Lad os indledningsvis blive enige om, at DR aldrig udnyttede de vidunderlige sale og studier, de havde tilrådighed på Rosenørns Allé til rytmisk musik. Radiohusets koncertsal var forbeholdt den klassiske musik. De få gange man inviterede ubudne gæster ud i rockens mangfordighed og dens publikum indenfor, var det en fest.
Stor succes.
Ambitionerne for det ny Koncerthus er anderledes. Det kan godt være, at hverken Dúné, der åbnede Koncerthusets næststørste scene, eller deres gymnasieunge fans ikke genkendte mesterarkitekten Jean Nouvel, da han gik forbi køen til Studie 2 sidst på eftermiddagen, men det er en udtalt filosofi fra højeste sted, at Koncerthuset skal kunne byde alle musikalske genrer og fans i alle aldersgrupper velkommen.
Dúné var inviteret indenfor i regi af P3's "Session"-række, hvor yngre orkestre og solister spiller en intim koncert foran et inviteret publikum, som af og til afbrydes af interviewsessions. Studie 2 ligger i kælderniveau, og man får således intet indtryk af æstetisk og arketektonisk storhed på sin vej fra kulden og ned i "cigarkassen".
Ja, det ligner studiet, en cigarkasse. Sort med mørke trægulve og med birketræplader på væggene, som kan forskydes for at optimere lydforholdene. På dem er der malet billeder af Ben Webster, René Fleming, Else Marie Pade, The Raveonettes m.fl. - alle navne som har optrådt i regi af DR gennem tiderne. Dúné leverede sædvanen tro et højenergisk sæt bestående af lige dele rock og pop krydret med alskens synths.
Fire nye numre fik urpremiere foran de 100 inviterede, og det kunne ikke være meget anderledes. Der er så meget energi og ørehængende omkvæd i de unge fra Skive, at end i Kronprinsparret og generaldirektør Plummer kunne undgå at nikke med nakken og trække på smilebåndet. Og lyden? Ja, lyden var såmænd ganske udmærket, ingenlunde prangende, på intet tidspunkt dårligt. Fornemmelsen i salen var en smule indelukket, til tider endog klaustrofobisk. Da København fik de to sale i Vega, faldt alle bagover. D et gjorde man ikke her.
Efter Dúné entrede Underholdningsorkesteret, som til daglig øver i selvsamme sal, scenen i selskab med Lars H.U.G. og band. Dén konstellation er prøvet før, og således ingen nyhed og vel et eller andet sted ikke en åbningsaften værdig. H.U.G. kørte ene stensikkert materiale fra egen hitparade og de covernumre, som han har gjort endnu mere berømte end originalerne. Koncerten blev transmitteret live på P4, som også havde leveret de omkring 350 publikummer. Lyden var alt for lav til, at man kan bedømme om salen kunne noget ekstra. Og Underholdningsorkesteret spillede så pænt, poleret igennem de ufattelig træge og uopfindsomme arrangementer, som på intet tidspunkt gjorde H.U.G. eller sangene bedre. Manden selv leverede tilgengæld en fremragende præstation bag mikrofonen, han er en naturlig crooner, skæv og kantet, simpelthen herlig. Kunne han dog bare finde ud af at lave en ny plade. Den stemme fortjener at leve, den fortjener ikke mindst nyt liv frem for at køre på cruisecontrol igennem et repertoire, som måske nok er udødeligt, men også så gennemspillet, at det for længe siden var nok.
At dømme ud fra de første koncertbesøg i Studie 2, står DR ikke med landets nye, store rytmiske scene. Men det er en scene, som vil fungere i samspil med DR's medieplatforme - net, radio og til dels TV, hvor danske kunstnere bl.a. kan blive inviteret til at lege med DR's orkestre. Det kan betyde mere livemusik med DR som afsender. Men som egentlig ny koncertscene i København, skal man ikke som udgangspunkt regne med Studie 2. Hvilket i første omgang heller ikke er intentionen, for koncerthusets arrangementschef har intet budget til at arrangere egentlige koncerter.
Dúné og DR Underholdningsorkesteret m. Lars H.U.G. lørdag i Koncerthusets studie 2.
