En viral video af en gymnasielærer, der skælder en elev ud, har rejst diskussion om, hvem der har ansvaret for, at børn og unge bliver »digitalt dannede«.
Kort før vinterferien blev en lærer på Herlev Gymnasium og HF, uden samtykke og stik imod studieordningsreglerne og GDPR-lovgivningen, filmet, mens vedkommende skældte en elev ud efter et optrin i klasseværelset. Videoen blev lagt på TikTok og fik på under et døgn 350.000 visninger – til stor frustration og vrede for lærerne, der reagerede ved at holde fagligt møde.
At børn og unge lærer, hvordan de skal bruge og ikke bruge deres telefon, er et delt ansvar, mener rektor på gymnasiet, Jan Vistisen. Skolen har nu skærpet sine regler, men også forældrene – og samfundet generelt – har et ansvar, mener rektor.
Den holdning deler Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved forskningscenter for pædagogik og dannelse ved VIA University College.
Selvom det er en stor opgave for både forældre og undervisere, er det »ekstremt vigtigt«, at barnet ved mere end kun, hvordan teknologi fungerer.
»Man skal også forsøge at komme om bagved og forklare, hvorfor det fungerer, som det gør, og hvorfor reglerne er, som de er. Forklare, at man ikke altid bare må tage et billede og sende det afsted. Der er ingen short cuts og ingen vej udenom at gøre det. Her kan man for eksempel tage udgangspunkt i eksempler, hvor det er gået galt,« siger Andreas Rasch-Christensen.
Også Camilla Mehlsen, der er digital medieekspert hos Børns Vilkår og forfatter til en række bøger om digital dannelse, mener, at der er tale om et delt ansvar.
»Selvom børn er opvokset med digitale medier, lærer de ikke af sig selv, hvordan man indgår i digitale fællesskaber. Her skal voksne tage børn i hånden,« siger hun.
Vær rollemodellen
En af måderne, hvorpå forældre tidligt kan begynde at arbejde med børns forståelse af billed- og videodeling, er ved selv at være rollemodellen ved at skabe en god »samtykkekultur«.
»Typisk vil børn være i skolealderen, når de begynder at tage og dele billeder på for eksempel sociale medier. Allerede, når børnene er mindre, kan forældre begynde at spørge, om det er i orden, at man tager billeder af dem, og om det er i orden, at man sender billederne videre til bedsteforældrene. Man kan ikke spørge en baby, men man kan godt spørge en fireårig eller en seksårig og på den måde vise, at det er god stil at spørge, og at det er i orden at sige nej,« forklarer Camilla Mehlsen.
Drop den løftede pegefinger
En anden måde til at spore sig ind på sine børn er ved at udvise nysgerrighed. Mange børn lever digitale liv langt væk fra forældrene.
»Derfor er et råd at tale med børnene om deres digitale liv – uden løftet pegefinger. Man bør løbende være opmærksom på at tage barnet i hånden. Man kan spørge, hvad barnet er optaget af, og om man må se med, for på den måde at skabe et rum, hvor man kan tale om det.«
Fordi det er blevet så nemt at dele billeder og videoer, kan det være svært at overskue konsekvenserne, siger Camilla Mehlsen. Også for forældrene, som ikke er opvokset med, at billeder eller videoer bliver delt vidt og bredt på tværs af sociale medier.
»Derfor: Lær barnet at dele med omtanke. Som forælder kan man sætte dem ind i billede- og videodeling og lære dem, at når man deler noget, kan det ligge på nettet for evigt, og at det kan sprede sig. Især i forhold til ældre børn og unge er Umbrella-sagen et vigtigt eksempel på, at det kan have voldsomme konsekvenser for dem, der bliver delt billeder af uden samtykke – og for dem, der deler.«
Regler, ja – forbud, nej
Digital dannelse er, understreger Camilla Mehlsen, meget mere end billede- og videodeling. Det er også at indgå i digitale fællesskaber, at navigere i reklame og misinformation på sociale medier og at tænke over, hvilke billeder og informationer man deler på sociale medier.
Selvom sagen fra Herlev Gymnasium og HF ifølge Andreas Rasch-Christensen er et »spidsbelastet eksempel« på udfordringerne ved digital dannelse, er der ikke desto mindre mange eksempler på uhensigtsmæssig brug af sociale medier som TikTok på skoler og ungdomsuddannelser, siger han.
»Derfor bør man også – i privaten og på uddannelserne – have regelsæt og begrænse uhensigtsmæssig brug, og så skal man skifte fokus fra at kunne bruge noget til at forstå det. Det sidste er noget, der stiller rigtig store krav til undervisningen. Derfor er det også fuldstændig afgørende, at det kommer ind i uddannelsen af pædagoger og lærere, og at universiteterne får det ind i deres undervisning af gymnasielærere,« siger han.
Andreas Rasch-Christensen understreger, at man skal være påpasselig med et totalt forbud, fordi dette vil betyde, at børn og unge ikke lærer at forstå teknologien bag.
Lige nu er han sammen med landets professionshøjskoler og universitet ved at etablere et stort, nationalt center for teknologiforståelse – netop for at udbrede viden til blandt andet uddannelserne. De forventer at kunne sende en ansøgning om etablering før eller lige efter sommerferien.
