4 stjerner: Altmodisch 1920er-femikrimi sprænger spændetrøjen

»Sanatoriet« af Anne-Sophie Lunding-Sørensen handler om fangenskab, fortrængninger, onde mænd og ulmende feministisk selvforståelse. Sproget er bevidst bedaget, hvilket sænker tempo og fremdrift, men er troværdigt og talentfuldt udført.

Foto fra Valbella-sanatoriet, kendt fra Thomas Manns »Trolddomsbjerget«. Arkivfoto  Fold sammen
Læs mere
Foto: Wikipedia

Man kunne med lidt god vilje godt kalde Anne-Sophie Lunding-Sørensens nye roman, »Sanatoriet«, for gotisk realisme. Den kunne også genrebetegnes som en altmodisch feministisk femikrimi. Forlaget kalder den kort og godt for en historisk roman, og så er der ikke sagt for meget, men faktisk lidt for lidt.

»Sanatoriet« spænder med andre ord bredt, og det er både en styrke og en svaghed. En styrke, fordi Lunding-Sørensen tør og også langt hen ad vejen formår at sprænge genrebegrænsende spændetrøjer. En svaghed, fordi de litterære værktøjer, der hører hver genre til, ind imellem spænder ben for hinanden og får den til at ligne en klon.

»Hun vil være Neumanns lille frøken æblekind, solskin, maveskind, slikkepind«


Som udgangspunkt er man imidlertid i godt selskab, og man er godt fulgt på vej af Lunding-Sørensens dygtige og også lidt bedagede sprog. Scenen er sat til slutningen af 1920erne, så sprogtonen flugter et 100 år gammelt dansk. Det sænker tempo og fremdrift, men er troværdigt og talentfuldt udført.

Apropos kinder så løfter sproget sig andre steder fint og feminint, her i et eksempel på lesbisk lyst (som klart ville virke anderledes, hvis Neumann havde været en mand): »Hun vil være Neumanns lille frøken æblekind, solskin, maveskind, slikkepind.«

Kredsen omkring Freud

Den 38-årige Hannah Neumann er rejst fra Wien, hvor hun har været med i kredsen omkring Freud og ikke mindst hans datter Anna, og hun er nu blevet ansat på Sølund Nervesanatorium i Sønderjylland under en vis skepsis fra både ansatte og patienter. Hun praktiserer den nye og endnu ikke helt anderkendte psykoanalyse, og den tolereres kun nødtvungent på Sølund, fordi direktør Berg kerer sig om stedets omdømme, efter at fire unge kvindelige patienter kort efter hinanden har begået selvmord ved at drukne sig i en nærliggende sø. Han har brug for at vise handlekraft udadtil, selv om han reelt modarbejder Neumanns virke.

Foto: Politikens Forlag.

Den atypiske kvindelige læge får den unge sygeplejerske Dagmar som personlig assistent, og de to udvikler et ikke kun fagligt, men også følelsesmæssigt fællesskab, der for alt i verden skal holdes skjult. Homoseksualitet var ulovligt på det tidspunkt, og Neumann har allerede måttet flygte fra sit hidtidige liv efter at være blevet anholdt for det, man anså som umoralsk opførsel.

Der er udfordringer nok, og Neumann møder mere og mere modstand både over for sine metoder og sig selv som person. Hendes mistanke om, at der ligger kriminelle handlinger bag de først fire, senere fem unge kvinders tragiske druknedød, bliver ikke taget seriøst, og datidens moralbegreber og kvindesyn bremser ethvert fornuftigt forehavende.

»Sanatoriet« handler om fangenskab, fortrængninger og ulmende feministisk selvforståelse. De kvindelige patienter på Sølund (de mandlige hører man ikke meget om) er indlagt med symptomer på lidelser, der snarere skyldes patriarkatets kontinuerlige og konsekvente begrænsninger af kvinders almenmenneskelige behov og udfoldelsesmuligheder, og de bliver symboler på tidens kvindeundertrykkelse.

Man kan indvende, at kønnene er tegnet noget firkantet op – mænd er onde, dumme eller magtbegærlige, mens kvinder nok kan have mørke eller svage sider, men i sidste ende er de gode, sunde og klogere, end omverden anser dem for at være. Selv Freud, doktor Neumanns mentor, får én på hattepulden, da han både var dobbeltmoralsk og (selvfølgelig!) tog fejl i sin teori om kvinders penismisundelse. Den ubehagelige kvindelige oversygeplejerske viser sig ikke overraskende i sidste ende at være god nok på bunden.

»Sanatoriet« giver sig imidlertid ikke ud for at være andet eller mere end den er, den usikre genrebetegnelse til trods. Romanen beskriver kvinders vilkår for 100 år siden, sat ind i spændingsplottets begrænsende ramme, og resultatet er både rørende, rammende og råt.

Sanatoriet
Forfatter:
Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Sider: 268. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag

(Rettelse indført i teksten 9. okt. v. Søren J. Damm, litt. red.)