Festivaldirektør efterlyser varedeklarationer på »sande« historier

Bør man fortælle folk, at den tv-serie om virkelige hændelser, de sidder og ser, ikke er en fuldstændig kopi af virkeligheden, eller bør man lade seeren selv finde ud af det?

»Forsømmer vi at stille dette krav, går det i sidste ende ikke kun ud over storytellingbranchen, men vi risikerer også at ende i et deepfake- og fake news-kaos, hvor det bliver endnu sværere at stole på, hvad man ser og hører, end det allerede er i dag,« skriver Felicia Jackson i sit debatindlæg. Pressefoto

Netflix-serien om det britiske kongehus, »The Crown«, bliver lige nu kritiseret af både den britiske skuespillerinde Judi Dench og den tidligere britiske premierminister John Major, fordi den indeholder scener, som angiveligt ikke er foregået i virkeligheden.

Herhjemme blev både Ole Bornedals film om Anden Verdenskrig, »Skyggen i mit øje«, og hans tv-serie »1864« kritiseret for historiske fejl og unøjagtigheder.