Skarp kritik af Ole Bornedal-film: »Det er jo bagvaskelse«

Historiske film og serier bliver altid gransket nøje. Lige nu er der interesse for Ole Bornedals »Skyggen i mit øje«. En historienørd har fundet flere fejl. Men filmen bakkes op fra en uventet kant.

 
Trailer til, Ole Bornedals nye film om Den Franske Skole, »Skyggen i mit øje« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Er det bagvaskelse og fordrejning af historiske fakta, når Ole Bornedal lader en britisk pilot fejlbombe en bil med bryllupsgæster i »Skyggen i mit øje«?

Derek Carter er ikke i tvivl.

Den britiske forfatter og filmkonsulent har siden 1970erne indsamlet materiale om netop bombardementet af Den Franske Skole, der var den største civile katastrofe på dansk jord. I sit arbejde har Carter talt med 32 ud af de 68 piloter, der medvirkede under bombetogtet, og han er fortørnet over filmens behandling af den britiske officer Peter Kleboe, der sad i et af de fly, der styrtede ned tæt på skolen.

I Ole Bornedals film viser man nemlig, at samme pilot først beskød en taxa med nogle unge kvinder.

»At beskylde andre mennesker for at dræbe uskyldige er bagvaskelse. Jeg er temmelig sikker på, at Klebos slægtninge vil være meget kede af den fordrejning,« siger Derek Carter, der ikke tøver med at kalde det for bagvaskelse. Også selvom piloten ikke navngives i filmen.

»Vi hører, at han hedder Peter, og på et tidspunkt ser vi et skilt, hvor der står hans fulde navn. Folk, der kender lidt til historien, vil vide, hvem der er tale om,« siger Derek Carter, der også påpeger andre unøjagtigheder i filmen.

Blandt andet mener han ikke, at Shellhuset havde skilte på facaden, ligesom han bemærker, at filmens piloter – fejlagtigt, mener han – opgør deres hastighed i kilometer i timen. Ifølge Carter, der selv kommer fra England, siger man enten miles eller knob. Endelig påpeger han det usandsynlige i, at en dreng fik lov til at gå på pigeskole, sådan som det sker i filmen.

Personbiler blev beskudt

»Skyggen i mit øje«, der havde premiere torsdag, skildrer bombardementet af Den Franske Skole, som fandt sted 21. marts 1945. Filmen er lavet med 16 millioner kroner i støtte og er den første, der skildrer episoden i fiktionsform.

Filmen er del af en større tendens til at filmatisere historiske begivenheder, hvilket ofte fører til debat i medierne. Senest var der meget snak om tv-serien på DR »Atlantic Crossing«, der koncentrerer sig om det norske kongehus under Anden Verdenskrig.

Efter langvarig debat lovede den norske tv-station NRK at lave en række »faktatjek« på sin hjemmeside, ligesom stationens dramachef, Ivar Køhn, lovede at kommunikere endnu tydeligere, såfremt stationens serier kun var løst baseret på historisk materiale.

Danica Curcic spiller en af hovedrollerne i »Skyggen i mit øje«. Pr-foto: MISO Film Fold sammen
Læs mere

Også Claus Bundgård Christensen, der er lektor i historie ved Roskilde Universitet, har været involveret i debatter om nøjagtigheder i historiske film. Men når det kommer til »Skyggen i mit øje«, er han ikke enig med Derek Carter.

»Det var med frygt og bæven, at jeg blev inviteret til et preview på filmen, men jeg synes egentlig, at »Skyggen i mit øje« er ret vellykket. Jeg aner ikke, om Carter har ret i, at skiltene var forkerte, og måske kunne jeg også selv spotte en uniformsknap, der sad forkert. Men jeg kan mærke, at Bornedal har gjort sig umage; han har ikke forvrænget historien, men gjort sit bedste for at skildre det relativ korrekt.«

I øvrigt, understreger Claus Bundgård Christensen, var det ikke helt usædvanligt, at personbiler blev fejlagtigt ramt i 1945.

»I 1944 og 1945 beskød De allierede flere personbiler i Tyskland, enten med maskingeværer eller med raketter, der var monteret under flyene. Og nogle gange kom de lidt for langt op over den danske grænse, og så var der også folk, der døde på den konto. Det er altså ikke helt vanvittigt at forestille sig, at det er sket. At begivenheden ikke har fundet sted, sådan som Bornedal viser det, anser jeg ikke som et stort problem,« siger Claus Bundgård Christensen, der medgiver, at det er uheldigt med den navngivne pilot.

»Men overordnet tager det ikke noget fra filmen,« siger Claus Bundgård Christensen.

Den historiske korrekthed

Blandt de mest heftige debatter om historiske film var den, der udbrød, da Martin Zandvliets »Under Sandet« havde premiere i 2015. Dengang var Claus Bundgård Christensen blandt de største kritikere, fordi filmen skildrede en flok unge tyske krigsfanger, der blev sendt til Vestkysten for at fjerne de miner, den tyske besættelsesmagt havde placeret langs kysten.

Det var en skarp fordrejning af virkeligheden, mener Christensen. Der var nemlig ingen børnesoldater, der blev sendt til Vestkysten. Endvidere havde de danske myndigheder kun meget lidt med den rydning at gøre.

»Når du skildrer historiske ting, skal det selvfølgelig være i orden. Du må ikke omskrive historien eller ændre ved de moralske aspekter. Men det synes jeg heller ikke, at Bornedal gør. Der vil altid sidde nogle entusiaster, der har læst sig ind på givne ting, og de vil altid kunne finde fejl. Men det afgørende er, om historien er nogenlunde passende.«

Det er ikke, fordi Claus Bundgård Christensen ikke går op i historiske nøjagtighed. Tværtimod.

»Jeg er faktisk blevet så arbejdsskadet, at jeg næsten ikke ser film om Anden Verdenskrig. Jeg vil hellere se film om Middelalderen,« indrømmer han.

Men du kunne godt holde ud af se »Skyggen i mit øje«?

»Ja, bestemt. Jeg synes, at det er afsindig godt lavet med de her lynhurtige Mosquito-fly, der bombede Shellhuset. Hvis man havde udskiftet dem med moderne F16-jagere, så havde jeg råbt op,« siger Claus Bundgård Christensen. Han fortsætter:

»Når man laver historiske film, må man prøve at ramme tid og påklædning og talemåde så godt som muligt. Og det gør Bornedal. Så må man leve med, at der sidder folk og opdager detaljer, der ikke passer. Man skal også huske, at dette er en spillefilm, ikke en dokumentar. Og at det er spændende, at vi nu er nået så langt, at vi kan fortælle om en dag, der var så smertelig, som denne dag var. Måske er vi også snart klar til en film om de frivillige, der tog til Østfronten.«

Derek Carter er enig i at »Skyggen i mit øje« er et modigt filmvalg. Men Claus Bundgård Christensens holdninger formilder ham ikke.

»Efter min mening behandler Ole Bornedal denne fortælling uden større respekt. Det er klart, at han har ikke lyttet til fagfolk på området, før han kastede sig ud i opgaven. Det er en trist historie, og der lever stadig folk, der direkte blev berørt af den, samt mennesker der oplevede begivenhederne på første parket. Dem tager filmen ikke højde for. Hvis historien er kilden til en film, har man også en forpligtelse til at få det helt rigtigt.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Ole Bornedal. Filmselskabet MISO Film har heller ikke ønsket at udtale sig.