Børnene kommer i hendes praksis af flere årsager. Nogle har ondt i maven og sover dårligt. Mange har et mylder af tanker, mens enkelte ikke vil i skole. Måske har de allerede været hos en psykolog, men mærker stadig en uro i kroppen.
Fælles for dem er, at de har et nervesystem, som er overbelastet, fortæller Pernille Thomsen. Hun er socialpædiatrisk fysioterapeut, hvilket i korte træk betyder, at hun beskæftiger sig med sammenhængen mellem psykisk mistrivsel og de fysiske spor, det sætter i kroppen, når hjernen er på overarbejde.
»Der findes et hav af nyere undersøgelser, som bekræfter det billede, vi behandlere ser – at flere og flere børn har ondt i maven eller sover dårligt. Vi taler meget om de psykologiske aspekter, hvilket også er super vigtigt, men det er også vigtigt at tale om, hvad der sker fysiologisk. De fysiske symptomer, børn oplever, er helt reelle,« siger hun.
Siden 2013 har Pernille Thomsen arbejdet med de fysiske aspekter af børns mistrivsel, og netop nu er hun aktuel med bogen »Børns Mentale Sundhed – når nervesystemet er på overarbejde«, som er udkommet på Gads Forlag.
»Vi har rigtig mange børn, som går rundt med det, jeg kalder alarmerede nervesystemer. De får måske hjertebanken, kan ikke rigtig få vejret, nogle får småkvalme. Lidt samme fornemmelse, som når man skal til eksamen. Det er en reel fysiologisk reaktion inde i kroppen, som kan være vældig gavnlig i visse situationer, men når det går hen og bliver en dominerende følelse, er det ikke godt. Og det er desværre tilfældet for alt for mange,« siger hun.
Samfundet kører stærkt
Pernille Thomsen understreger, at hun ikke er psykolog, og at hendes behandlinger tager afsæt i kroppen. Til gengæld arbejder hun tæt sammen med børnepsykologer blandt andet på det, der hedder »Børnestressvejleder-uddannelsen«, hvor hun underviser faggrupper som lærere, sundhedsplejersker og pædagoger i de fysiske aspekter, der er ved børns mistrivsel. Det kan være fysiske symptomer på angst – en diagnose, som har været i vækst de senere år.
»Jeg tror, det er udtryk for et samfund, som kører virkelig stærkt. Et samfund, der larmer utrolig meget, og med det mener jeg, at det larmer ind i nervesystemet. Det har særligt udviklet sig indenfor det seneste årti,« siger Pernille Thomsen, der som mange andre eksperter peger på de digitale og i særdeleshed de sociale medier som et parameter.
»Nervesystemet er gearet til at registrere forandring, og når du kigger på din telefon, har du mulighed for at få en masse hurtige informationer hele tiden. Nogle børn får også »breaking news« på deres telefoner, hvilket er rigtig skidt. Uanset hvor de vender sig hen, bliver deres nervesystem tændt, og når det bliver tændt, går det lige en lille smule i alarmberedskab og tænker 'hvad sker der her’,« siger Pernille Thomsen, der af og til møder børn og unge, som selv har taget initiativ til at fjerne populære tjenester som Snapchat og TikTok fra forsiden af deres telefon.
»Nogle børn har sagt til mig, at de bliver de nervøse for, om det er gode eller dårlige nyheder, når der kommer notifikationer. Det er jo alarmerende, for selv sådan en forholdsvis lille ting kan tænde dit nervesystem. Vi har udviklet et samfund, som er sjovt og spændende og kører virkelig stærkt på alle parametre – ikke kun på de sociale medier. Det, vi ser nu, er prisen i form af de her problematikker med overbelastning, der også manifesterer sig fysisk. Det er jo en kæmpe kontrast til den barndom, vi andre havde. Vi gik hjem fra skole, og hvis nogen ville have fat i os, ringede de på fastnettelefonen eller bankede på døren. Der var ikke den der prikken på skulderen hele tiden. Det er en udvikling, som er gået ekstremt stærkt. Vi er blevet overhalet indenom, og vi er simpelthen fanget i et misbrug, som vi alle er en del af,« siger Pernille Thomsen.
Det er ikke et problem for alle børn, men for en større gruppe er det.
»Mange børn har et ængsteligt nervesystem eller det, jeg kalder et nervesystem på overarbejde. Det giver langt hen ad vejen de samme symptomer som angst. Men jeg vil langt hellere spørge: 'Er dit nervesystem på overarbejde?’ end ‘har du angst’. For det er noget andet. Men symptomerne er mange gange de samme: Vi starter med at være bekymrede, så bliver vi ængstelige og på et eller andet tidspunkt sker der en overbelastningsskade,« siger hun.
Husk at fodre din søhest
Bogen gennemgår på en letforståelig måde, hvordan hjernen er bygget op, hvordan stress og overbelastning påvirker forskellige dele af hjernen – og dermed kroppen.
