5 stjerner: I Danmark må vi misundes over, at vi ikke længere selv har akademikere af samme intellektuelle støbning

AOK
Litteratur
Anmeldelse

Boganmeldelse: Den norske professor Ole Martin Høystad går imponerende lidt på kompromis med detaljerne, men formår alligevel både let og flydende at formidle hele filosofihistorien fra antikken til i dag med sjælen som omdrejningspunkt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den norske professor Ole Martin Høystad har skrevet et imponerende værk om »Sjælens historie«.

Det foreligger nu på dansk, og herhjemme må vi misundes over, at vi ikke længere selv har akademikere af samme intellektuelle støbning.

For »Sjælens historie« er først og fremmest et suverænt overblik over sjælens betydning hos de vigtigste tænkere fra antikken til i dag.

Totalt overblik

Spørgsmålet om sjælen er jo stort, og man skulle mene, at det faktisk kræver et dybdegående overblik over hele filosofihistorien for at kunne sige noget interessant. Og det er netop, hvad Ole Martin Høystad har og gør i sin bog. En overbevisende, oversigtlig rejse gennem hele filosofihistorien fra antikken til i dag med sjælen som omdrejningspunkt.

Fortællingen begynder med Homers »Iliaden« og den oldgræske »psyche«. En sjæl, der først forlader kroppen ved døden og vidner om de tidlige grækeres mere kropslige tænkning. Med Platon og ikke mindst kristendommen får sjælen sin immaterielle betydning, som stadigvæk er udbredt den dag i dag.

På fornem og pædagogisk vis beskriver Høystad de varianter af sjæl og ånd på både oldgræsk, hebraisk og latin, som de optræder hos grækerne, i Det Nye og Gamle Testamente og hos kirkefædrene.

Han går imponerende lidt på kompromis med detaljerne, men alligevel er teksten let og flydende. Det er lidt af en præstation, og man må tage hatten af for hans eminente fremstilling af synet på sjælen i antikken.

Svagere nutid

Helt på samme niveau er resten af bogen dog ikke.

Det burde sådan set også være håbløst at skrive et par sider om stort set hver eneste væsentlige tænker frem til det 20. århundrede, men det er omtrent, hvad Ole Martin Høystad gør. Og grundlæggende finder han en fin balance mellem på den ene side ikke at fortælle hele filosofihistorien, men på den anden side at fortælle tilstrækkeligt til, at sjælens betydning bliver begribelig.

Til gengæld bliver det i udpræget grad en filosofihistorie med begrænset diskussion af den faktiske opfattelse af sjælen gennem tiden.

Desto mere vi nærmer os nutiden, desto svagere bliver fortællingen derfor. For pludselig er der konkurrerende opfattelser af sjælen, som er i dyb modstrid med hinanden. Virkningshistorien af ideerne bliver mildest talt uklar.

Det forekommer også mere og mere tilfældigt, hvilke forfattere Høystad dykker ned i. Wittgenstein, Kafka og Hannah Arendt, men hvad med eksempelvis hele den eksistentialistiske tradition?

Høystad bryder i et vist omfang sin kronologiske gennemgang af tænker for tænker, men den fortælleform, der fungerer så godt i beskrivelsen af antikken og middelalderen, virker klodset, når han skal fortælle om nyere tid. Og egentlig også fagligt svag i den forstand, at den er renset for samtidsfilosofi, der ellers har ikke så lidt at sige om emnet.

I »Sjælens Historie« gennemgår Ole Martin Høystad på imponerende vis sjælens betydning hos en række store tænkere fra antikken til vores tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Fra sjæl til sind

Til gengæld får han svaret elegant på stort set alle indvendinger mod hans sjælebegreb. For hvad betyder sjælen egentlig i vor tid?

Høystad oplister fem forskellige definitioner, der dækker alt fra en ren religiøs forståelse af sjælen til menneskets følelsesliv og en metafor for dets moralske kvaliteter.

Temmelig forskelligartede bud, men Høystads kloge tilgang er at bruge en blanding af alle disse opfattelser.

Fra kristendommens evige sjæl, der overlever døden, og videre til oplysningstidens sjæl, der i højere grad bliver et spørgsmål om sindet, til Freud og moderne litteratur, hvor det sjælelige er blevet et spørgsmål om den menneskelige psyke eller slet og ret kemiske processer i hjernen.

Det er vel bogens skjulte budskab, at nutidens diskussioner af denne menneskelige psyke og psykologi lige så godt kunne kaldes sjæleliv.

Som han hævder, er sjælen i store dele af den vestlige verden reduceret til psyke, men ikke desto mindre har menneskesynet overlevet. Den pointe kunne man godt ønske sig, at han havde argumenteret for.

Det er desværre ikke blot det nutidige perspektiv, der halter, for bogen mangler også en perspektivering og afsluttes nærmest abrupt og temmelig uforløst.

En ufærdig bog, men et stykke aldeles fremragende kulturhistorie alligevel.

Sjælens historie – Fra antikken til vores tid
Forfatter: Ole Martin Høystad. Oversætter: Birgitte Steffen Nielsen. Sider: 432. Pris: 299,95 kroner Forlag: Gyldendal