikum.

»Det er ærlig talt beskæmmende, at en 28-årig ikke kan gøre det bedre. Det er banalt, det er formuleringer på Paradise Hotel-niveau, det er floskuløst billedsprog med hjerter, som går i »titusind stykker«, og hvor faste vendinger misforstås. «


»Vend om«, albummets tredje indslag, danser videre et sted mellem Cut’N’Move og Rocazino - og benytter snart sagt alle de billigste og mest effektive tricks i hitbogen. Men når numrene på »For altid« for de flestes vedkommende vibrerer og lever, er det nu ikke så meget takket være de skridsikre Providers-producere.

Banalt, floskuløst billedsprog

Nej, det er Medinas evne til at skrive stærke, smittende, søvngængersikre vokalmelodier, som løfter albummet, og hendes stemme, som ikke er stor i snæver teknisk forstand, men ikke desto mindre mere udtryksfuld end de fleste popsangeres.

Inden komplimenterne bliver skingre, må hendes evner som tekstforfatter dog inddrages. Og sjældent har man set en mere uformående ladning vers. Eller SMS-brokker på ottendeklassesniveau. Under alle omstændigheder på umådeligt lavt kunstnerisk plan.

Og det er ærlig talt beskæmmende, at en 28-årig ikke kan gøre det bedre. Det er banalt, det er formuleringer på Paradise Hotel-niveau, det er floskuløst billedsprog med hjerter, som går i »titusind stykker«, og hvor faste vendinger misforstås. Et sted synger hun om »stille at sove ind« - selv om hun tydeligvis synger om at falde i søvn.

Stroferne og stemmen

Når Medina kan slippe af sted med de sproglige pinagtigheder, er det fordi hendes stemme fortæller alt det, hendes ord ikke evner at formidle. Klangen i hendes vokal, hendes fraseringer, den antydningsvise hæshed. Det formidler fornemt angsten for at miste, frygten for ugengældte følelser og den sminkede ensomhed på 10.000 skoddiskoteker.

Indimellem er det faktisk rørende at lytte til. Og nå ja: Der er ikke ét eneste nummer på »For altid«, der ikke har hitpotentiale. Så Medina behøver aldrig mere være Andrea Fuentealba Albak. Eller spille til firmafester. Bare hun nu også har styr på hjertet.