Jeg skulle nå godt ind i anden del, før jeg blev klar over, at jeg ville læse Anne-Grethe Bjarup Riis’ bog færdig.
Indtil da havde hendes kombinerede fortælling om den otteårige søn Gilberts hæslige cancerforløb og hendes egen barndomshistorie egentlig bare været for meget af det gode. For meget sygdom og uretfærdighed i nutiden, for meget dysfunktionalitet i fortiden.
Del: