Menneskehandel med tigger-krøblinge

København er som aldrig før blevet mål for professionel tigger-turisme fra Østeuropa. Det går hårdt ud over Hovedstadens egne hjemløse.

København er som aldrig før blevet mål for professionel tigger-turisme fra Østeuropa. Det går hårdt ud over Hovedstadens egne hjemløse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Tiggerturisme er et tilbagevendede sæsonproblem for hovedstaden og i år er antallet af østeuropæiske tiggere og småkriminelle højere end nogensinde før, vurderer Københavns Kommunes hjemløsechef, Steen Bo Pedersen.

"Omfanget er større og det virker mere organiseret. Vi har ikke mødt bagmændene, men vi kan lægge to og to sammen, når vi møder en mor med et handicappet barn fra en lille by i Rumænien, som ikke kan læse, og som ikke aner hvor i verden hun befinder sig. Eneste forklaring er, at der sidder nogen et sted bagved og ved, hvad de foretager sig," siger Steen Bo Pedersen.

Mange af tiggerne i gadebilledet har i år synlige fysiske handicaps. Det er et relativt nyt fænomen for hovedstaden:

"Vi frygter, at man direkte rekruterer invalide som tiggere, fordi det giver bedre indtjeningsmuligheder. Det er en form for menneskehandel, som vi ikke før har set," siger hjemløsechefen.

Det organiserede tiggeri kan være irriterende for københavnske borgere, men de hårdest ramte er kommunens "egne" hjemløse. I Danmark er hjemløshed nemlig sjældent et armodsproblem, som det er for de østeuropæiske tiggere.

"Mange af de danske hjemløse er psykisk syge og de er ofte misbrugere i en grad, så deres fokus ikke kun er på at tjene penge. De opererer alene og har meget svært ved at klare sig over for de velorganiserede udenlandske grupper," siger Steen Bo Pedersen.

En vigtig indtægtskilde for danske hjemløse er betleri og flaskesamling, som stort set er overtaget af udlændinge. Mange tjener desuden penge på avisen "Hus Forbi", som i princippet kun må sælges af godkendte hjemløse. Men mange københavner vil have oplevet at blive tilbudt avisen af udlændinge uden sælger-identitetskortet eller med en dårlig efterligning af det..

Østeuropæerne tjener også penge på "hustling", der oftest foregår på Strøget. Den profession har danske hjemløse ikke overskud til, fordi det kræver en vis grad af organisering at iscenesætte snyde-spillene med falske deltagere.

Kommunens  sociale midler må ikke bruges på tiggerne fra Østeuropa, fordi de ikke har været udsat for en "sociale begivenhed". Deres fattigdom er af ældre dato. 

I det omfang de østeuropæiske tiggere overnatter på herberger eller får hjælp til mad, sker det derfor ved de frivillige organisationer.

"Her i København har man har altid kunnet få en gratis kop kaffe eller et måltid mad døgnet  rundt. Men de tilbud er dimensioneret efter vores danske hjemløse. Det er vores opfattelse, at de andre kommer ind, og så trækker de sårbare danske  sig væk," siger hjemløsechefen.

Problemet er i år så stort, at Københavns Kommunes Socialforvaltning har skrevet et notat til socialudvalget om udenlandske hjemløse. Politikerne har på  den baggrund sendt breve til de ansvarlige ministre og bedt om hjælp.