Frontallapperne går under navnet »direktøren«. Det er her, beslutningerne bliver truffet og her, man prøver at overskue, planlægge og organisere. Det er også her, evnen til at løse problemer både bogligt og socialt, være systematisk og ræsonnere sidder.
Hvis det sympatiske nervesystem, som er det, der gør kroppen kampklar, i en længere periode har været på overarbejde, nedsættes blodtilførslen til frontallapperne, og det går ud over de eksekutive funktioner. Det kan være, at barnet begynder at glemme sin skoletaske, kommer i konflikter med andre eller i det hele taget får sværere ved at overskue hverdagen.
Man kan også blive klogere på, hvilken funktion hypothalamus – her kaldet »startknappen« – amygdala og hippocampus har. Sidstnævnte er det græske navn for søhest og er knyttet til den følelsesmæssige hukommelse. Hippocampus spiller en helt særlig rolle, fortæller Pernille Thomsen, som sammen med sin kollega, børnepsykolog Charlotte Bjerregaard, har skrevet bogen »Du skal huske at fodre din søhest – en håndbog til stressramte børn og deres forældre«.
»Hippocampus ligger dybt i hjernen, og der er en i hver side. Den er med til at berolige de andre funktioner i hjernen og bliver derfor meget central i et overophedet nervesystem. Der er mange helte oppe i hjernen, men der er også nogle skurke. Jeg plejer at sige, at søhesten er superhelten i eventyret. Den, eller de, har en tendens til at skrumpe, når vi har det dårligt. Så skal søhesten sige 'hey, rolig, rolig'. Det er den, der er med til at regulere, når alarmsystemet går bananas. Men hvis den er lille og flad, kan den ikke hjælpe. Så vi skal have den pumpet op, så den kan igen. Det er et billede, børn forstår,« tilføjer hun.
Kram og fysisk leg
I sin bog kommer Pernille Thomsen også med forslag til, hvad man kan gøre, hvis et barn har et overbelastet nervesystem. Udover at lægge telefonen på hylden, er den fysiske aktivitet helt afgørende, fortæller hun.
»Det gælder også i den akutte fase. Hvis barnet er ængsteligt, sker der en udledning af adrenalin i kroppen, og det kan føles som et giftigt, indvendigt brusebad. I nogle tilfælde er der nærmest tale om krampe i nervesystemet, og her hjælper fysisk aktivitet. Bare at hoppe og løbe lidt. Samtidig er aktivitet det, der forebygger ængstelighed og angst allerbedst. Når du er fysisk aktiv, frigives proteinet brain-derived neurotic factor (BDNF), som får hippocampus til at vokse,« siger Pernille Thomsen, som hverken opfordrer til stopur eller 100 mavebøjninger, med mindre det er noget, barnet har lyst til.
»Det handler ikke om, at børnene skal ud og løbe en maraton eller gennemgå et hårdt træningsprogram med et stopur. De skal ud og lege tagfat og give den gas på et løbehjul, hoppe og danse. Noget, de synes er sjovt, og hvor de får pulsen op,« tilføjer hun.
En anden meget simpel fremgangsmåde er at give barnet »en ordentlig krammer«.
»Et langt kram frigiver signalstoffer og hormoner i kroppen, som beroliger nervesystemet. Det er også en god idé at pakke barnet ind i en dyne og at sove sammen med barnet i svære perioder. Det virker også beroligende. Jeg opfordrer også altid til, at man taler med barnet, når det har det godt og aftaler, hvad man skal gøre i de tilfælde, hvor det går galt. Så ved vi, at når det hele brænder sammen, har vi den her metode,« siger hun.
Børnene falder igennem
Og så er der selvfølgelig et råd, som virker indlysende, men som alligevel kan være svært for mange voksne at efterleve.
»Hvis dit barn beder om din opmærksomhed, så læg telefonen fra dig. Ikke lige om lidt, men nu. Der er ikke noget, som er vigtigere. Leg gerne med dit barn bare i 20 minutter. Det kan også give mere ro.«
Pernille Thomsens bog er ikke kun en guide til forældre. Den rummer også et opfordring til, at en række faggrupper arbejder sammen om at aflaste de børn, der har et nervesystem på overarbejde.
»Da jeg begyndte at arbejde med det her for snart ti år siden, blev jeg af og til mødt med et: 'Jamen, børn kan da ikke være stressede?' Men når jeg listede deres symptomer op, var det de samme, som mange voksne ville blive anbefalet at få en sygemelding for, hvis det var dem, der havde dem,« siger Pernille Thomsen, som kan mærke, at der er kommet større fokus på børns mentale trivsel. Men der er et stykke vej endnu.
»Vi skal alle blive klogere på, hvad et overbelastet nervesystem er, og så skal vi blive gode til at bruge hver vores profession. De er jo ikke sådan, at en lærer skal være fysioterapeut eller en fysioterapeut skal være psykolog. Vi skal blive enige om, hvad vi gør, og så skal vi voksne, der arbejder med børn, rykke tættere sammen. Som det ser ud lige nu, falder børnene bare ned gennem rillerne,« siger hun.
